Medier

Vinder af politikens tegneseriekonkurrence: »Det er små grimme pindemænd, og det står jeg ved«

Maren Uthaug debutterer snart med 'Ting, jeg gjorde' på kultursektionens side 2.

Medier

Tillykke med striben. Hvorfor tegne i Politiken?

»Jeg elsker at fortælle historier i alle mulige afskygninger, og stribemediets daglige pointer og glimt er fantastiske. Jeg ville være en idiot, hvis ikke jeg sendte mit bud ind i konkurrencen, for Politiken er i min verden det ultimative sted at have en stribe«.

»Jeg var faktisk færdig med tegningerne, allerede da I besøgte mig (Politiken bragte et interview med Maren Uthaug om hendes blog på nettet 7. februar, red.), hvor de lå i en kuvert på mit skrivebord. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg måtte ikke røre dem, før de skulle afleveres«.

LÆS OGSÅ

»Nogle gange har man det sådan, at man laver et koncept, og efter fem tegninger har man lyst til at skyde sig en kugle for panden, fordi der simpelthen ikke kommer nogen ideer. Men med 'Ting, jeg gjorde' kunne jeg komme i alle retninger, det lægger op til noget henkastet og noget hverdagsagtigt. Det giver en stor frihed«.

Hvad skal man regne med fra din hånd?

Jeg udelukker ikke, at jeg på et tidspunkt må spise piller og gå til psykolog for at få det til at køre. Men ikke lige nu



»Det er først og fremmest et kvindesyn på verden, uden at det dog på nogen måder skal gå i kvindekrampe. Det, jeg godt kan lide ved striberne, er, at det kan formidle en historie eller en følelse på et splitsekund. Jeg elsker kombinationen af alvor og humor - det er bedst, når det er sådan, og det ikke bare bliver 'se, jeg tør sige pik'«.

Hvordan ser du selv dine tegninger?

»Som en studerende på tegneserieskolen i Malmø sagde til mig, da jeg viste mine tegninger: »For mig ligner det bare små grimme pindemennesker, der er tegnet i et dødssygt illustratorprogram«. Og det er det sådan set også. Figurerne har ingen mund, så de kan kun være glade med deres øjne eller deres hår«.

»Det er små grimme pindemænd, og det står jeg ved. Jeg har aldrig sagt, jeg var den store tegner. Men jeg kan godt lide at fortælle historier«.



Du laver kommunikationsopgaver for virksomheder, driver en blog og har udgivet en bog. Hvordan er det fremover at skulle udkomme hver dag?

»Jeg har ikke fået præstationsangst endnu, lige nu er jeg bare i den syvende himmel og har ikke kunne tale rent eller sove, siden jeg fik at vide, jeg havde vundet, i ren benovelse over mig selv. Men altså, jeg har ikke lavet andet end at producere kreativt i tyve år og altid under pres, så der er ikke noget nyt i det«.

LÆS OGSÅ

»Jeg udelukker ikke, at jeg på et tidspunkt må spise piller og gå til psykolog for at få det til at køre. Men ikke lige nu«.

Du bruger dig selv og din hverdag meget aktivt i dit arbejde. Hvordan er det nu at skulle blotte sig for et noget større publikum?

»Selvfølgelig handler det om mig, og så alligevel ikke. Jeg bruger mig som figur, men det er jo ikke alt, jeg siger i striberne, som jeg har sagt i virkeligheden. Jeg har blogget i tre år og er vant til at lægge mit liv på nettet, men jeg føler alligevel ikke, at folk kender mig. Jeg har klare grænser«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce