Slyngvenner. Var der to, der stod sammen i international politik i 00'erne, var det George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen.
Foto: HARAZ N. GHANBARI/AP/AP

Slyngvenner. Var der to, der stod sammen i international politik i 00'erne, var det George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen.

Medier

Dansk dokumentar blotlægger krigsmanipulation

'Krigskampagnen' viser, hvordan fortielser og løgne leverede krigens berettigelse.

Medier

Der er sådan set ingen nye afsløringer i Boris Bertrams dokumentarfilm 'Krigskampagnen', som bevidst har premiere netop nu, hvor det er ti år siden, USA, Storbritannien, Danmark og få andre allierede lande gik i krig mod Irak.

LÆS OGSÅ

Både i det kronologisk fremstillede handlingsforløb og i billedsprog, klipning og indtaling er 'Krigskampagnen' om tiden op til krigen i Irak en helt traditionel, tv-egnet dokumentarfilm, hvor Bertram leger mindre med form, end han gjorde det i 'Tankograd' (2010) om et russisk dansekompagni i den radioaktivt forurenede by Chelyabinsk.

Opsigtsvækkende bedrift
Alligevel er filmen, som Bertram har samlet materiale til gennem fem år, en opsigtsvækkende bedrift - også internationalt. Det er nemlig den film, som for første gang i billeder og lyd giver et samlet og både faktuelt og reflekteret indblik i de fordrejninger, fortielser og ligefrem løgne, der ledte til invasionen af Irak 20. marts 2003.

At USA's daværende præsident, George W. Bush, virkelig ville den krig, fortælles tidligt i filmen, hvor nogle af de adskillige tungtvejende kilder i filmen gør opmærksom på amerikanerens målrettede retorik.

At Storbritanniens daværende premierminister, Tony Blair, samt i afgørende måneder også den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen konsekvent fandt sprog til at støtte Bushs planer, levner filmen ingen tvivl om.

LÆS OGSÅ

Uanset at terrorangrebene mod USA 11. september 2001 ikke havde noget med Irak at gøre, illustrerer filmen ved hjælp af bl.a. CIA's mellemøstekspert Paul Pillar, hvordan ordene 'Irak' og '9/11' igen og igen blev sagt i samme sætning over for offentligheden.

Til trods for at FN's våbeninspektører med Hans Blix i spidsen hverken fandt masseødelæggelsesvåben eller atomvåbenprogram i Irak, blev frygten for de to ting brugt retorisk over for befolkningerne i USA, Storbritannien og EU som argument for at gå i krig.

Selv om der ifølge professor i folkeret og dommer ved FN's internationale krigsforbrydertribunal i Haag Frederik Harhoff ikke var noget folkeretligt grundlag for iværksættelse af krig, blev krigen en realitet, som Tony Blair senere fortrød sin deltagelse i, og som FN har betegnet som en af vor tids største humanitære katastrofer.

Centrale kilder
Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at medvirke i filmen, og med undtagelse af svenske Hans Blix er det i det hele taget centrale amerikanske og britiske kilder, der kommer med de stærkeste udsagn.

Udtalelserne fra den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powells stabschef Lawrence Wilkerson og den forhenværende USA-diplomat i Irak og Afrika Joseph Wilson er til gengæld tilstrækkelig chokerende øjenvidneforklaringer om manipulation.

LÆS OGSÅ

Med de oplysninger Boris Bertram får ud af sine kilder, kunne han uden at svigte dem have gjort sin film mere skinger i tonen. Det har han afstået fra, og det er den stramt redigerede, informationstætte og til seernes fordel kapitelopdelte film blot blevet endnu skarpere af.

Det er muligt, den ikke fortæller andet end det, offentligheden udmærket vidste i forvejen. Men det samler den til gengæld yderst overbevisende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce