Astrid Dynesen (i midten), Cecilie Kragh-Schwarz (tv.) og Mette Mut Andreasen (th.) fra Pluralisterne samler på ideer til kildelister. Emnerne spænder fra rollespilsentusiaster til miljøeksperter.
Foto: Mads Nissen

Astrid Dynesen (i midten), Cecilie Kragh-Schwarz (tv.) og Mette Mut Andreasen (th.) fra Pluralisterne samler på ideer til kildelister. Emnerne spænder fra rollespilsentusiaster til miljøeksperter.

Medier får kort vej til alternative kilder

Pluralisterne hjælper medier med at få en bredere repræsentation i deres kilder. Lektor er positiv, men mener ikke, det løser problemet.

Medier

Post-its i forskellige farver bliver sat op på ruden i Pluralisternes nye kontor i Verdenskulturcentret på Nørrebro. Miljøekspert, e-sportsudøver og aktiehaj er blot nogle af de erhverv, der står på de mange sedler. Hver seddel repræsenterer et forslag til en liste med folk, der normalt ikke optræder i medierne i forbindelse med det specifikke erhverv. Den nye forening har netop modtaget knap 400.000 kroner i etableringsstøtte af Tuborgfondet, og formålet er ret enkelt:

Pluralisterne skal gøre det nemmere for medierne at få en bred kilderepræsentation.

»Når jeg selv skulle finde eksperter, brugte jeg dem, jeg kendte, eller dem, mine kolleger kendte«, siger Astrid Dynesen, der er leder af projektet og selv har arbejdet som journalist.

»Det her er en nem måde for journalister at komme ud over den begrænsning. Og jo flere lister der bliver lagt op, jo nemmere bliver det også at finde præcis den kilde, man har brug for«, forklarer hun.

For hende og de øvrige medarbejdere på projektet handler det om at give en større del af befolkningen nogle synlige rollemodeller. En opgave, de ikke mener kun tilhører public service-medierne.

»Medierne generelt er i dag vores største og næsten eneste kilde til information, og derfor skal de repræsentere befolkningen bedre, end de gør i dag. Og jeg kan da kun forestille mig, at en avis som Politiken ville sælge flere aviser, hvis flere mennesker kunne se sig repræsenteret i avisen«, siger Mette Mut Andreasen, mens Astrid Dynesen klistrer endnu en post-it op på ruden.

Kopierer svensk initiativ

Ideen til Pluralisterne opstod sidste år, efter at Statens Kunstfond holdt et arrangement, hvor man diskuterede den svenske Rättviseförmedlingen, der siden 2010 har fået stor betydning for måden, flere af de svenske medier søger efter kilder på. I dag har foreningen knap 600 kildelister på deres hjemmeside og mere end 100.000 i deres netværk på de sociale medier.

I løbet af de seneste år har den danske presse generelt været kritiseret for at underrepræsentere specielt kvinder og etniske minoriteter . Men hos Pluralisterne er det vigtigt at inkludere alle parametre i arbejdet med diversitet og ændre samtlige ubalancer, når det kommer til repræsentation.

Det handler om at finde dem, vi ikke normalt

taler med

»Det her handler ikke kun om at få kvinder frem. Det handler om at finde dem, vi ikke normalt taler med. For eksempel ville eksperter i emner, der traditionelt betegnes som bløde og omsorgsfulde, muligvis have en overrepræsentation af kvinder, så der ville vi lede efter mandlige alternativer«, forklarer Astrid Dynesen.

De ydre faktorer er ikke problemet

Rikke Andreasen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet med speciale i etnisk og kønsmæssig ligestilling, ser potentiale i det nye initiativ.

»Det her projekt er rigtig positivt. Det minder mig lidt om Kvinfo, men bare meget bredere, og det er godt«, siger hun.

Hun pointerer, at der de seneste par år har været en stigende efterspørgsel på særligt etniske minoritetskilder.

»Når man kritiserer journalister, henviser de også ofte til mangelfulde kildekartoteker, så på den måde rammer initiativet noget«, siger hun.

Samtidig forholder hun sig en smule skeptisk. Selv om man ændrer på de ydre faktorer, betyder det ikke nødvendigvis, at medierne selv ændrer på de indre.

»Det kræver, at medierne også kigger indad. Den ensidige repræsentation er jo også præget af den journalistiske praksis, og den kan kun laves om, hvis man virkelig laver en større ændring. Kvinfo har for eksempel været der i lang tid, men alligevel har antallet af kvindelige kilder ikke ændret sig, så let tilgængelige kartoteker gør det ikke alene« siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En større ændring har man ikke tænkt sig at foretage hos TV 2 Nyhederne, siger chef for nyhedsafdelingen, Jacob Kwon.

»Vi modtager gerne al den hjælp, vi kan få, og vi vil helt sikkert bruge listerne som et supplement blandt flere, når vi leder efter relevante kilder«, siger han. Han understreger dog også, at man ikke bare ukritisk vil tage listerne for gode varer.

»Det er en balancegang, for omvendt vil vi gerne have styr på, hvem det er, vi ringer til, da det er centralt for vores troværdighed. Derfor udliciterer vi ikke så gerne kildesøgningen«.

Langsom forandring

Tilbage på det lille kontor kan Astrid Dynesen ikke se nogen undskyldning for ikke at bruge listerne, og lige nu gør de alt, hvad de kan, for at udvide netværket så meget som muligt.

»Listerne er gratis og tilgængelige for alle, for det skal virkelig være så nemt som muligt for journalister at bruge os. Og jo flere der vælger at benytte sig af vores hjælp, des større og bedre en database kan vi opbygge«, siger hun.

Pluralisterne forsøger også at være aktive og nyhedsforegribende. I dag har de lavet en efterlysning af rumeksperter, da det er den internationale dag for bemandet rumfart. På samme måde har de også planlagt at lave en liste med eksperter i fransk politik op mod præsidentvalget.

I Sverige er Rättviseförmedlingen også startet stille ud, men i dag siger organisationen selv, at de har etableret en god forbindelse til de svenske journalister.

»Vi mødte også skepsis i starten, men mange eksperter bliver også først eksperter, når journalister begynder at bruge dem. Så snart bare en enkelt journalist bruger en fra vores kildelister, er det jo med til at legitimere ham eller hende, og så er vejen til den næste journalist kortere«, forklarer formand Seher Yilmaz.

I dag er Rättviseförmedlingen ikke længere kun en kildedatabase, men også et initiativ, der hvert år udsender rapporter over udviklingen i den svenske kilderepræsentation, og de holder kurser for de svenske journalister i kildesøgning.

»Medierne bør også være interesserede i at spørge sig selv, hvorfor de altid vender tilbage til de samme kilder, og hvad det gør ved deres historier«, siger Yilmaz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pluralisterne ved godt, at de ikke er hele løsningen. At forandring ikke kommer af sig selv, men Astrid Dynesen er fortrøstningsfuld.

»Der skal være flere, der gør noget på samme tid. Det vil vi gerne være med til«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce