Lennart Kiil mener, at de etablerede medier har været for langsomme til at opfatte ændringer i folkestemninger som DF’s fremgang, Brexit og Trump. Det er baggrunden for, at hans eget medie, Folkets Avis, har fået fat i læsere.
Foto: Jens Dresling

Lennart Kiil mener, at de etablerede medier har været for langsomme til at opfatte ændringer i folkestemninger som DF’s fremgang, Brexit og Trump. Det er baggrunden for, at hans eget medie, Folkets Avis, har fået fat i læsere.

Medier

Manden bag Folkets Avis: »Når jeg forsøger at ramme de temaer, der optager folk, er det bare negativt i de her år«

Med Folkets Avis vil Lennart Kiil få så mange som muligt til at føle sig repræsenteret i det danske mediebillede. Facebook har indtil videre hjulpet ham med at få en stemme blandt de store medier. Folkets Avis er et af de nye medier, som Politiken har fokus på i disse dage.

Medier

Lennart Kiil hørte det igen og igen. Hans venner, familie og kollegaer kunne ikke få bragt de debatindlæg, de sendte ind til de etablerede medier, og de følte ikke, de fik ørenlyd, når de ringede til journalister med historier, de selv følte var vigtige.

Det fik Lennart Kiil til at overveje, hvem de etablerede medier egentlig arbejder for. For i hans optik bør det da netop være borgerne. I første omgang startede han en hjemmeside, der hed Folkestemmer.dk. Her kunne man få sit debatindlæg bragt, hvis man var blevet afvist hos Berlingske, Politiken eller nogle af de andre store medier.

»Det blev tydeligt for mig, at de etablerede medier fungerer som ’gatekeepere’ i vores samfund, når det gælder, hvilke meninger der bliver hørt. Jeg vil gerne gøre det lettere for folk at komme til orde«, forklarer han.

Det gik også op for Lennart Kiil, at medierne ikke alene fungerer som gatekeepere, når det gælder debatstof, men også, når det gælder nyheder generelt. Han pointerer, at de fleste journalister i dag er uddannet fra de samme to-tre institutioner – ham selv inklusive – hvilket har medført, at medierne for det første vinkler tingene ens, men måske også er bange for at gå alt for kritisk til det system, der yder tilskud til deres løn. Og til de andre medier, der kan være potentielle arbejdspladser.

Gamle medier for langsomme

Det gav ham ideen til det, der i dag er Folkets Avis.

Et nyhedssite, der hovedsagelig er båret af debatstof og meningsjournalistik, men som tilknytter rigtige skribenter, i takt med at økonomien bliver bedre.

Folkets Avis er et af de nye medier, som Center for Journalistik ved Syddansk Universitet har kigget på i en undersøgelse foretaget for Politiken.

Det er ikke det største nye medie på Facebook, men avisen er en vigtig repræsentant for den række af politisk højredrejede medier, der har opnået en del opmærksomhed. De 3 første måneder af 2016 var der gennemsnitligt 95, der likede, kommenterede eller delte hvert eneste af Folkets Avis’ opslag på Facebook. I samme periode i år var det steget til 164. Til sammenligning deles Politikens opslag 217 gange i gennemsnit.

Til forskel fra mere højtråbende medier som 24nyt eller Newsner vil Lennart Kiil ikke kalde Folkets Avis »systemnedbrydende«.

»Jeg er på ingen måde imod de etablerede medier, men jeg synes, der er behov for et supplement. Det, synes jeg, de nye medier kan give«, siger han.

Han mener, at størstedelen af den etablerede presse arbejder ud fra en præmis om, at det generelt går rigtig godt i Danmark, selv om der er problemer en gang imellem.

»Jeg tror måske, de har været for langsomme til at opfatte en ændring i folkestemningen. Størstedelen af pressen forudså ikke DF’s valgresultat, Brexit eller Trump. Og uden at det skal være selvglorificerende, spåede Folkets Avis alle tre begivenheder. Måske har man levet i en lukket boble og glemt at holde øje med, hvor læserne var på vej hen«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Digitaliseringen giver adgang

Han ved godt, at det også betyder, at Folkets Avis måske fremstår meget negativ, men det er ifølge Lennart Kiil et udtryk for den utilfredshed, der findes i store dele af den danske befolkning.

»Vi vil meget gerne lave kritisk og samtidig konstruktiv journalistik, men når jeg forsøger at ramme de temaer, der optager folk, er det bare negativt i de her år. Dermed være ikke sagt, at læserne styrer det hele, og at jeg ikke har nogen journalistiske ambitioner. Men et nyt medie kan ikke etableres fra den ene dag til den anden, og det her er stadig et ungt projekt«, forklarer han og peger eksempelvis på, at han netop har lavet en aftale med Lars Bjørknæs fra Journalista, et andet af de nyere medier, om at levere nyheder »specielt til os«.

Det er først for nylig, at han har kunne udbetale sig selv bare en minimal månedsløn. En løn, der kommer fra de i skrivende stund 301 abonnenter og forskellige beløb, han har samlet ved hjælp af crowdfunding. Ifølge Lennart Kiil selv er avisens vækstrate i øjeblikket mellem 18 og 30 procent per måned, men han ved, at han på et tidspunkt rammer en mur.

»Jeg er overbevist om, at der er et marked for et medie som Folkets Avis, men jeg tror ikke, det kan blive lige så stort som de etablerede medier. Det er sådan set heller ikke min ambition. Jeg vil gerne se, om jeg kan påvirke de etablerede medier. Det sker, tror jeg. At Politiken ringer til mig, viser det«, siger han.

Ud over crowdfunding har Facebook og de sociale medier været en stor del af årsagen til den succes, Folkets Avis oplever.

»Man kan sige, at digitaliseringen har nedbrudt adgangsbarrieren. I mit tilfælde startede jeg med 0 kroner, og der kunne jeg opnå en eller anden form for udbredelse gennem de sociale medier. Det havde ikke kunnet lade sig gøre på samme måde for 20 år siden«.

Internettet har også gjort det nemmere at tjene penge, når man som Folkets Avis ikke får mediestøtte.

»Vi mener, at den, der betaler festen, i en eller anden grad vælger musikken. Bevidst eller ubevidst. Der mener jeg, at jeg som redaktør har et ansvar for, at vi ikke bliver som alle de andre. At vi forbliver folkets«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lennart Kiil tror, pressen langsomt vender tilbage til en mediestruktur som før omnibusavisen. Hver politiske overbevisning har sit eget medie, og så kan man orientere sig hos de andre.

»Jeg synes selv, det er meget vigtigt, at man orienterer sig flere steder, men tid er en luksusvare i dag. Jeg har dog altid skrevet, at man skal være skeptisk og læse flere nyheder flere steder. At etablerede journalister er lige så skeptiske over for mine historier, som mange af mine læsere er over for deres, synes jeg blot understreger min pointe«, siger han.

»Hvis man ser den samme historie vinklet på forskellige måder, er jeg overbevist om, at folk reflekterer over, hvad der er op og ned i en sag. Det er vigtigt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce