Den tidligere formand for Dansk Sprognævn professor Erik Hansen.
Foto: Mik Eskestad

Den tidligere formand for Dansk Sprognævn professor Erik Hansen.

Medier

Stor personlighed i dansk sprogdebat er død

Erik Hansen, tidligere formand for Dansk Sprognævn, er død efter længere tids sygdom.

Medier

Den tidligere danske sprogforsker og professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, Erik Hansen, er død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hans familie til Ritzau.

Erik Hansen blev født i 1931 og døde lørdag 2. september.

I sit liv var Erik Hansen en højt agtet person i den danske sprogdebat og er kaldet en toneangivende grammatiker i sin generation.

Han nåede blandt andet at sidde som formand for Dansk Sprognævn fra 1985-2002.

Tidligere skrev han afhandlinger om hidtil upåagtede sprogkonstruktioner, for eksempel om nye der-konstruktioner og bøger til både fagfolk og et bredere publikum.

Han var også stifter og medredaktør af det populærvidenskabelige tidsskrift Mål & Mæle og har virket som sprogkonsulent for Danmarks Radio.

Ligesom han kom med elskede input til programmet 'Sprogminuttet' i radioen.

Her fortalte han med vid og intelligens om sproget og dets mange krinkelkroge og underholdende finurligheder.

Blandt de titler som Erik Hansen har skrevet er blandt andet 'Reklamesprog' (1965), 'Ping- og pampersprog' (1971), 'Dæmonernes Port' (1977) og 'Skrift, stavning og retstavning' (1981).

I 2011 udgav han sammen med sprogforsker professor Lars Heltoft Grammatik over det danske sprog, der beskriver dansk ud fra et funktionelt sprogsyn.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce