Dramachef Piv Bernth tager ledelsen af DR Drama med sig for at lave sit eget produktionsselskab. Det store spørgsmål er nu, hvad der skal ske med fremtidige tv-produktioner.
Foto: Martin Bubandt (arkiv)

Dramachef Piv Bernth tager ledelsen af DR Drama med sig for at lave sit eget produktionsselskab. Det store spørgsmål er nu, hvad der skal ske med fremtidige tv-produktioner.

Medier

Henrik Palle: Det er et stort problem for DR, at dramaholdet på den måde skrider

Når dramachef Piv Bernth og en håndfuld af hendes nøglemedarbejdere forlader DR, er det et alvorligt problem for organisationen.

Medier
FOR ABONNENTER

Man kunne føle sig kaldet til at sige noget om nogle gnavere og et skib på vej ned. Men det ville være overilet. For DR kan ikke just betegnes som en synkende skude, og da slet ikke DR Drama, som i disse uger fejrer triumfer med den seneste store produktion, Adam Prices ’Herrens veje’.

Men alligevel, som standupkomikerne siger. Og som den gamle producent Sven Clausen bemærker: »Der lyder som om, der er noget galt«.

Når Piv Bernth og hendes souschef samt producenter render af pladsen for at etablere deres eget produktionsselskab, efterlader det DR med et ganske stort problem. For DR Drama er så ubetinget den del af DR, som næsten ingen kan eller vil anfægte berettigelsen af. Når mere end en million mennesker sætter sig foran skærmen søndag aften for at se, hvad der nu sker i provsteboligen, er det indbegrebet af sammenhængskraft, fællesskabsfølelse og public service på en og samme gang.

De store dramaproduktioner er et af de stærkeste argumenter for at have en licensfinansieret mediegigant som DR. Selv oven på stormvejret i forbindelse med Ole Bornedals stærkt kontroversielle ’1864’, står dramaproducenterne i den gamle statsradiofoni tilbage som de eneste helt sikre kort, der kan spilles i forhold til befolkningen. Mange vil være bedøvende ligeglade med Deadline, Debatten, Kender du typen og udsendelsesrækker om det svenske flags historie på DR K, mens ’Broen’, ’Bedrag’ og ’Herrens veje’ er hjerteblod, ligesom ’Taxa’, ’Rejseholdet’, ’Krøniken’, ’Forbrydelsen’ og ’Livvagterne’ var det før.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce