Som på premierenatten er det stadig Mads Brügger og Mikael Bertelsen, der er stationens programchefer og som dermed er ansvarlige for indholdet.
Arkivfoto: Joachim Adrian

Som på premierenatten er det stadig Mads Brügger og Mikael Bertelsen, der er stationens programchefer og som dermed er ansvarlige for indholdet.

Medier

Flertal i Folketinget vil bevare Radio24syv: »Den har bevist sit værd«

Taleradioen, der under massiv protest fra rød blok blev født af de borgerlige i 2010, har vundet de fleste kritikeres hjerter. Den har bevist sit værd, lyder det fra højre til venstre i Folketinget.

Medier

Den cirka halve million lyttere, der hver uge stiller ind på Radio24syv, ser ud til også at kunne gøre det i fremtiden. Forhandlingerne om en nyt medieforlig – og dermed Radio24syvs fremtid – går først i gang i det nye år, men allerede nu siger syv partier, som tilsammen har flertal i Folketinget, at de ønsker, at radioen skal fortsætte.

Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti siger til Politiken, at Radio24syv er så god en nyskabelse, at partierne fortsat vil bruge licenskroner på taleradioen.

»Radio24syv har tilført radioformatet noget rigtig, rigtig godt. De har bevist deres værd, og de har vist, at der var plads til og brug for en ny taleradio«, siger Alternativets medieordfører, Rasmus Nordqvist.

Den har vist sin berettigelse

Radio24syv blev skabt i et historisk smalt medieforlig i 2010 som daværende kulturminister Per Stig Møller (K) indgik på vegne af VK-regeringen med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Tanken var, at DR på radioområdet – ligesom på tv-området med TV 2 – skulle have konkurrence.

Dengang fik beslutningen voldsom kritik i rød blok. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale var lodret imod de besparelser i DR, der skaffede penge til den ny taleradio, og Socialdemokratiet truede med at nedlægge radioen igen, når de kom til magten.

SF’s medieordfører, Jacob Mark, erkender, at der er tale om en kovending, men han siger, at Radio24syv »imponerer«.

»De er kommet ud til unge med public service. De har vundet på markeder, ingen andre har præsteret på. Vi var kritiske, da man lavede Radio24syv, men vi synes, at resultatet er godt«, siger han.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, oplyser, at partiet i dag »grundlæggende er tilhænger af«, at der både på tv- og radioområdet findes en konkurrent med public service-forpligtelser til DR.

»Som udgangspunkt mener vi, at 24syv skal fortsætte,«, skriver Søren Søndergaard i en mail.

De radikale ønsker også, at Radio24syv fortsætter, men siger, at stationen skal i udbud igen.

»Men den har vist sin berettigelse«, siger medieordfører Zenia Stampe.

I dag er det Berlingske Media og People Group, der sammen driver Radio24syv med godt 90 millioner licenskroner i ryggen om året. Den oprindelige aftale om at etablere Radio24syv udløber i oktober 2019. Og hidtil har det været uklart, om der var politisk opbakning til fortsat at bruge hundreder af millioner licenskroner på taleradioen, når der skulle forhandles et nyt medieforlig på plads, der gælder fra 2019.

Kulturminister Mette Bock (LA) vil først tilkendegive, hvad hun mener, når der kommer et samlet medieudspil fra hende i det nye år. Socialdemokraterne har heller ikke taget endelig stilling.

Administrerende direktør på Radio24syv Jørgen Ramskov siger, at med det forbehold, at medieforliget jo ikke er på plads endnu, så er han »glad og stolt« på radioens og medarbejdernes vegne:

»Det her er et kæmpe skulderklap«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce