Lækage. Tidligere journalist på Se og Hør Ken B. Rasmussen er anholdt og sigtet i sagen om lækage at Nets-oplysninger.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Lækage. Tidligere journalist på Se og Hør Ken B. Rasmussen er anholdt og sigtet i sagen om lækage at Nets-oplysninger.

Politiet ransager Aller og anholder Se og Hør-forfatter

Københavns Vestegns Politi anholder to journalister fra ugebladet og sigter dem.

Medier

Politiet har i dag gennemført fire ransagninger i sagen om Se og Hør-skandalen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om ransagninger på Aller Media A/S, forlaget Bogkompagniet samt hos to journalister fra Se og Hør, hvoraf den ene er Ken B. Rasmussen, der skrev bogen 'Livet, det forbandede', som startede hele lavinen om ugebladets metoder.

Københavns Vestegns Politi har anholdt og samtidig sigtet de to journalister og Aller Media A/S for deres rolle i i Se og Hør-sagen om videregivelse af følsomme oplysninger.

Alle parter er sigtet for overtrædelse af både straffeloven og markedsføringsloven. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvordan parterne forholder sig til sigtelserne.

IT-materiale og dokumenter beslaglagt

»Det er de oplysninger, der også har været fremme i pressen, der danner grundlag for sigtelserne og ransagningerne«, oplyser politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

Politiet oplyser, at de to journalister vil blive sigtet, afhørt og løsladt. de to er mistænkt for i et større antal tilfælde at have fået adgang til andre menneskers oplysninger via en kilde i IBM - den såkaldte 'tys-tys-kilde'.

»Ransagninger har drejet sig om at sikre beviser. Vi har beslaglagt forskelligt IT-materiale og dokumenter«, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

»Nu skal vi gennemgå det materiale, vi har beslaglagt, afhøre mistænkte og andre med viden om sagen«

Flere sigtelser kan komme

Hvorfor er Aller Media sigtet i sagen og ikke Se & Hørs tidligere eller nuværende chefredaktører?

»Vi har vurderet, at den juridiske struktur i virksomheden betyder, at vi skal gøre tingene på denne måde. Det udelukker ikke senere sigtelser i sagen mod enkeltpersoner«, oplyser Bent Isager

Politiet betragter Aller Media som den 'juridiske person' bag ugebladet Se & Hør.

Også Bogkompagniet, der udgav Ken B. Rasmussens bog er blevet ransaget i dag, men Bent Isager understreger at hverken forlaget eller forlægger Johnny Staun er mistænkt i sagen.

»Det er sket efter reglerne om ransagning hos ikke-mistænkte«, siger Bent Isager.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden