Censur. Eckersbergs 'Kvinde foran spejl' blev taget til nåde, efter Facebook havde afvist det.
Foto: SMK

Censur. Eckersbergs 'Kvinde foran spejl' blev taget til nåde, efter Facebook havde afvist det.

Medier

Facebook indrømmer censurfejl

Nøgenhed er nøgenhed, og det betyder ikke noget, at der er tale om hovedværker i kunsthistorien, synes man at mene på Facebook. Flere store kunstmuseer har fået censureret ældre billedkunst.

Medier

Hun har ryggen vendt mod betragteren. Spejlet foran hende blotter kavalergangen, og et hvidt klæde dækker hendes bagdel. Vi ser hende ikke nøgen. Alligevel faldt Eckersbergs maleri ’Kvinde foran spejl’ fra 1841 for Facebooks censur.

Desværre er der sket en fejl, så billedet blev afvist.

En annonce for turistorganisationen The Copenhagen Book, hvori guldaldermaleriet indgik, blev afvist af det sociale netværk, med henvisning til at det antydede nøgenhed. Men nu erkender Facebook, at der blev begået en fejl i forhold til maleriet, der er et af hovedværkerne på Den Hirschsprungske Samling i København.

»Vores retningslinjer tillader dette billede. Desværre er der sket en fejl, så billedet blev afvist. Den fejl er nu rettet«, skriver kommunikationschef for Facebook i Norden Peter Münster.

Men det betyder ikke, at kunsthistoriens store navne principielt er undtaget reglerne for nøgenhed på Facebook. Andre hovedværker har ikke undsluppet censuren.

På Statens Museum for Kunst oplyser man, at Facebook har afvist Hammershøis ’Stående nøgen kvinde’ fra 1864. Senest forbød Facebook museet at bringe to billeder fra 1969 i en annonce for udstillingen ’What’s happening’.

Det ene var Lene Adler Petersens ’Den kvindelige Kristus’, der viser kunstneren, idet hun gik nøgen gennem Børsen med sit hvide kors. Det andet var Poul Gernes’ fotoserie ’Bagsider’, hvor modellerne var blevet fotograferet nedefra, mens de sad nøgne på en glasplade.

Det hidtil mest omtalte værk, som er blevet bortcensureret fra Facebook, er Gustave Courbets L’Origine du Monde’ fra 1866, der hænger på Musee d’Orsay i Paris. Det kendte kvindeskød blev delt af en fransk lærer, der i maj fik medhold af højesteret i Paris. Han kan nu søge erstatning for at blive smidt ud af Facebook som følge af billeddelingen.

Andre franske museer, der har fået bortcensureret gengivelser af deres kunst, er Centre Pompidou og Louvre. Gerhard Richters slørede kvindeportræt ’Ema (Akt auf einer Treppe)’ og en række barokke marmorskulpturer fra 1700-tallet er således blevet fjernet. Ifølge Facebook sker det ved, at brugere anmelder indhold, de finder anstødeligt. Facebook tager derefter stilling.

Annonce

Bør der gribes ind?

Den forargelse, vi kan have over, at vestlig billedkunst fjernes fra Facebook, kan også bunde i en manglende forståelse for, at Facebook har global rækkevidde, mener ekspert i sociale medier Benjamin Rud Elberth fra kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

»Vi er mere frigjorte i vores del af verden og forstår ikke altid, hvor stødende nøgenhed er i andre kulturer. Men Facebook har forståeligt nok valgt at sætte barren lavt, når det gælder tolerance over for nøgenhed«, siger han.

Desuden er Facebook børsnoteret, og aktionærerne skal have pengene ind, og firmaet står derfor vagt om forsigtighedsprincippet. Det er således ofte blevet påpeget, at Facebook ikke er sat i verden for at respektere ytringsfriheden, og at det er forkert at problematisere Facebook i den kontekst. Men det er Nanna Bonde Thylstrup, postdoc fra Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet ikke enig i.

»Det er jo ikke således, at private virksomheder ikke skal tage offentlige hensyn – staten går altid ind og regulerer på vegne af borgeren, for eksempel i form af forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn, arbejdsmiljø og i det hele taget almindelige hensyn, som er vigtige i forhold til virksomheder. Det er min opfattelse, at ytringsfrihed er et af de områder, hvor man burde kunne gribe ind over for firmaer, såsom Facebook. Så jeg vil klart argumentere for, at vi står med en vigtig ny offentlighedsproblematik, fordi Facebook nu fylder så meget i det offentlige rum«, siger forskeren.

Jeg vil argumentere for, at diskussionen om ytringsfrihed i langt højere grad bør dreje sig om ytringsfrihed og privatisering end ytringsfrihed og politisk korrekthed

Public service-medier og den skrevne presse bruger nu i højere grad Facebook som kommunikationsplatform, påpeger hun. Nogle gange undgår DR at kommunikere via sin egen hjemmeside til fordel for Facebook.

»På universitetet bruger vi også konstant Facebook til at kommunikere med. Jeg skal til at afholde et seminar, hvor der er billeder, vi ikke kan vise på Facebook. Det betyder, at der er emner, vi ikke kan kommunikere og diskutere«, siger Nanna Bonde Thylstrup.

Vi diskuterer ofte ytringsfrihed i relation til politisk korrekthed, fordi det umiddelbart er nemmere at forholde sig til, vurderer forskeren. Men det er problematisk, mener hun.

»Det store problem er ikke ’civilisationernes sammenstød’ – der kan nemt sættes spørgsmålstegn ved, om vi er ’ekstremt frigjorte’ i vores del af verden. Jeg vil argumentere for, at diskussionen om ytringsfrihed i langt højere grad bør dreje sig om ytringsfrihed og privatisering end ytringsfrihed og politisk korrekthed«, siger Nanna Bonde Thylstrup. Hun tilføjer:

»Facebook er et multinationalt firma. Det, jeg vil diskutere, er: Hvad betyder det for os, at adgangen til informationer har ændret sig?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce