Mindehøjtidelighed. I morgen er det præcist et år siden, at atttentatet mod Charlie Hebdo fandt sted. Dagen efter angrebet deltog mange journalister i et minuts stilhed, mens de holdt pressekort frem foran avisens daværende lokaler.
Foto: Francois Mori/AP

Mindehøjtidelighed. I morgen er det præcist et år siden, at atttentatet mod Charlie Hebdo fandt sted. Dagen efter angrebet deltog mange journalister i et minuts stilhed, mens de holdt pressekort frem foran avisens daværende lokaler.

Medier

Charlie Hebdo sender en hilsen til terroristerne

En million eksemplarer af det nye Charlie Hebdo er på gaden i Frankrig i dag - i morgen er det et år siden, redaktionen blev angrebet.

Medier

Ejerne af aviskiosker og bladudsalg i Frankrig er glade.

I dag udkommer den satiriske ugeavis Charlie Hebdo i en million eksemplarer som en ’hilsen’ til alverdens terrorister om, at avisen ikke alene lever, men har det godt.

»Der bliver ikke køer foran butikken som sidste år, da de sendte den første avis på gaden efter mordene på deres journalister. Men mange kunder har allerede bedt mig om at lægge et eksemplar til side«, siger ejeren af en aviskiosk på Place de la République.

Det er ikke langt fra avisens tidligere lokaler, hvor brødrene Saïd og Chérif Kouachi 7. januar sidste år trængte ind i redaktionen, hvor de dræbte otte medlemmer af redaktionen, en besøgende, en livvagt og en vicevært, hvorefter de med koldt blod myrdede en betjent få hundrede meter fra gerningsstedet.

Sorg og desillusion

Overskriften på forsiden af særnummeret lægger som vanligt ikke fingrene imellem. ’Et år efter løber morderen stadig’, står der over en illustration af en maskinpistolbevæbnet gudelignende skikkelse med et stort skæg, som ifølge tegneren Laurent Sourisseau, kendt under navnet Riss, symboliserer religiøs fanatisme af enhver art.

Riss angriber »de fanatikere, som Koranen har fordummet«, og de »skinhellige fra andre religioner«, som ifølge Riss i årevis har ønsket Charlie Hebdo og medarbejderne fjernet fra jordens overflade, fordi de turde gøre grin med det religiøse.

Hvert nummer udgør en tortur, fordi de andre ikke er der længere

Det kommer ikke til at ske, lover Riss, der er avisens chefredaktør og hovedaktionær. »Det er ikke to små hætteklædte idioter, som skal ødelægge vores livs arbejde. Det er ikke dem, som kommer til at se Charlie dø. Det er Charlie, som kommer til at se dem dø«.

Denne forside har – endnu en gang – skabt debat om Charlie Hebdo. En rabbiner og flere katolske gejstlige kritiserer avisen for at hetze mod religioner, og flere aviser støtter dette synspunkt.

Det er den form for debat, de overlevende tegnere og journalister på Charlie Hebdo fortsat ønsker at fremprovokere, som de har gjort det, siden Charlie Hebdo blev født i 1970 på ruinerne af bladet Hara-Kiri, som myndighederne forbød. Men det er ikke nemt at være ’Charlie’, som en af de overlevende udtrykker det.

Annonce

I dag bliver avisen til i stærkt bevogtede lokaler et andet sted i Paris. De overlevende tegnere og journalister er under konstant bevogtning, hvilket er en konstant belastning. En af bladets bærende kræfter gennem flere år, tegneren Renald Luzier, Luz, som ikke var til stede på redaktionen 7. januar, forlod Charlie Hebdo for flere måneder siden.

»På et tidspunkt blev det for meget. Der var ikke ret mange tilbage, som kunne tegne. Jeg skulle lave tre ud af fire forsider. Hvert nummer udgør en tortur, fordi de andre ikke er der længere«, sagde Luz i et interview i avisen Libération.

Arbejdet er ikke blevet lettere, for avisen har svært ved at tiltrække nye tegnere.

Strid om pengene

Lægen og kommentatoren Patrick Pelloux, som sammen med Luz holdt sammen på tropperne efter 7. januar, forlader også avisen inden for kort tid.

De underskrev i foråret sammen med en gruppe medarbejdere en opfordring til Charlie Hebdos to aktionærer, chefredaktøren Riss og administratoren Eric Portheault, om at udvide avisens ejerkreds og inddrage medarbejderne i driften.

Samtidig stillede medarbejdere med journalisten Zineb El Rhazoui i spidsen spørgsmålstegn ved, hvor overskuddet fra salget af det første nummer efter attentatet var endt. Det udkom i hele otte millioner eksemplarer, og det samlede overskud for 2015 vurderes at blive omkring 112 millioner kr.

SE BILLEDSERIE

Ledelsen reagerede med at afskedige Zineb El Rhazoui, som efter en bølge af protester blev genansat. Den type opgør – også økonomiske – har præget avisen fra starten, men lige pludselig stod Charlie Hebdo, der få uger før attentatet 7. januar 2015 var på fallittens rand, med en overfyldt pengetank.

»Pengene er ved at ødelægge os«, lød det fra blandt andre Luz.

Men løsningen er nær. Et udvalg med statslig deltagelse skal fordele de 4,2 millioner euro (ca. 30 millioner kr.), som private og virksomheder indsamlede sidste år til bladet. Pengene går til de 12 ofres familier, og forretningsmodellen for en avis, der i dag sælger 90.000-100.000 eksemplarer i løssalg hver uge og har 183.000 abonnenter, er også klar.

Charlie Hebdo har i dag som det første franske medie en juridisk status, som tvinger ejerne til at investere mindst 70 procent af overskuddet i avisen, og de to aktionærer har lovet at udvide aktionærkredsen i løbet af året. Men de agter at bevare den redaktionelle og kommercielle kontrol på linje med andre, professionelle medier, siger direktør Eric Portheault til flere medier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce