nomineret. 'De vaccinerede piger' handler om en stor gruppe piger, der lider af uforklarlige symptomer. De mener selv, at HPV-vaccinen har gjort dem syge. Programmet blev vist 26. marts 2015.
Foto: Per Arnesen/TV 2

nomineret. 'De vaccinerede piger' handler om en stor gruppe piger, der lider af uforklarlige symptomer. De mener selv, at HPV-vaccinen har gjort dem syge. Programmet blev vist 26. marts 2015.

Medier

Cavling-nomineret film kritiseres for dårligt håndværk

En tyndt dokumenteret udsendelse om alvorlige bivirkninger ved vaccinen mod livmoderhalskræft er blandt de nominerede til landets fornemste journalistpris.

Medier

Et kvarter inde i ’De vaccinerede piger’ siger speakeren: »Laura er overbevist om, hvad der har gjort hende syg«.

Det er Gardasil, der er synderen, mener 21-årige Laura Hoffmann. Den vaccine, som skulle beskytte hende mod livmoderhalskræft.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er Gardasil«, siger Laura Hoffmann til kameraet. »Det tror jeg, fordi ...«.

Hun retter sig selv:

»Det ved jeg, fordi når jeg kigger i min journal, så er det så tydeligt, at efter mit andet stik, der begynder jeg bare at blive rigtig syg ...«.

Det er den dokumentation, som fylder mest i ’De vaccinerede piger’. Det Cavling-nominerede TV 2-program kan efterlade seerne med det indtryk, at den såkaldte HPV-vaccine kan fremkalde alvorlige bivirkninger hos nogle af de piger og unge kvinder, der vaccineres.

LÆS ANALYSE

Men den videnskabelige dokumentation begrænser sig til nogle advarende udtalelser fra to læger på Synkopecentret på Frederiksberg Hospital. De vil ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng mellem en gruppe pigers sygdom og den her vaccine.

»Vi ser et mønster. Det råber til himlen«, udtaler en læge.

Jeg savner en smoking gun. Vi har en begrundet mistanke. Vi har lidt for og imod

Men de kan ikke bevise, at pigernes symptomer – hovedpine, åndenød, kvalme, konstant træthed, smerte og følelsesløshed i lemmerne – skyldes vaccinen. Ingen fagfolk har været i stand til at dokumentere den sammenhæng.

Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen, FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frikendt vaccinen for de bivirkninger, dokumentarudsendelsen kredser om.

Alligevel er ’De vaccinerede piger’ blandt de fem nominerede til Cavlingprisen, landets fineste journalistpris, som uddeles i dag. Det undrer en del sig over.

Nogle vil dø uden vaccinen

»Efter min mening begår Cavling-komiteen en alvorlig bommert«, siger Kristian Lund, tidligere chefredaktør på BT og Dagens Medicin og nu chefredaktør for Onkologisk Tidsskrift, der henvender sig til læger.

»Den journalistik, som komiteen har nomineret, kan laves om alle lægemidler. Alt har bivirkninger, også HPV-vaccinen«.

Når Danmark og mange andre lande tilbyder vaccinen til alle piger, er det, fordi der er bred lægefaglig enighed om, at fordelene overstiger ulemperne.

Annonce

»Ved at fokusere på piger med oplevede bivirkninger har den nominerede journalistik skræmt piger og kvinder i stort antal væk fra vaccinationsprogrammet. På trods af at alle relevante speciallæger afviser, at vaccinen har de bivirkninger, som journalisterne påstår, og som en lille gruppe læger mener er reelle«, siger Kristian Lund.

»Man kan derfor godt påstå«, går han videre, »at Cavling-komiteen blåstempler journalistik, som alle, der har forstand på det, afviser. Og komiteen påtager sig derfor et medansvar for, at piger og unge kvinder siger nej til vaccinen. Og resultatet er altså, at en del af dem dør af det«.

Anekdoternes magt

’De vaccinerede piger’ er et eksempel på en tendens i det såkaldt postfaktuelle demokrati, mener videnskabsteoretikeren David Budtz Pedersen fra Københavns Universitet, der har beskæftiget sig med begrebet.

Det postfaktuelle demokrati er et samfund, hvor mavefornemmelser, anekdoter og noget, David Budtz kalder »junk-evidens«, tillægges samme værdi som forskning og fagligt funderet viden.

»Det med junk-evidens er mere henvendt til grupper på de sociale medier, der er gået amok i dubiøse studier og modanalyser af HPV-vaccinen. Det synes jeg ikke, at TV 2-journalisterne gør sig skyldige i«, siger David Budtz.

»Men man kan helt klart sige, at filmen er bygget på anekdoter og indicier og ikke på videnskabelige studier«.

Vi lavede selvfølgelig historien, fordi hundredvis af piger mener, de er blevet syge på grund af den her vaccine

Det er godt, at dokumentaren bringer pigernes mystiske lidelser frem i lyset, synes David Budtz. Det er koblingen til HPV-vaccinen, han kritiserer. Og det er han ikke alene om.

»Problemet er, at man så entydigt får det til at se ud, som om der er en sammenhæng. Det står helt uimodsagt, som et faktum«, siger Leif Vestergaard, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Pigerne kommer til at fremstå som eksperter?

»Ja, og de er eksperter i deres egne oplevelser, men den systematiske og grundlæggende vurdering mangler fuldstændig«.

LÆS MERE

Hvad er konsekvensen af den type journalistik?

»Den udsendelse medvirker helt konkret til, at vaccinationsprocenten falder. Usikkerheden hos unge og deres forældre stiger. Antallet af livmoderkræfttilfælde stiger«.

Hvert år får omkring 350 danske kvinder kræft i livmoderhalsen. Cirka 100 af dem dør. Hen over det seneste halvandet til to år er vaccinationsprocenten faldet fra cirka 85 til nu 71 procent, oplyser direktøren for Kræftens Bekæmpelse.

Det er en gråzone

'De vaccinerede piger' er et dybdt tendentiøst program, der bestemt ikke er særlig videnskabeligt, mener også Lone Frank, videnskabsjournalist på Weekendavisen.

Annonce

Annonce

»Og det bliver så ophøjet til det fornemmeste journalistik, man kan forestille sig ... Det er det der med, at tv altid går hen til ofrene og får dem til at græde. Og man sidder der og bliver empatisk og synes: Jamen, det er også forfærdeligt, at man ikke kan finde en behandling«, siger Lone Frank.

»Det er synd for de her piger«, fastslår hun. »De er nogle ofre. Men om de er ofre for deres egen forestillingsevne, eller hvordan de der symptomer nu opstår, det véd man ganske enkelt ikke. Men kæmpestore undersøgelser peger på, at der ikke er nogen sammenhæng med vaccinen.

Natasja Dybmose, der underviser i undersøgende journalistik på Roskilde Universitet, er forundret over, at ’De vaccinerede piger’ er nomineret til Cavlingprisen. Hun siger: »Jeg er overrasket over, at den er blandt de sidste fem, når der er så meget god journalistik blandt de indsendte forslag«.

Hun synes ikke, dokumentaren er stærkt kritisabel. Den befinder sig bare i en gråzone, mener hun.

»Jeg savner en smoking gun. Vi har en begrundet mistanke. Vi har lidt for og imod. Og vi har en meget lille gruppe læger, hvoraf to arbejder på den samme afdeling. Dokumentationen er ikke til den stærke side ... Og det, der taler for vaccinen, vejer ikke tungt nok«.

Fremragende journalistik

De to journalister bag ’De vaccinerede piger’ har lavet »et stykke fremragende journalistik«, mener Troels Jørgensen, redaktionschef på TV 2, som svarer på kritikken på vegne af journalisterne Signe Daugbjerg og Michael Bech.

Hvorfor har I lavet en udsendelse, som uden dokumentation kobler HPV-vaccinen sammen med en gruppe syge piger?

»Vi lavede selvfølgelig historien, fordi hundredvis af piger mener, de er blevet syge på grund af den her vaccine. Og det bliver så bekræftet, at der muligvis kan være en sammenhæng«, siger redaktionschefen.

Er det nok, at der muligvis er en sammenhæng?

»Jeg synes, det er en væsentlig journalistisk historie, at så mange mener, de er blevet syge, og at nogle af landets førende læger mener, der kan være en sammenhæng med vaccinen ...«.

Udsendelsen skaber jo indtryk af, at der ER en sammenhæng?

»Det er din udlægning. Jeg mener ikke, at vores program giver indtryk af, at der er en videnskabelig sammenhæng mellem vaccinen, og at pigerne bliver syge. Og alle eksperter i programmet understreger, at man skal fortsætte med vaccinen«.

LÆS ARTIKEL

Skal man ikke have dokumentationen i orden, når man retter mistanke mod en vaccine, som kan redde menneskeliv?

»Vi har to af landets førende læger, som mener, at man bør undersøge det her«, siger Troels Jørgensen.

»Vi har gjort rigtig meget ud af at lave et afbalanceret program. Det kan godt være, at de syge piger vil fylde meget i hovedet på dig, men vi har også prøvet at fortælle de fakta, der fandtes på det tidspunkt. Jeg synes ikke, at vi har lavet et ensidigt program«.

Formanden for Cavling-komiteen, journalist Kirsten Pilgaard, ønsker ikke at svare på kritikken. Hun skriver i en mail, at hun ikke udtaler sig om de nominerede, før prisen er uddelt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden