portræt. Dagens tegning i den britiske avis The Guardian.

portræt. Dagens tegning i den britiske avis The Guardian.

Britisk avis viser tegning af Løkke med nazi-lignende armbind

Vi kan komme til at kæmpe med Danmarks omdømme i lang tid, siger ekspert i nationbranding.

Medier

Danmarks statsminister med armbind, der minder om nazisternes under anden verdenskrig. Sådan er dagens tegning i den britiske avis The Guardian.

På tegningen holder Lars Løkke Rasmussen en 'Danish'-stemplet gris i dens krøllede hale, og ved siden af ham står teksten »Venstre – formentlig det dummeste politiske parti i verden«.

Med slet skjult henvisning til Carlsbergs internationale slogan, 'Carlsberg – Probably the best beer in the world'. Skriften er krøllet som Carlsbergs. Der er også Legoklodser med.

I en taleboble siger statsministeren: »Det er krænkende at sammenligne os med nazisterne«.

Og Guardians satiretegning er ikke alene. En tegning i The Independent viser den lille havfrue med en masse smykker, som hun har taget fra flygtninge.

Tegningerne viser, hvor stort omfanget af negativ omtale af Danmark og Danmarks flygtningepolitik er blevet, siger Mads Mordhorst, som er forsker og ekspert i nationbranding på CBS.

Fortællingen om Danmark som et lukket land

»En satiretegning skal kunne forstås umiddelbart, indholdet skal kunne genkendes. Når man begynder at tegne satiretegninger omkring Danmarks flygtningepolitik, betyder det, at man regner med, at folk ude i verden kan genkende de her historier. Det viser, at den negative fortælling om Danmark som et lukket land er ved at blive etableret i udlandet«, siger han.

Annonce

Begge tegninger tegner et billede af Danmark, som vi ikke ønsker, siger Mordhorst.

»De rummer den direkte modsætning af den fortælling om Danmark, som vi gerne selv vil sende ud i verden – og som vi har arbejdet på i mange år: Nemlig fortællingen om Danmark som det lykkeligste land, Danmark som det globalt ansvarlige land, Danmark, der gerne vil være med til at løse verdens miljøproblemer – velfærdsstaten Danmark, foregangslandet Danmark. Alle de ting bliver vendt på hovedet her«, siger han.

Som eksempel på modsætningen mellem tegningernes budskab og Danmarks branding som land nævner han The Independents brug af den lille havfrue i dagens satire. I 2010 blev statuen flyttet fra sin faste plads ved Langelinie og fragtet hele vejen til verdensudstillingen i Shanghai.

»Vi tog vores mest nationale ikon og ville vise danskhed og åbenhed ved at dele det ikon med verden. På tegningen bliver havfruen brugt som billede på et lukket land«.

Det er måske også det, man forventer af The Guardian, som ikke er en satireavis med en højere målsætning. På den måde er det også en pæn satire - i hvert fald i forhold til så meget andet

Formand for tegnere: »Det er grove løjer«

Lars Refn er formand for foreningen af Danske Bladtegninger. Han betegner tegningen i The Guardian, der er tegnet af Steve Bell, som »krads satire med god underholdningsværdi«.

»Steve Bell går målrettet mod danske dansk produktion; danske svin, Lego og Carlsberg«, siger han.

»Det er klart, det er grove løjer; den nazistiske hentydning er ubehagelig at se på for en dansker. Og hvis man er Venstre-mand, mener man nok, den er gået over grænsen. Men det er det, rigtig god satire skal gøre: Den skal gå til grænsen og sætte ting til debat«, lyder det.

Lars Refn vurderer, at tegningen i Guardian er mildere end for eksempel tegningerne i det franske satiremagasin 'Charlie Hebdo', som sidste år var udsat for et terrorangreb.

»Det er måske også det, man forventer af The Guardian, som ikke er en satireavis med en højere målsætning. På den måde er det også en pæn satire – i hvert fald i forhold til så meget andet«, siger han.

Annonce

Annonce

Annonce

»De bedste satiretegninger roder jo op i demokratiet og stiller spørgsmål til magthaverne. Den går ind i den offentlige debat og præger den og går til grænsen for, hvad folk kan acceptere. Og med en god satiretegning behøver man ikke sidde i lang tid, som man måske gør med en artikel, og læse, før man har dannet sig en mening. Alt det er absolut tilfældet med den her tegning. Den giver et sammenkog af debatten«.

Større konsekvenser end Muhammedkrisen

Den aktuelle negative omtale af Danmark i udlandet kan få større konsekvenser for Danmark end Muhammedkrisen havde, mener Mads Mordhorst.

Det er ikke noget, man kan klare med en lille hurtig kampagne eller nogle annoncer. Det er noget, Danmark kan komme til at kæmpe med i lang tid

»Under Muhammedkrisen så vi voldsomme reaktioner med afbrændinger af ambassader og dødsfald i optøjer. Den slags reaktioner kommer vi ikke til at se, men det kan komme til at tage længere tid for os at komme væk fra den her negative fortælling om Danmark, som er begyndt at sætte sig fast«.

Erfaringer fra Muhammedkrisen viser, at et lands omdømme er en meget stabil størrelse, siger Mordhorst. Der skal meget til at ændre udlandets blik på en nation. Men når det omdømme først er ændret, så er det tilsvarende svært at ændre tilbage.

»Det er ikke noget, man kan klare med en lille hurtig kampagne eller nogle annoncer. Det er noget, Danmark kan komme til at kæmpe med i lang tid. Det kommer til at ligge og rumstere internationalt længe«.

Forskeren mener også, at det er et stort problem for Danmark, at vi står helt alene i denne sag.

»Under Muhammedkrisen var problemet koncentreret omkring Mellemøsten og den muslimske verden – vi fik måske ikke så god opbakning, som vi kunne have ønsket os, men der var en række lande, fra EU og andre steder, der var med til at støtte op om os. I dag er det præcis de lande, der er vores hårdeste kritikere. Det her er en sag, hvor Danmark står uden venner og uden allierede«.

Samtidigt er det netop de lande, Danmark ønsker at tiltrække ressourcer fra, siger Mordhorst.

»Vores hårdeste kritikere er de lande, som er vores vigtigste økonomiske og politiske allierede. Det er de lande, vi gerne vil have fat i de dygtigste hoveder fra, så vi kan få de bedste medarbejdere til at arbejde i vores virksomheder. De ressourcer bliver det sværere at tiltrække. Arbejdskraft, investeringer, turister. Vil de lande komme og investere i Danmark, hvis vi har en fortælling, der handler om, at vi er lukkede?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce