Kontroversiel. Moskeen på Grimhøjvej i Aarhus er blandt de otte moskeer, der skildres i TV2's dokumentarserie 'Moskeerne bag sløret'.
Foto: ERNST VAN NORDE (arkiv)

Kontroversiel. Moskeen på Grimhøjvej i Aarhus er blandt de otte moskeer, der skildres i TV2's dokumentarserie 'Moskeerne bag sløret'.

Medier

Redaktører til TV2: Læg råbånd fra moske-dokumentar frem

TV2 kritiseres for ikke at fremvise råbånd. Det afspejler voksende behov for gennemsigtige medier, mener ekspert.

Medier

Det skulle handle om, hvad der foregår i nogle af Danmarks konservative moskeer.

Men den seneste uge er den debat, TV2’s dokumentarserie ’Moskeerne bag Sløret’ har affødt, også kommet til at beskæftige sig med, hvad der er foregået i redaktionslokaler og klipperum på TV2 under arbejdet med programmerne.

Kritikken af dokumentaren har taget fart, efter at Radio 24Syv i sidste uge fik adgang til en længere sekvens omkring en af de kontroversielle scener, hvor en imam modsætter sig at lade en kvinde nægte at have sex med sin voldelige mand. Her fremgik det, at TV2 havde udeladt en række mere moderate udtalelser, som gik forud. Det fik i søndagens Presselogen på TV2 News tre chefredaktører til at kritisere TV2 for ikke at ville lægge råbåndene frem.

Med den udvikling, der er i medierne i øjeblikket, så bliver vi nødt til at fremlægge mere

Samme toner lyder fra Radio 24Syvs ansvarshavende chefredaktør, Jørgen Ramskov.

»Jeg synes, at når pressen eller medierne laver sådan noget, skal der også nogle nuancer med, og det, synes vi, manglede med det klip«, siger han.

Voksende behov for gennemsigtighed

Ifølge Jørgen Ramskov afspejler diskussionen om TV2-dokumentaren, at udviklingen i medieverdenen i disse år skaber et større behov for, at medier er åbne om deres metoder. Derfor er der brug for et opgør med, at medierne som »automatreaktion« afviser at fremlægge råbånd.

»Jeg tror, at med den udvikling, der er i medierne i øjeblikket, så bliver vi nødt til at fremlægge mere. Hver gang, nogen bliver anklaget for noget, siger de, at det er klippet forkert, at det er ude af kontekst, eller at vinklingen er skæv, så det skygger allerede for fulde drøn«, siger han.

Mark Ørsten, der forsker i journalistik og medier på Roskilde Universitet, ser også en voksende efterspørgsel efter dokumentation fra medierne.

»Transparens er noget, som medieorganisationer skal vænne sig til, og som de har svært ved at vende sig til. Mange medier stritter imod, men de bliver nødt til at gøre det, for ellers ender man med den slags debat, vi har nu, hvor man debatterer medierne frem for den sag, de fremstiller«, siger han.

Flere medier vil åbne op

Ifølge ham skyldes det blandt andet, at medierne ikke har tilstrækkelig troværdighed til, at befolkningen stoler på, at de har klippet rimeligt. Desuden bliver behovet større af, at tv-stationerne i dag nærmest fører kampagner om de dokumentarer, de håber at sætte dagsorden med.

Mange medier stritter imod, men de bliver nødt til at gøre det, for ellers ender man med den slags debat, vi har nu

Sammenkædet med, at medier i seeres og læseres øjne har tendens til at overdramatisere og være politiske, skaber det en skepsis, som på længere sigt vil påvirke flere medier til at fremlægge dokumentation, mener han.

»Vi har allerede set det på eksperimentelt plan - både herhjemme, hvor Ekstra Bladet under valget lagde deres redaktionsmøder på nettet, og rundt omkring i verden. Det er ikke blevet fast praksis nogen steder endnu, men tendensen går i den retning«, siger han.

Foreløbig har kritikken af dokumentaren ikke fået TV2 til at overveje at lægge råbåndene frem, siger nyhedsredaktør Mikkel Hertz.

»Det handler om en generel politik, TV2s programetik, hvoraf det klart fremgår, at vi ikke udleverer råbånd, med mindre der foreligger en retskendelse. Det har vi afgjort en gang for alle – det gør vi ikke, og vi blev inden udsendelsen enige om ikke at gøre en undtagelse her«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce