»Jeg suser lige ud og ryger. Så må jeg klare mig igennem fotograferingen med et nikotinplaster. Danmark giver mig forfærdelig meget lyst til at ryge«, griner Dr. Valerie Steele, der netop har gæstet København i anledning af Copenhagen Fashion Week.

Mødet med modeforskningens ukronede dronning er ikke nær så intimiderende, som hendes CV ellers lægger op til:

Ph.d. i moderne europæisk kultur- og idehistorie fra Yale University, grundlægger af det første seriøse tidsskrift om mode, Fashion Theory, og nuværende direktør for The Museum at FIT (Fashion Institute of Technology) i New York.

Men selv om hun kan virke uhøjtidelig, skal man ikke tage fejl: Alt ved hende vækker respekt.

Washington Post har kaldt hende »fashion’s braniest woman«, og hun er på New York Dailys liste over modeverdenens 50 mest magtfulde personer.

Korsettet som kulturhistorie
Det er ikke uden årsag: Valerie Steele er ubestridt en af verdens førende eksperter i modens historie og kan om nogen tolke dens betydning og samspil med samfundet omkring os.

Mode skal tages alvorligt, men uden at det bliver tørt, fastslår Valerie Steele. Og hendes tilgang til mode afsløres ved nogle af de mange bogtitler, hun har lagt navn til.

I bogen ’The Corset: A Cultural History’ bruger Valerie Steele korsettet som et billede på, hvordan kvindens rolle i samfundet har forandret sig – såvel som stået i stampe.

I rokokotiden var det symbolet på den indespærrede kvinde, hvis rolle var begrænset til et magtløst pynteobjekt. 1920’ernes parole ’fri os fra korsettet’ blev et symbol på den gryende frigørelse, og i 1980’erne anvendte popikonet Madonna korsettet som et billede på erotisk såvel som personlig magt.

I dag mener Valerie Steele, at den moderne kvinde på symbolsk vis er spærret inde i en krop præget af et ekstremt fokus, der omfatter både styrketræning og kirurgi.

Et jomfrueligt område
Tilbage i 1978 trak Valerie Steele modehistorien en tur ind på Yale University. Her påbegyndte hun sin ph.d. i moderne europæisk kultur- og idehistorie.

»På det tidspunkt var der stort set ikke blevet forsket i modehistorie. Der var modejournalistik og dragthistorie, men jeg ville forske i, hvordan mode er en del af kulturhistorien. Det var et ganske jomfrueligt område, som jeg kunne kaste mig ud i. Og det var perfekt for mig«, fortæller Valerie Steele.

Men det var langt fra alle på Yale, der brød sig om, at moden skulle have en så fremtrædende plads.

»Mine undervisere synes, det var en rigtig dårlig ide. Som Oscar Wilde engang har sagt: »Mode er en slags grimhed, der er så utålelig, at vi bliver nødt til at skifte den hvert halve år«. Det var sådan, stemningen var omkring det at ville forske i mode«.

Moden blev anset som barn af kapitalismen
Men at mode var ’forbudt’ for akademikere, gav kun Valerie Steele mere blod på tanden. Og hun påbegyndte den forskning, som hun i dag er verdenskendt for.

»I Victoria-tiden (1837-1901, red.) kaldte man mode for ‘den lunefulde gudinde’ – altså noget, der var forbundet med forfængelighed og kvinder. Men ser man historisk på det, har mænd langt hen ad vejen været de mest modebevidste, fordi mode også handler om at demonstrere status«, fortæller Valerie Steele.

Og venstrefløjen har da heller ikke taget imod moden med åbne armen. Den blev anset som et barn af kapitalismen.

»Altså noget elitært, fordi den skiller folk fra hinanden. Fra et feministisk perspektiv blev moden set som spild af tid og penge, en distraktion eller en slags undertrykkelse af kvinder. Hvis kunst var associeret med det gode, det ægte og det smukke, var moden forbundet med det falske, det skruppelløse og det konstant skiftende«.

Modens relevans
Valerie Steele er ikke i tvivl. Moden er et relevant forskningsområde.

»Moden er med til at gøre sociale strukturer og forandringer i samfundet synlige. Det er jo ikke kun sådan, at moden afspejler de ting, der foregår i samfundet. Den er en del af kulturen og har sin egen historie, der selv sætter sit aftryk på verden«.

Valerie Steele fortæller, at hun engang blev ringet op fra sin søns skolelærer, der var meget bekymret over, at han altid var klædt i sort. Hun mente, at han måtte være deprimeret.

Valerie Steele spurgte sønnen, om der var noget galt, hvorpå han svarede:

»Helt ærlig mor, jeg er newyorker. Selvfølgelig går jeg i sort!«.

»Moden er speciel, fordi vi bærer den på kroppen. Moden siger på den måde en masse om, hvordan vi oplever os selv, og hvordan vi ser os selv i forhold til andre. Så på en underlig måde er vi mere os selv, når vi har tøj på, end når vi er nøgne«.