Tag en vatteret blå Kansasjakke på.

Så er du iklædt et stykke elementært arbejdstøj, som har en konkret funktion for dig, hvis du eksempelvis er vejmand på Ring 3. Den holder dig varm og tager snavset.

Men er du en en fuldskægget hipster på Vesterbro i København skifter jakken betydning, og den sociale sammenhæng placerer den selvsamme vest i en anden trend, uden at det forandrer noget for vejmanden.

LÆS OGSÅModeuge-guide: Oplev stiletløb, modemakroner og Coma Cruise

I mode- og trendforsker Maria Mackinney-Valentins organiske forklaringsmodel er der plads til, at mange trends kan leve side om side, og at en trend kan betyde forskellige ting på samme tid.

Den ekstreme vej
For få sæsoner siden ville ingen moderigtig mand være taget til fest i Kansasjakke, og denne form for trend, hvor man bringer ekstremt fremmede elementer ind i en ny sammenhæng, bliver mere udbredt.

Det er den ekstreme vej, modedyr må søge, hvis de for alvor vil skille sig ud i et stadig mere spraglet modebillede.

LÆS OGSÅModeller skal få gang i en presset modebranche

Maria Mackinney-Valentin beskriver tendensen som »the logic of wrong«.

»Man bliver nødt til at gøre noget forkert for at være på forkant. At se kikset ud eller for eksempel anvende en nørd som skakspilleren Magnus Carlsen i reklamer for modetøj, som G-Star gjorde i 2010«.

Den organiske trendmodel
Maria Mackinney-Valentin fra Kunstakademiets Designskole i København har de seneste år forsket i trends og blandt andet undersøgt, hvor trends kommer fra, hvordan de breder sig, og hvilken betydning de har for branchen og forbrugerne.

Hun har netop fået optaget en artikel i det amerikanske tidsskrift Design Issues om trendmekanismer i moderne mode.

Her gør hun op med den traditionelle opfattelse af trends som lineære fænomener, der har et præcist udspring, hvorefter de vokser, peaker og toner ud af modebilledet i løbet af en periode på måske tre år.

Hun taler i stedet om netværk, gensidig afhængighed og bruger en mere organisk trendmodel.