Annonce
Annonce
Mode

Pelsens lange holdbarhed giver point i forhold til bæredygtighed

Følelser, håndværk og et langt liv er ressourcer, som har bragt pelsen tilbage i modebilledet, konkluderer ny rapport.

Annonce

Fakta

Pelsforskning

Rapporten ’Fur and Sustainability - a Design Perspective’ er forskningsdelen af et treårigt postdoc-samarbejde mellem Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur.

Den suppleres med undervisning og værksted på designskolen og workshops med fokus på bæredygtighed hos pelsproducenten.

Næste skridt bliver rettet mod designfasen og bæredygtige forretningsmodeller.

’Fur and Sustainability’ er skrevet af adjunkt Ulla Ræbild, ph.d. Karen Marie Hasling, ph.d. Sisse Tanderup og adjunkt, ph.d. Else Skjold.

Rapporten kan læses på designskolenkolding.dk.

Få stykker tøj kan udløse så stærke følelser som pels.

Det har været tydeligt, siden antipelsbevægelserne slog igennem i 1980’erne, men aktivisterne har ikke patent på pelsfølelserne.

Pelse rummer i mange tilfælde personlige historier. De kan være gaver eller arvestykker, og det betyder, at man kan have følelser for en pels, der ikke kun handler om, at kroppen skal være varm om vinteren.

Undersøgelser har vist, at mens et almindeligt stykke tøj holder 2,5 år i garderoben, ligger levetiden for en pels på 30 år.

Disse følelser og den deraf følgende lyst til at passe på pelsen er en underkendt ressource, som pelsbranchen bør være bedre til at udnytte og fremhæve.

LÆS OGSÅNy moderedaktør på New York Times: Bæredygtig mode er en modsætning

Det konkluderer en gruppe forskere fra Designskolen Kolding i en ny rapport om forholdet mellem pels og bæredygtighed.

»Der har hidtil været meget fokus på produktion. Her er pelsbranchen efterhånden bevidst om, at der skal være gennemsigtighed og en form for certificering, så forbrugerne ved, hvordan dyrene er opdrættet. Ser man på hele pelsens livscyklus, opdager man ting som håndværk, holdbarhed, reparationer, genbrug og lang levetid. Det er en bæredygtig praksis. Det må man erkende, selv hvis man mener, at det er forkert, at dyr holdes i bur«, siger Else Skjold, adjunkt, ph.d. og tovholder på projektet.

»Vores projekt handler ikke om opdræt og dyrevelfærd. Vi kan konstatere, at der på designsiden sker en udvikling, og at opfattelsen af pels forandrer sig. Pels er i spil igen, og det skyldes blandt andet, at pels kan noget i forhold til bæredygtighed«.

Pelsens lange liv

Rapporten, ’Fur and Sustainability – a Design Perspective’, blev præsenteret ved konferencen ’Bæredygtig mode, bæredygtig bundlinje’ på Christiansborg i sidste uge. Her diskuterede forskere, modefolk, ngo’er og politikere, hvordan fremtidens modeproduktion og -forbrug kan se ud.

Pelsprojektet er en del af et treårigt samarbejde mellem Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur, verdens største producent og sælger af skind.

Forskerne foreslår mere gennemsigtighed i produktionen og ser på nye designmuligheder og på pelsens mere følelsesbaserede betydninger. Pels bærer som civilisationens ældste beklædningsgenstand en kollektiv hukommelse, som stadig er synlig f.eks. i Grønland.

LÆS OGSÅRøde Kors har lavet modeblog om genbrugstøj

Else Skjold har undersøgt pelsens liv hjemme hos forbrugerne. Hun har interviewet pelsejere om deres jakker og frakker, og der viste sig et mønster af følelser.

»En informant har arvet en grønlandsk pels fra sin mor. Hun husker, hvordan moderen bar den i 1970’erne sammen med en kernelædertaske. Man kan stadig se mærker på pelsen, hvor læderremmen sled. En anden har arvet sin farmors pels. Den var kæmpestor til farmoderen, men ligner nu en dukkepels. Men den rummer en historie om familien, der gør den til noget særligt«.

Det er en ekstra kvalitet, som rækker ud over det rent håndværksmæssige og får pelsejerne til at passe bedre på deres frakker.

»Særligt pelse, man har arvet, har en speciel betydning. De bliver opfattet som god kvalitet. ’Sådan noget kram kan man ikke købe i dag', lyder et typisk svar«.

Forbrugernærhed '

Forskerne opfordrer pelsbranchen til at arbejde mere med disse emotionelle værdier. Det vil samtidig understrege, at pels er et alternativ til tidens fast fashion.

Den hurtige mode er kendt for lave priser og stor udskiftning. Pels er grundlæggende et langsomt materiale, der kræver særlig behandling.

Set ud fra en bæredygtighedsvinkel er der mange værdier i pels, forklarer Else Skjold.

»Der er f.eks. en forbrugernærhed, som er modsat den standardisering, man ser inden for modedesign. Pelshåndværk er eksklusivt, og når man betaler måske 80.000 kr. for en pels, arbejder buntmageren og tilskæreren, så pelsen passer dig«.

LÆS OGSÅPolitisk designer gør comeback med økologisk bomuld og opsang til modebranchen

I løbet af de seneste årtier er mange buntmagere forsvundet, mens andre forsøger at nærme sig modemarkedet. Både Kopenhagen Fur og Great Greenland samarbejder i dag med trendsættende designere og vil gerne danse tæt med den mere flygtige mode.

»Vi vil advare mod, at pelsbranchen rykker for langt i den retning. Smid ikke historien, håndværket og nærheden ud. Det er det, modebranchen i dag fortryder, at den har gjort«.

Som et led i sin forskning har Else Skjold bl.a. været i Kina, hvor Kopenhagen Fur har sit største marked. Kineserne aftager omkring 80 pct. af de danske pelse, og ifølge forskeren er kunderne meget bevidste om, at en pels er en investering, der skal holde resten af livet.

»De kinesiske forbrugere opfører sig bæredygtigt. De sparer op til noget, de ønsker sig, og de får pelsen tilpasset, så den er, som de gerne vil have den. Mange bruger servicecentre, hvor pelsen plejes og opbevares korrekt. Senere er der mulighed for redesign eller pimping, så pelsen hele tiden føles frisk. Det er alt sammen med til at forlænge pelsens levetid. Det kunne man lære meget af i den almindelige modebranche«.

Redaktionen anbefaler

Dansk projekt jagter bæredygtige løsninger til modebranchen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce