Annonce
Annonce
Mode

Tvivleren vælger den mindst anstødelige pels

Pelskøbere, som er i tvivl om, hvor pels står på den aktuelle hot/not-liste, vælger genbrugspelse eller pels fra dyr, der lever frit.

Annonce

Det sker jævnligt, at man på sociale medier kan se spørgsmål i stil med:

Hvordan er det lige med pels for tiden? Er det okay?

Der findes næppe et entydigt svar, og det er med til at gøre pels til en følelsesladet gråzone (og en slagmark).

LÆS OGSÅ Dansk projekt jagter bæredygtige løsninger til modebranchen

»Der er sket en udvikling i nyere tid. Fra at være ude i kulden er pels igen blevet et materiale, som toneangivende designere anvender«, siger Else Skjold, adjunkt ved Designskolen Kolding og medforfatter til rapporten ’Fur and Sustainability – a Design Perspective’. Og forbrugere, som gerne vil følge med, men er usikre på, hvad det går an at købe, går typisk efter to typer pels::

»Mange forbrugere, som er i tvivl om, hvorvidt det er okay med pels, køber i dag genbrugspelse. Der følger en åbenlys holdbarhed med. Eller også vælger de skind fra f.eks. swakara (lam), sæl og andre dyr, der ikke har levet i bur«.

LÆS OGSÅPolitisk designer gør comeback med økologisk bomuld og opsang til modebranchen

Else Skjold peger på, at denne form for hierarki inden for brug af pelse har en lang historie.

»I 1300- og 1400-tallet var det bestemt ved lov, at kun hoffet måtte bære pelse af smådyr. De fik lavet gråværk af maveskind fra gråegernets vinterpels. Jævne folk måtte nøjes med bjørne-, ulve- eller fåreskind«, fortæller hun.

Man så en lignende differentiering i 1960’erne og 1970’erne. Dengang fik borgerskabets kåbeklædte damer skurkestatus som Cruella de Vil-agtige hadeobjekter, mens hippierne valgte underklassens rulamspelse, der var varme, men ikke prangende.

Redaktionen anbefaler

Røde Kors har lavet modeblog om genbrugstøj

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce