MODEUGE. Den London-baserede danske designer Peter Jensen præsenterede i dag sin første kollektion under Copenhagen Fashion Week, siden han i november vandt Danmarks største modepris. Inspirationen? Den kom fra en falleret, britisk lottovinder.
Foto: COPENHAGENFASHIONWEEK.COM

MODEUGE. Den London-baserede danske designer Peter Jensen præsenterede i dag sin første kollektion under Copenhagen Fashion Week, siden han i november vandt Danmarks største modepris. Inspirationen? Den kom fra en falleret, britisk lottovinder.

Modepristager genfortæller historien om falleret britisk kagefabrikant

Kan man lave tøj om en kvindes personlige deroute? Ja, hvis man er Peter Jensen.

Mode

Mød Vivian Nicholson.

En ung kvinde fra den engelske arbejderklasse, der arbejder på en kagefabrik i en forstad til London, indtil hun i 1961 låner fem pund af sin mor til en lottokupon, vinder hvad der i dag svarer til 5 millioner pund og fem år senere har brugt rub og stub og må sikre sig overlevelse ved at synge 'Big Spender' på en stripklub.

Foreviget i tweedjakker, pencilskirts og fløjlsbukser træder Vivian Nicholson lige nu ud på sildebensparketten i Kong Hans Salen i stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv i København.

LÆS OGSÅ

Ude bag catwalken, bag strygerkvartetten, prinsesse Marie og nøje observerende mode- og pressefolk, står designeren Peter Jensen.

Han har for nyligt vundet den første udgave af Danmarks største modepris på 450.000 kroner inklusiv betalt show for 150.000 kroner fra Magasin Du Nord Fonden.

En pris, som han fik med begrundelsen, at han har et »originalt designudtryk«, »højt internationalt niveau« og evnen til at »ramme kvinder i alle aldre«.

Hun har hele pakken. Både looket og personen

Nu er han klar til at vise, at han er pengene værd under den igangværende Copenhagen Fashion Week og indrømmer, at det gør ham nervøs.

»Folk har altid et billede af, hvem man er som designer, og det må man så forsøge at leve op til«, som han siger før showstart.

»Og samtidig skal man jo kun skal lave det, man føler er rigtigt. Det nytter ikke bare at følge med forventningerne«.

Musen sætter rammen

Peter Jensen er født i Løgstør og uddannet i London, hvor han også bor og har hovedkontor med otte ansatte i dag.

Hvor mange andre designere griber ud efter kunsten, arkitekturen og naturen, er Peter Jensen blevet kendt for at hente sin primære inspiration i en muse, som han udvælger hver sæson.

Det kan være skulptøren Barbara Hepworth, forfatteren Gertrude Stein eller skøjteløberen Tony Hardinger, som forsøgte at skade sin modstander kort før OL i 1994.

Det centrale er, at det er en kvinde med en historie. Og det har lottovinderen Vivianne Nicholson, siger Peter Jensen, og forklarer, hvordan han har brugt hende i sit arbejde.

»Hun har hele pakken. Både looket og personen. Det var en stor historie i Storbritannien, da hun vandt alle de penge dengang. Hun kom fra arbejderklassen, pludselig står hun med alle de her penge, og så ender hun alligevel med at stå og strippe til Cole Porter-sange få år efter«, forklarer han.

»Det føltes enormt spændende at bygge kollektionen op omkring den her rags-to-riches-to-rags-historie«.

LÆS OGSÅ

Og jo jo, tænker man så. Hvis nogen evner at snakke om svævende inspirationskilder, er det modeverdenens aktører.

Men Peter Jensen insisterer: Ånden fra Vivian Nicholson er i tøjet.

En trøje er påtrykt 'Spend, spend, spend', som var Vivian Nicholsens svar til tabloidjournalister, der spurgte, hvad hun skulle bruge pengene til, den dag præmien blev overrakt i 1961.

En jakke er lavet i et materiale inspireret af et gammelt bussæde, på modellernes fødder lyser kitschede, citrongule hyttesko, og kombineret med ægte diamanter og imiteret minkpels omkring nakke og hals er kontrasten, der fortæller Vivians liv fra bund til top og retur igen, til at få øje på.

»Hun har en fascinerende historie, og hvorfor ikke bruge moden til at genoplive den«, spørger Peter Jensen.

Som sagt, så gjort. Med en check på 300.000 kroner som tak.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce