Denim kræver store mængder vand at forarbejde. Som led i Copenhagen Fashion Summit viste designstuderende, hvordan bæredygtighed kan kombineres med design.

Denim kræver store mængder vand at forarbejde. Som led i Copenhagen Fashion Summit viste designstuderende, hvordan bæredygtighed kan kombineres med design.

Mode

Så dårligt klarer modebranchen sig inden for bæredygtighed

Topmøde i København opfordrer til handling, og rykker branchen ikke selv, er politisk indblanding en oplagt mulighed, mener ekspert.

Mode

Fremtidens designere er en flok unge seriøse mennesker, der fylder scenen i DR Koncerthuset. De har diskuteret, hvordan modebranchen kan udvikle sig positivt, når det handler om miljø, sociale forhold og lignende, og deres forslag lyder som en alarmklokke.

’Vi insisterer på, at bæredygtighed bliver det grundlæggende princip i branchen’, hedder det blandt andet, og holdningen bakkes op af krav om, at der skal handles med det samme. De forlanger partnerskaber på tværs af branchen, gennemsigtighed i produktionen, obligatorisk genanvendelse af spildprodukter, frisk vand til alle og udfasning af skadelige kemikalier i 2025.

»Alle skal tage ansvar nu. Det er klodens fremtid, det gælder«, slutter de unge designere.

Præsentationen var en del af Copenhagen Fashion Summit, et årligt topmøde om bæredygtighed, hvor modebranchen både lægger ansigtet i alvorlige folder og klapper sig selv på skulderen for at have taget nogle skridt i den rigtige retning.

Modeindustrien sviner. Det kan man ikke skjule med lidt glimmer, og 2017-konferencen leverede et konkret bud på, hvor galt det står til. Rapporten ’Pulse of The Fashion Industry’ slår fast, at branchen fortsat ligger lavt inden for bæredygtighed. Den scorer kun 32 ud af 100 mulige point.

Og skulle man være i tvivl om situationens alvor, siger rapporten, at hvis udviklingen fortsætter, stiger verdens forbrug af tøj og sko med 63 procent frem mod 2030. Det bliver en seriøs udfordring for en branche, der allerede i dag udgør en af de hårdeste belastninger for klodens miljø.

Uheldige konsekvenser

Opsangen fra fremtidens designere er et fast element ved Copenhagen Fashion Summit. Deres bandbulle til et publikum af internationale topchefer, politikere, aktivister og kendisser er et frisk pust mellem selvforherligende oplæg og salgstaler. Men er der nogen, der hører efter?

»Ja«, siger Dilys Williams, leder af Center for Sustainable Fashion ved University of the Arts i London. »Der sker noget, men vi skal ikke narre os selv til at tro, at udviklingen er vendt. Desuden kan nogle af de projekter, branchen arbejder med, have uheldige konsekvenser«.

Dilys Williams oplever en stigende åbenhed i modebranchen og en bevidsthed om, at der skal handles.

»Bæredygtighed er et safe space, hvor man kan udveksle erfaringer og dele viden. Det er et fremskridt. Men jeg ser også, at nogle trækker sig, når det begynder at gøre ondt«.

Hun nævner ngo’en Sustainable Apparel Coalition som eksempel. I begyndelsen inviterede man alle modevirksomheder til at deltage og prøve at leve op til fælles standarder. Nu strammes kravene, og det har fået nogle mærker til at bakke ud.

Cirkulære tanker

Der var to ord, som dominerede samtalen ved Fashion Summit. Der blev talt meget om holistisk bæredygtighed og om cirkulær produktion.

Det holistiske beskriver, at man ikke kun skal se på økonomi eller miljø. Alle elementer i produktionen er forbundne og påvirker hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det cirkulære blev i visse oplæg præsenteret som noget nær den hellige gral, der skal formindske spild og sikre, at alle materialer bliver genanvendt.

Men som arkitekten William McDonough, som opfandt den praksis, man kalder ’vugge til vugge’, advarede: »Vi skal tænke os om hele tiden, ellers kommer vi også til at genanvende de dårlige ting«.

Dilys Williams grundlagde centeret for bæredygtig mode i 2008. Tidligere arbejdede hun for den britiske designer Katharine Hamnett, der allerede i 1980’erne satte fokus på modebranchens arbejdsmetoder.

Modeforskeren har med andre ord hørt en hel del buzzwords gennem tiden.

»Nogle af tankerne om cirkulær produktion er fabelagtige og fornuftige. Der er dog en bagside. Hvis folk tror, at de kan blive ved med at producere og købe tøj i samme tempo som i dag, bare fordi materialerne bliver genanvendt, ender vi en situation, hvor forbruget bliver ved med at vokse. Det kan skabe en form for skyldfrit forbrug, der er farligt for miljøet«.

Vækst er motoren

Og så er vi ved elefanten i rummet: vækst. Ingen kan være i tvivl om, at det vil gavne miljøet at skrue ned for produktionen, men den mulighed blev kun nævnt i glimt ved Copenhagen Fashion Summit.

Vækst er den økonomiske motor for både modebranchen og for stater. Det betyder, at selv om mange forskelligartede interesser forsøger at arbejde i samme retning, taler nogle aktører om bæredygtig vækst, mens andre ønsker vækst i bæredygtighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det høje forbrug, som forventes i fremtiden, vil ramme miljø og arbejdsforhold, og prognoserne har fået politikere på banen.

Senest har Holland indført krav om, at alle virksomheder, der vil handle i landet, fra 2020 skal kunne bevise, at de ikke anvender børnearbejde. Noget lignende gælder i Frankrig for lokale mærker og menneskerettigheder, og EU-parlamentet presser på for mere af den slags lovgivning.

»I dag er de store modevirksomheder stærkere end regeringer. Men modebranchen kan forvente, at udsatte lande vil sætte grænser for produktionen. Vi kan nå til en situation, hvor f.eks. Bangladesh skal bruge sit vand til at fremstille madvarer frem for at producere billige T-shirts«, vurderer Dilys Williams.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce