Annonce
Kultur 14. jun. 2010 KL. 09.33

Modemagasiner gør tynde modeller tykkere

Danske og internationale modemagasiner putter ekstra kilo på tynde modeller.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da den polske model Kamila Wladyka i april var på forsiden af det britiske magasin Healthy, så hun godt ud. Hun var slank, men ikke mager.

Hendes bagdel og barm var synlig, og hun fyldte sine cowboybukser ud. Faktisk lignede hun ikke sig selv.

I virkeligheden var Kamila Wladyka nemlig meget tyndere, og hun havde svært ved at passe tøjet. Derfor valgte redaktøren af Healthy at putte omkring 15 ekstra kilo på hendes figur i redigeringsprocessen, så hun så sundere ud.

Reverse retouching
Tendensen hedder reverse retouching eller omvendt retouchering og er en form for billedmanipulation.

Men i stedet for at fjerne rynker, udviske deller eller stramme taljer ind, som modeindustrien har gjort digitalt gennem utallige år, gælder det om det modsatte: at fjerne lidt for tydelige ribben, udviske udstikkende hofteben eller, som i Kamila Wladykas tilfælde, at sætte modellen på en virtuel fedekur.

Vi gør det, hvis modellen poserer, så hendes ribben er for tydelige, hvis hendes kraveben træder for tydeligt frem, eller hvis hun har ekstremt tynde lår.

Sara Sievers, Cover

Tendensen er udbredt i hele magasinindustrien – også i Danmark.

»Vi gør det, hvis modellen poserer, så hendes ribben er for tydelige, hvis hendes kraveben træder for tydeligt frem, eller hvis hun har ekstremt tynde lår. Men jeg synes, det er en positivt tendens, fordi vi skaber et sundere kropsideal på den måde«, siger modemagasinet Covers chefredaktør Sara Sievers.

National leder af Sex & Samfund, Marianne Lomholt, er ikke begejstret :

»Det er udmærket, at magasinerne har et kritisk blik på de kropsidealer, som de promoverer, men at man putter et par kilo på en undervægtig model eller udvisker hendes hofteben – det gør jo ingen forskel. Vores holdning i Sex & Samfund er, at de her kropsidealer skal erstattes af en mangfoldighed, og det gør man ikke ved bare at redigere tynde modeller tykkere digitalt«, siger hun.

Drømmebilleder
Grunden til de alt for tynde modeller er blandt andet de udenlandske modehuses krav til modellerne, mener flere af de danske magasiner. Kollektionsprøverne, som modellerne skal kunne passe til fotoserierne, bliver ganske enkelt kun produceret i så små størrelser, at en dansk størrelse 34 ikke vil kunne passe dem.

Men selv om modehusene skulle begynde at producere tøj i alle størrelser, vil de danske magasiner ikke vælge en helt ny type modeller af den grund, ligesom de heller ikke vil holde op med at redigere modeller tyndere eller tykkere digitalt.

LÆS OGSÅModefirma gør tynde modeller endnu tyndere

»Det er helt i orden at redigere både til og fra«, siger Christian Hansen, der er assisterende moderedaktør ved Alt for Damerne.

»Vi har altid manipuleret med virkeligheden inden for modeverdenen, for det er et drømmebillede, vi skaber, og det tror jeg godt, at læserne er klar over. Derfor fjerner vi det, der forstyrrer drømmebilledet i modeserierne«.

»Alle kropstyper er smukke«
Også moderedaktør på magasinet Eurowoman, Rikke Christensen, gør brug af omvendt redigering. Hun har selv sendt modeller hjem fra fotoserier, fordi de var for tynde, og understreger som resten af kollegaerne i magasinbranchen, at hun altid forsøger at booke modeller, der ser sunde ud.

Alligevel mener hun ikke, at hverken omvendt retouchering eller tynde modeller nødvendigvis er et problem:

»Vi har naturligvis et ansvar som magasin, og derfor vil vi selvfølgelig ikke vise piger, der er afmagrede og usunde, men det er vigtigt, at pigen er høj og slank af natur, fordi så ser tøjet bare flottere ud«, siger hun.

Det argument køber Marianne Lomholt imidlertid ikke.

»Kropsidealet har ændret sig gennem tiden, og det er jo netop modemagasinerne, som holder fast, i at smukke kvinder er høje og tynde. Alle kropstyper er smukke, og en større mangfoldighed af modeller vil desuden også repræsentere langt flere kvinder end dem, magasinerne umiddelbart præsenterer«, siger hun.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

Annoncer
Erhverv
23. feb. KL. 03.00
God. En ud af fire danskere mener, at de er overkvalificerede til deres arbejde. (Arkivfoto) - Foto: FINN FRANDSEN

Hver fjerde føler sig for god til jobbet

»Jeg føler mig overkvalificeret«. Sådan siger mange danskere om deres job.

Golf
23. feb. KL. 06.44
Videre. Anders Hansen er klar til et møde med Rory McIlroy. - Foto: KAMRAN JEBREILI/AP

Anders Hansen er klar til Wozniackis kæreste ved VM

Golfspilleren er videre til anden runde ved WGC Accenture Match Play Championship.

Biografen
22. feb. KL. 21.41
Ukuelig. Margaret Thatcher brød frem i en mandeverden og måtte tåle spot og spe i underhuset - for sit køn og sin skingre stemme. Da hun gik efter lederposten i det konservative parti, fik hun stemmetræning og ny frisure for at virke som en leder. - Foto: Scanbox

Følsomme Streep bagatelliserer Thatchers benhårde politik

'Jernladyen' reducerer med stor dygtighed de politiske konsekvenser til tidskolorit.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

23:25

22. feb. KL. 21.37 TV Se hvordan filmen om Margaret Thatcher blev til