I 1984 blev Etiopien ramt af en sultkatastrofe. Regnen, der skulle falde i august, udeblev for sjette år i træk, og næsten en million mennesker døde af hungersnød. I England besluttede musikerne Bob Geldof og Midge Ure derfor at indspille en sang til fordel for Etiopien. Sangen hed ’Do They Know It’s Christmas?’ og blev et massivt verdenshit med fællessyngende stjerner som Sting, David Bowie, Paul McCartney og Bono.

I Danmark hørte pladeselskabsmanden Jesper Bay sangen og besluttede sig for at lave en dansk velgørenhedssang, hvor alt overskud ligeledes skulle gå til Afrika.

Kim Sagild, producer: Jesper Bay spurgte mig, hvad jeg syntes om ideen. Den var jeg med på: At vi skulle samle ind til et godt formål. Vi skulle vise, at pop- og rockmusik ikke bare er noget, som pladeselskaberne og artisterne scorer penge på. At man kan skabe noget sammen. At det hele ikke bare handler om at gå op på en scene og se fed ud, men at man også kan lave noget, der har en større samfundsrelevans. Det var den smukke tanke i det.

Kristian Sørensen, daværende vicegeneralsekretær ved Dansk Røde Kors: Jesper Bay fra pladeselskabet Genlyd ringede og spurgte, om vi ikke skulle lave en plade til støtte for Afrika. I Røde Kors var vi allerede i gang med at arrangere en koncert til fordel for Afrika, som vi kaldte ’Rock for Afrika’, så jeg sagde: »Det lyder rigtig, rigtig godt«. De ville have Gnags til at lave sangen, for dem havde de på deres pladeselskab, men vi måtte have en konkurrence, sagde jeg.

LÆS OGSÅ Hele nationens popdreng er på toppen

Kim Sagild: Vi inviterede en hel masse sangere til at skrive en sang – med den bagtanke at få så mange som muligt med på projektet. Alle skulle indsende et nummer i demoform – guitar og sang.

Nanna: Jeg fik et brev på gult papir. Det var fra pladeselskabet Genlyd. Jeg sad i mit køkken og sagde til min kæreste: »Det må sgu være lige noget for mig«. Jeg havde lige lavet ’Buster’ året forinden, og det var også en bunden opgave. Jeg var 21 år og rimelig kæk. Ikke til at skyde igennem, så jeg tænkte: »Nu gør jeg sgu lige det«.

Så gik jeg ind til klaveret. Jeg sad et øjeblik og tænkte: »C-dur, den plejer at holde«. Så plantede jeg mine pølser på klaveret og sang: »Alle går vi rundt i vores egen lille verden«. Det meste af sangen var der efter en halv time.

Jeg skrev tekst og melodi samtidig, men i første omgang nøjedes jeg med at skrive det første vers og omkvæd. Jeg tog mig god tid til de sidste to vers, for det var en stor opgave at løfte. Det nyttede ikke at skrive om sultende børn, tænkte jeg. For de billeder ser folk altid på tv. Hvis man bare skriver en fuldstændig håbløs sang, hvor der ikke er noget perspektiv, så skræmmer man folk væk i stedet for at tiltrække dem.

Men det var svært. Det sværeste var, at jeg ikke kunne skrive: »I fuckhoveder. I har taget Afrika i røven i så mange år, og det er vores ansvar, at Afrika ser ud, som det gør«. At Afrika dybest set er blevet udnyttet, og udnyttet blev til: »Gennem tusind år har du kun bøjet dine grene – har du ofret din natur«.

Flemming ’Bamse’ Jørgensen: Jeg skrev også en sang. Jeg sad oven i købet og indspillede den på Jesper Bays akustiske guitar og sang selv. Den handlede om Afrika.

Kollektiv beslutning

Da folkene på pladeselskabet Genlyd havde modtaget alle bidrag, samlede de numrene på et kassettebånd, som de sendte ud til alle medvirkende. Alle blev inviteret til at stemme om, hvilken sang der skulle indspilles.

Mek Pek: Det var meget demokratisk. Sebastian havde lavet et af numrene, og han blev lidt småmuggen, da det ikke vandt – så han ville ikke være med. Thomas Helmig havde også lavet et – jeg mener, det var ’Det’ midnat nu i Europa’ med en lidt anden tekst. Jeg stemte på den. Fordi det var en super fed sang, og fordi vi var rigtig gode venner.

Allan Mortensen: Jeg stemte på Nannas sang. Jeg syntes, den var egnet. For det første var den meget velegnet til at blive delt op og sunget af mange, en linje her og der. Men den var også melodisk og iørefaldende og en okay tekst. Sådan en sang skal kunne glide umiddelbart ind og være iørefaldende.

Kristian Sørensen, Dansk Røde Kors: Sebastians var helt fantastisk – ’Vi er børn af samme jord’. Den var poetisk og min favorit. Gnags’ var mere bare Gnags.

LÆS OGSÅ STEM: Hvilken støttesang er bedst

Kim Sagild: Anne Linnet skrev også en sang, men den vandt ikke, så hun gad ikke være med. Den kom ind på en anden- eller tredjeplads sammen med Sebastians. Nannas sang var bare den bedste. Hun var stadig så pur og havde sådan en uskyldig måde at skrive sange på.

Den var skide godt skruet sammen – spændingen mellem verset og omkvædets forløsning, den måde, hun skabte suspense på. Og så ramte hun nogle virkelig gode linjer: »Alle går vi rundt i vores egen lille verden«. Altså for helvede. Det er simpelthen så rigtigt!

Nanna: Så fik jeg et nyt gult papir. Der stod, at jeg havde vundet, og jeg flippede helt ud. Jeg blev nervøs af helvede til over, at de alle sammen skulle synge med på min sang. Alle de andre var veteraner bortset fra Thomas Helmig, der også var debutant på det tidspunkt. Sanne for eksempel, hun var jo ’The Queen’.

Indspillet i Århus

13. juli 1985 oprandt dagen for indspilningen af sangen. Det hele foregik i Gnags’ studie i Viby uden for Århus.

Henning Stærk: Jeg havde selvfølgelig set billederne fra Etiopien på tv. De gjorde indtryk. Men jeg er ikke nogen Bob Geldof, jeg er ikke en, der kan organisere sådan noget. Derfor greb jeg chancen, da andre gjorde det. Det er tit, man lige giver lidt penge til en organisation, og så er det det. Men her kunne man måske udbrede budskabet til flere, som ville blive interesseret. Sådan tænkte jeg. Det var naivt at håbe sådan, men det ville jeg skrupskide på.

Mek Pek: Egentlig havde jeg meldt afbud, for jeg var på tour med Cirkus Himmelblå rundt i den danske sommer med et cirkustelt. Vi var nået til Fyn. Men så blev der alligevel tid, og mig og Leif Sylvester kørte til Viby. Vi spurgte Kim Larsen, om han ville med, men han gad sgu ikke.

Frede Fup: Jeg var på Grøn Koncert, så for at kunne nå at være med til indspilningerne, blev vi fløjet ind med en lille tomotorers fly – mig, Donna Cadogan og Michael Falch. Det var muntert. Donna og mig var i glimrende humør, ved siden af sad Michael Falch helt hvid i hovedet og knugede sin lykkemønt i hånden. Han var ikke meget for at flyve.

Søs Fenger: Jeg havde været i det studie en del gange, men den dag var der et rend af stjerner. Dér var C.V. Dér var Peter A.G.

LÆS OGSÅ Hjælpesang til Haiti sætter rekord

Lars Muhl: Jeg havde været ude og spille fodbold og gik med gips og krykker. Men det var vildt elektrisk. Når så mange personligheder mødes, opstår der et eller andet. Der var ikke en stemning af konkurrence. Tværtimod. Det var en smuk stemning. Der var en følelse af samhørighed.

Jens Henrik Nybo, dengang informationsmedarbejder i Dansk Røde Kors: Fuglene kvidrede, og alle var glade. Folk kom ud fra studiet, når de havde været inde og give deres bidrag, enten solo eller i kor. Så sad vi i græsset og drak noget kaffe og øl. Spiste noget mad. Indimellem kunne man mærke duften af hash.

Anne Dorte Michelsen: Jeg var lidt beklemt ved situationen. På det tidspunkt var jeg helt vildt eksponeret. Jeg havde lige udsendt min soloplade, som solgte vildt godt – og jeg havde svært ved at håndtere det at være så kendt. Jeg var utroligt sky og bange for, hvad folk sagde om mig. Så der var en lille grundusikkerhed.

Nanna: Jeg var meget nervøs. Jeg vidste jo ikke, om de andre bedre kunne lide de andre sange, der havde været med i konkurrencen og i virkeligheden syntes, at en af dem skulle have vundet. Eller om de bare var med, fordi de ville støtte et godt formål. Jeg gik rundt og lignede en stor undskyldning for mig selv. Det føltes unaturligt. Her kom jeg.

Jeg følte, at folk tænkte: »Hvad bilder hun sig ind at komme og vinde den her konkurrence over alle«. Heldigvis havde Kim [Sagild] sagt, at han ville tage sig af sangindspilningerne. Jeg kunne ikke se mig selv stå og sige: »Sanne, du kikser lidt i andet stykke, kan du ikke lige tage den igen«. Det ville være for vanvittigt.

Kim Sagild: Nogen havde bedt om at synge sammen med en af de andre. Søs [Fenger] ville meget gerne synge med Peter A.G. Nanna ville meget gerne synge med C.V. Vi vidste, at Thomas startede, for han var den yngste. Peter og Søs kom ind i andet B-stykke, Nanna og C.V. startede andet vers – så der var en svag antydning af en skabelon, men meget var faktisk tilfældigt: Hvem er kommet, og hvem kan nu?

LÆS OGSÅLivsglæden flyder fra C.V. Jørgensen

Flemming ’Bamse’ Jørgensen: Den dag blev der sendt ’Live Aid’ direkte fra London og Amerika. Det kørte i et lille forrum til studiet, og det gik vi så og gloede på, inden vi skulle ind og synge, så vi fik lidt inspiration af alle verdensstjernerne: Status Quo, Spandau Ballet, Queen, David Bowie, Elton John.

Allan Mortensen: Netop fordi der blev vist ’Live Aid’ i fjernsynet, samtidig med at vi stod i studiet, føltes det, som om vi var en del af verden. Den globale landsby. Den fornemmelse havde man. Så stolede vi på, at det sgu godt kunne nytte noget. At vi i lille Danmark med en singleplade og med danske kunstnere også kan være med til at gøre en forskel sammen med andre i hele verden. Pludselig skulle vi ikke bare trykke den af, vi skulle også gøre noget for sagen.

Lars Muhl: Thomas Helmig var ikke mere end tobak for en skilling. En knægt. Men den dag trådte han i karakter. Der var noget elektrisk omkring ham.

Anne Dorte Michelsen: At jeg skulle synge i starten af nummeret, har nok noget at gøre med min måde at synge på. Jeg var ikke en af dem, der stod og croonede helt vildt, da sangen kom op i gear, og der kom meget mere åååååååh og aaaauuuuhh. Jeg sang stille og roligt.

Leif Sylvester: Jeg var kun dukket op, fordi jeg havde kørt Mek Pek, jeg var egentlig ikke inviteret. Men da jeg så var der, sagde de: »Hvad fanden – du kan sgu da også godt synge en linje, så det lyder ligesom ham der Willie Nelson«. Det var jeg klar på.

Kim Sagild: Sanne Salomonsen sang sammen med Bamse. De diskuterede, hvem der skulle være første- og andenstemme. Hun sagde: »Skal jeg ligge oven på eller neden under dig?«. Så grinede alle. Han stod der med sit lommetørklæde mellem hænderne, fordi han svedte og var tyk. Og Sanne stod ved siden af, ung og smuk. Det var en fantastisk kontrast.

Flemming ’Bamse’ Jørgensen: Jeg blev spurgt, om det var fedt nok at synge: »Det der er vores liv, er så langt fra sult og nød«. Det var fint nok til mig, og det samme sagde Sanne. Vores stemmer klingede godt sammen, fandt vi ud af, da vi sang. Jeg ville egentlig helst, at det var mørkt, da vi sang sammen, men det kunne der ikke være midt på dagen. Det var stinkende varmt, så jeg endte med at stå i undertrøje.

Kim Sagild: Michael Falch var ved at skide i bukserne af skræk. Han skulle synge sammen med Lis Sørensen, som er en pisse god sanger, og han ved nok godt selv, han ikke er nogen Ray Charles – han lever på et personligt udtryk i sine egne sange. Jeg sagde til ham: »Det vigtigste for dig er energi og intensitet«. Så knyttede han sin hånd, mens hans sang og fabulerede tekstens kraft gennem den hånd.

LÆS OGSÅ Afrika-indsamling sætter rekord

Søs Fenger: Jeg tænkte ikke så meget over de ord, jeg sang. Jeg tænkte bare, at jeg ikke skulle synge falsk. For jeg var jo i fint selskab. Jeg var pavestolt over at skulle synge sammen med Peter [A.G.]. Han var enormt genert – vi skulle stå over for hinanden, og jeg tænkte: »Hallo, skal vi ikke have noget kørende her?«. Men han havde lukkede øjne hele tiden.

Kim Sagild: Michael Elo og Lise Dandanell var kærester og ville synge sammen. De sang simpelthen så fedt, de kunne alt.

Lars H.U.G.: Jeg satte ind, helt modsat af, hvad man skulle. Med en form for knækopera. I det øjeblik, jeg skulle synge, tænkte jeg på min bror, der emigrerede til Sydafrika, da jeg var 17 år. Det var et skrig om, om han ikke snart kom hjem til Danmark. Men jeg tror ikke, han hørte mig.

Mek Pek: Hele kontrolrummet var fyldt med solister, folk klappede og jublede, når nogen havde sunget en god linje. Jeg fik ikke nogen linje. Det var jeg egentlig glad for, det havde været lidt af et pres. Den sjoveste var den, Allan Mortensen gav: »Dag for dag, dag for dag«.

Kim Sagild: På et tidspunkt var vi nødt til at sige, der ikke måtte være så mange i studiet. Men der var en fantastisk stemning. Det var ligesom en festival, bortset fra, at folk kun skulle spille for sig selv – og at de ikke tjente penge på det. Alle, der laver velgørende arbejde, er jo så hellige. Og det var vi vel også den dag.

Aftenfest

Om aftenen tog selskabet på Hotel Merkur i Viby, hvor Røde Kors havde lejet hele underetagen. Her så holdet musikvideoen fra dagen, og der blev spist og drukket.

Søs Fenger: Om der var fest? Selvfølgelig var der fest. Det stod skrevet i Første Mosebog. Mig og Nanna sang ’Swing Low, Sweet Chariot’.

Jens Henrik Nybo, Dansk Røde Kors: Hende Søs Fenger gik ganske voldsomt til den. Hun var meget lystig.Foto:  Steen Tronsgaard (arkiv)

Nanna: Jeg sad og hyggede med C.V. Jørgensen. Han var helt klart favoritten. Vi havde mange dybe samtaler, som nok blev mindre og mindre seriøse. Det var en fantastisk aften. Jeg skrev faktisk en sang, der hed ’Gøglerne’, der handlede om den fest.

Mest succesrige støttesang nogensinde

I dagene efter optagelserne mixede Kim Sagild nummeret færdigt. 21. september samme år mødtes alle solisterne igen, denne gang i Idrætsparken for at deltage i Røde Kors’ støttekoncert ’Rock for Afrika’. Med over 150.000 solgte singler og kassettebånd indspillede ’Afrika’ mere end 2,5 millioner kroner til træplantningsprojekter i det sydlige og vestlige Afrika.

Dansk Røde Kors regner i dag ’Afrika’ for den mest indbringende og succesrige støttesang nogensinde, der langt overgår senere forsøg som ’Selv en dråbe’ fra 1999 og ’Hvor små vi er’ fra 2004. 19. januar i år blev musikvideoen til ’Afrika’ lagt på youtube.com. Siden har knap 35.000 mennesker set den.

Søs Fenger: Jeg har hørt det nummer så mange gange, at jeg kan alle de andres fraseringer og vejrtrækninger udenad.

LÆS OGSÅHelmig var ustyrligt kåd

Kim Sagild: Jeg har hørt folk, der kan ramme Elisabeths linje fuldstændig på den måde, hun synger den på. Eller C.V.’s gnæggende måde. Det kan folk bare. Også dem, der faktisk ikke kan synge.

Lars H.U.G: Der er mange, der ikke er klar over, jeg var med på sangen – dengang havde jeg jo lige udgivet ’City Slang’, som ikke ligefrem var nogen popplade. Men jeg er stolt af at være med. Det er en kompositorisk perle. Hver fugl synger med sit næb, det er det, der gør den menneskelig. Desuden: At få 27 store egoer til at synge sammen og få det til at lyde, som om de hygger sig – det er en præstation i sig selv.

Lars Muhl: Den sang blev lavet på no time. Tit er det sådan, at det, der bliver lavet i øjeblikket, står stærkest. I dag er der inden for den business meget mere kalkuleren og kontrol. Men inden for det, man kaldte rock’n’roll, overgav man sig til øjeblikket og kunne ikke tage sig af, hvad der var rigtigt eller forkert. Sangen var måske de sidste spjæt af den originalitet.

Anne Dorte Michelsen: For en måned siden sang jeg for første gang nogensinde nummeret live sammen med blandt andre Nanna til et 80’er-arrangement i Esbjerg. Folk sang med som sindssyge. Det er, når du står foran sådan et publikum, at du for alvor opdager, at et nummer har sat sig fast. Det er en sang, der er blevet stående. Som er blevet stærkere. Som er større, end den var engang.

Afrika - vers for vers, vers for vers

Thomas Helmig: Alle går vi rundt / i vores egen lille verden / Drømmer om guld og grønne skove / og den store kærlighed

Anne Dorte Michelsen og Leif Sylvester: Over sø og land / under en stille stjernehimmel / Har vi sunget dine sange / Har vi danset til din egen melodi

Bamse og Sanne Salomonsen: Det der er vores liv / er så langt fra sult og nød / Det land som alle børn kender / er ved at gå til i sygdom og død

Lis Sørensen og Michael Falch: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag – Afrika

Steffen Brandt: Gennem tusind år / Igennem tusindvis af kampe

Elisabeth: Har du kun bøjet dine grene / har du ofret din natur

C.V. Jørgensen og Nanna: Alle går vi rundt / i vores egen lille verden / finder trøst i ting vi kan eje / finder fred i troen på et bedre liv

Henning Stærk: Det der er vores liv / er så langt fra sult og nød

Mona Larsen: Det land som alle børn kender / rejser sig op mod sygdom og død

Lise Dandanell og Michael Elo: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag

Lars H.U.G. og Marie Bergman: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag

Lars Muhl og Lise Sørensen: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag – Afrika

Peter A.G. og Søs Fenger: Det der er vores liv / er så langt fra sult og nød / Det land som alle børn kender / rejser sig op mod sygdom og død

Frede Fup og Donna Cadogan: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag

Allan Mortensen og Gitte Naur: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag

Sanne Salomonsen og Henrik Strube: Afrika – Afrika / Det bli’r bedre dag for dag / Hvis vi gi’r en hånd til Afrika / vi gi’r hvad vi har for din sag