Klaveret og et ark med ukendte noder og becifringer har altid tårnet sig op foran håbefulde ansøgere til Rytmisk Musikkonservatorium.

Som en del af optagelsesprøven skulle alle sætte sig ned og spille fra bladet, som det hedder – altså ramme tangenterne efter nodernes befaling. Og det gjaldt for alle, uanset om de var talentfulde sangere, trommeslagere eller trompetister og i princippet ikke havde nogen drømme om at blive en dygtig pianist.

Men fra næste år er det slut. Nåleøjet til det prestigefyldte Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen i København vil nemlig ikke længere indeholde prøver i at spille fra bladet.

Optagelsesprøven, der tidligere også indeholdt en pædagogisk test, er kogt ned til to ting: en koncertprøve på cirka ti minutter samt et kort møde, hvor ansøgeren med sine ord, bevægelser eller sin musik får mulighed for at overbevise censorerne om, at han eller hun har det.

»Vi har lavet en ny optagelsesprøve, hvor vi nærmest har fjernet teori og teknik. Det er ret revolutionerende. Det er nærmest et paradigmeskift«, understreger skolens professor i sang, Hanne Boel.

Det der med at have det eller ikke have det, kan med en mere præcis betegnelse kaldes et kunstnerisk udtryk. Og det er lige præcis det, det skal handle om fremover, siger hun.

Flere »markante musikere«
Den nye optagelsesprøve er nemlig bare en lille del af en meget større omlægning. Rytmisk Musikkonservatorium i København slår fra næste sommer de tre nuværende bacheloruddannelser sammen til en. Førhen fokuserede to ud af tre af uddannelserne på musikpædagogik, men de bliver nu til én linje med »den skabende og udøvende musiker« som omdrejningspunkt.

Det skal helst ikke ses som et forsøg på at uddanne flere popstjerner, lyder det tøvende. Men det skulle gerne resultere i flere »markante musikere«, siger Hanne Boel.

Ganske vist har de danske konservatorier lagt haller og øvelokaler til navne som Tina Dickow, Randi Laubek, Signe Svendsen, Sharin Foo fra The Raveonettes og jazzsangerinden Maria-Laurette Friis.

»Der er flere, end man lige tror. Men i betragtning af hvor mange musikere vi har pumpet ud i alle de år, så er det ikke ret mange«, konstaterer Hanne Boel.

Afvist to gange
Netop Maria-Laurette Friis, der har udgivet flere plader med den eksperimenterende jazzgruppe Tys Tys og tituleres som en central figur i det unge danske jazzmiljø, blev faktisk afvist to gange, før hun i tredje forsøg bestod optagelsesprøven til Rytmisk Musikkonservatorium i København. Da hun blev optaget, var Tys Tys’ første album med hendes egne sange allerede godt på vej til at blive udgivet, og bandet spillede koncerter for et lille, men dedikeret publikum.

»Det er en rigtig, rigtig god ide at lave reglerne om, for jeg ved, at der er mange i tidens løb, der ikke er kommet ind, og som burde have været kommet ind. Hvis man var specialiseret inden for et snævert felt, så har det indtil videre været ret svært at blive optaget«, siger Maria-Laurette Friis, der efter at have fået afslag fra konservatoriet opgav tanken i nogle år og i stedet koncentrerede sig om selv at skrive musik og spille live.

Til sidst fik hun alligevel mod på at prøve igen, og ved tredje optagelsesprøve slap hun igennem.

»Jeg ville helt sikkert have lavet musik alligevel, selv om jeg ikke var kommet ind, men jeg har fået rigtig mange gode ting med derudefra. Og hvis vi skal have en skole, så er det helt klart positivt at flytte fokus hen mod det kunstneriske og kreative. Det er også noget, jeg selv har skreget på«, siger hun.

Tilpasser sig de nye udtryksformer
Rektor Henrik Sveidahl erkender da også, at tiden er løbet fra konservatoriet, som det ser ud i dag.

»I løbet af de 25 år, skolen har eksisteret, er det rytmiske musikbegreb blevet bredere. Der er kommet mange nye udtryksformer, og der er sket en teknologisk udvikling, der betyder, at vi i dag har en meget større musikalsk undergrund«.

Så I prøver med disse ændringer at favne undergrunden?

»Ja. Vi kan godt se, at hvis vi som uddannelse også skal dække den del af musiklivet, så skal vi i højere grad interessere os for at udvikle det unikke talent. Vi skal være bedre til at udvikle den særlige stemme, der slår igennem på en eller anden måde«, siger rektor Henrik Sveidahl.

Han understreger, at konservatoriet har »præsteret nogle ting gennem årene, som har været rigtig, rigtig fine«.

»Men vi skal hele tiden tilpasse os, det er klart. Vi skal forholde os til en kunstform, som stadig er meget ung og ekspansiv. Andre kunstformer, som klassisk musik, har en længere historie og en større forankring bag sig«.

Talentpuljen i kældrene
Allerede i 2006 besluttede ledelsen på Rytmisk Musikkonservatorium, at skolen skulle styrke sig på det kreative og det skabende hos musikeren, siger rektoren.

»Vi har allerede lavet en sangskriveruddannelse for at styrke os på det skabende område. Vi kunne jo se, at der var en kæmpe pulje af talent, en masse unge mennesker, der sad i kældrene med deres computere og skrev sange og gjorde ved. Og dem skal vi også tilbyde en god uddannelse«.

»Med disse ændringer fortsætter vi med en bevægelse hen imod skolerne for billedkunst, film, arkitektur og teater. Så de unge mennesker, vi uddanner, er med til at udvikle musikken som kunstform«, siger han.

Spredt fægtning
De sangstuderende, der allerede er blevet optaget på konservatoriet, kan også godt mærke, at konservatoriet er på vej et nyt sted hen. En af dem er 26-årige Sofie Holm, der er fjerdeårsstuderende på sanguddannelsen. Hun har generelt savnet et større fokus på den enkelte studerendes personlighed og individuelle behov.

»Vi har alle sammen haft stort set de samme fag, så jeg har manglet en rød tråd. Der har været nogle gode ting, men det har også været meget spredt fægtning«, siger hun.

LÆS OGSÅKonservatorium vil uddanne hitmagere

På sin første dag på konservatoriet blev Sofie Holm og de andre nye studerende mødt med en velkomsttale, hvor de fik at vide, at nu havde de en uge til at hvile på laurbærrene – og så skulle de finde ud af, hvad de ville med uddannelsen.

»Men den snak blev der aldrig rigtig fulgt op på. I det hele taget var det meget en håndværkerskole. Hele den kunstneriske side af musikken, med at skrive sange og med at gøre sig klart, hvilket udtryk man gerne ville have, fik jeg ikke rigtig herude«.

Allerede nu er der dog sket en del, og der bliver i langt højere grad stillet spørgsmål til, hvad de studerende vil med musikken, fortæller Sofie Holm, der også synes, at »den nye bacheloruddannelse giver rigtig god mening«.

Ikke kun i København ...
På Jysk Musikkonservatorium, der er en sammensmeltning af konservatorierne i Århus og Aalborg, er samme bevægelse så småt i gang.

»Vi er stadig midt i diskussionen, så jeg vil være lidt ked af at lukke alt for meget op for, hvad vi overvejer at gøre«, siger vicerektor Michael Bundgaard.

Han afslører dog, at de rytmiske uddannelser på Jysk Musikkonservatorium ligesom i København skal have mere fokus på personlighed og det unikke frem for fokus på teknik og teori.

Er det noget med, at de rytmiske musikkonservatorier nu skal til at uddanne rockstjerner?

»Njah, vi har måske nærmere nået et tidspunkt, hvor de rytmiske uddannelser skal til at blive voksne«, siger vicerektor ved Jysk Musikkonservatorium Michael Bundgaard.

»Igennem tiderne har der været meget fokus på, at vi har uddannet undervisere. Nu skal vi til at tage den opgave alvorligt, som hedder, at vi uddanner musikere og kunstnere på højeste niveau. Du kan godt kalde det at uddanne flere stjerner, selv om det måske lyder lige lovlig poppet. Men vi skal til at tage det kunstneriske talent mere alvorligt«, siger han.

»Der er brug for specielle sangere«
Hvad den nye type konservatoriestuderende er for en størrelse, er svært at sige. Men de skal skille sig ud, siger Hanne Boel. Den gamle struktur med fokus på musikteori og pædagogik har ifølge hende været med til at ensrette de studerendes udtryk.

»Konservatoriet har haft en tendens til at uddanne rigtig mange ’dygtige sangere’, som alle har kunnet lidt af det samme. Men det bliver lidt den samme surdej«, siger hun.

»Og der er ikke brug for ret mange ’dygtige sangere’ ude i det virkelige liv. Der er brug for specielle sangere«.