Modsætningerne står i kø, når historien om dette år i musik skal skrives.

Mest iøjnefaldende er dog den triste kontradiktion mellem det faktum, at moderne dansk musik aldrig har været så varieret og fantastisk som i år og samtidig solgt så lidt. I hvert fald på hjemmebane.

LÆS ARTIKELHer er årets bedste internationale udgivelser

For en lille, men virkningsfuld og lindrende trøst for det hjemlige musikmiljø var det, at specielt undergrundsmusik fra Danmark slog igennem i Europa. Især hos vor store nabo mod syd, Tyskland, der er det vigtigste marked for musik Europa.

Her øgede danske bands indtjeningen med hele 37 procent sidste år. Og en lang række musikere turnerede med stor succes i Tyskland.

Store og små boltrer sig syd for grænsen
Sjovt nok var det ikke de to popgiganter, der stort set alene holdt liv i den danske pladebranche og blev begravet i alverdens hjemlige priser, Medina og Rasmus Seebach, som boltrede sig i popularitet mod syd.

Ganske vist har også Medina med dette års engelsksprogede version af gennembrudsalbummet holdt sit indtog på de udenlandske hitlister. Ligesom rockgiganten Volbeat, der har solgt næsten 80.000 eksemplarer af dette års album, ’Beyond Hell/Above Heaven’.

LÆS MEREDansk undergrundsmusik hitter i Tyskland

Men det er primært nyere og mindre navne som Alphabeat, Agnes Obel, Asteroid Galaxy Tour, Aura, Blue Van, Broken Beats, Duné, Efterklang, Fallulah, Figurines, Ginger Ninja, Kasper Bjørke, Kellermensch, Maria Timm, Spleen United, Thee Attacks, Trentemøller, When Saints Go Machine, Vinnie Who og WhoMadeWho, der eksporteres.

Kan ikke leve af Danmark
Heldigvis. For disse navne og mange andre ville det være umuligt kun at klare sig i Danmark.

Ganske vist blev der for første gang nogensinde solgt mere dansk end udenlandsk musik i Danmark. Men salget af både cd’er og downloads faldt så meget i 2010, at indtægterne var små for musikerne.

Salget af downloads faldt chokerende nok for branchen og musikerne med hele 15 procent herhjemme i år, samtidig med at salget af både downloads og cd’er er steget i Sverige. En af forklaringerne er, at danskerne stadig ikke kan bruge musiktjenesten Spotify.

LÆS OGSÅStreaming bremser piratkopiering

Musikerne kunne ikke bare hente den forsvundne hyre på spillestederne. For også de er for manges vedkommende i krise. I år måtte således to københavnske institutioner som Pumpehuset og Lade’s Kælder dreje nøglen om.

LÆS MEREPumpehusets fremtid står ikke på musik

Danmark er det nye Sverige
Trist. Men det skal ikke få os til at glemme, at der skabes og udgives fantastisk musik som aldrig før herhjemme.

Den originalitet, kreativitet og samtidig ligefremhed, mange har ønsket sig i årevis, stortrives i disse år. Og med et målrettet samarbejde mellem forskellige instanser i musikbranchen er det også lykkedes at gøre udlandet interesseret og opmærksom på den nye selvtillid i Danmark.

Den udtrykkes måske bedt af det slogan, den hjemlige musik er blevet lanceret med på messer og branchetræf i udlandet: ’Denmark is the new Sweden’.

Selvfølgelig med et skævt, ironisk blik til vore naboer, som siden Abba og Roxette regerede har været Skandinaviens fremmeste musikeksportører. Den rolle er nu overtaget af den fremstormende armé fra den rige danske undergrund.

Rockredaktionens valg
Til trods for den kolossale vækst har Politikens rockredaktion valgt ’Frelsens hær’ fra de genkomne veteraner i Love Shop som årets album.

Ikke fordi vi ikke anerkender og dækker de nye navnes indsats, men fordi vi slet og ret må lette på vinterhuen over, at Love Shop efter guitarist og lydarkitekt Hilmer Hassigs tragiske død og trods mundharpevirtuosen Henrik Halls kræftsygdom kunne komme så stærkt tilbage.

LÆS LIVE-ANMELDELSELove Shop kæmpede for livet

Med gruppens bedste album, som i et moderne, klart lydbillede præsenterer vedholdende melodier med nogle af de mest poetiske tekster på modersmålet længe hørt.

Lidt af den samme oplevelse kunne man få på Søren Huss’ modige og stærke solodebut, ’Troen & Ingen’. En personlig sorgbearbejdelse, omsat i smuk musik og tekst, som med afstand overgår sangerens normale ’arbejdsplads’, gruppen Saybia.

LÆS INTERVIEWSaybia-sanger er tilbage tre år efter tragedien

Også veteranen Niels Skousen og De Eneste To med Peter Sommer og Simon Kvamm gjorde det fint på dansk i et år, hvor det ellers er det engelske sprog, der fylder mest på vores liste over årets mest mindeværdige album.

Hvor debutanterne Anges Obel og Fallulah sammen med den stærkt genkomne Kira Skov står for et fornemt feminint islæt. (EJ)

Årets top 10:

1. Love Shop: 'Frelsens hær'
I skyggen af Hilmer Hassigs tragiske død tændte Love Shop det helt store lys over året med efterårets album, ’Frelsens hær’. Slidstærke og lyrisk dybe sange til og om nuet fra et band, der ved, at man skal sætte pris på det, når man er ’Redningsklar’, balancerede på kanten af alt eller intet. (EJ)

ANMELDELSELove Shop gør mesterligt comeback

2. Agnes Obel: 'Philharmonics'
’Philharmonics’ er en helt usædvanlig gennemarbejdet, helstøbt og original debut. Som sanger og pianist anslår Agnes Obel sin helt egen tones højstemte inderlighed, der adskiller sig lige markant fra både mainstream og indierock. (sko)

ANMELDELSEDansk debut har giftig høj kvalitet

3. Murder: 'Gospel Of Man'
Med en håndfuld tidløse salmer lappede duoen Murder de huller i sjælen, hvor efterårets nådesløse vind peb ind. Sammen med Anders Mathiasen bliver Jacob Bellens mulmmørke, stovte og samtidig blide stemme til dét, alle hans andre projekter kun får en mindre bid af. (Sim-L)

ANMELDELSEDen særegne stemme i dansk rock synger igen

4. Efterklang: 'Magic Chairs'
Det komplekse musikerkollektiv i Efterklang valgte det enkle og sprang ud som moderne dagdrivere med en stribe alternative popsange. Musikalske forførelseskunst når den er simpel, ligefrem og alligevel så stor i arrangement, at man stadig kan opdage og nyde nye detaljer. (Sim-L)

ANMELDELSEEfterklang har lavet mageløst popalbum


5. Kira Skov: 'Look Up Ahead'
Kira Skov har hele tiden haft format og flamme til at brænde igennem som international ’rock chick’, men har nu i stedet valgt at vende blikket og intensiteten mere indad på et stærkt og mere følsomt end følelsesladet album. (sko)

ANMELDELSEHård rockpige bevæger sig ud på gyngende grund


6. Søren Huss: 'Troen & Intet'
Saybias forsanger mistede sin kæreste i en trafikulykke. At omsætte noget så traumatisk til et popalbum er en satsning uden mange fortilfælde. At indramme så mange store og vilde følelser er en seriøs udfordring, men Søren Huss slipper flot fra langt det meste. (sko)

ANMELDELSESøren Huss' sørgesange ligner begyndelsen til noget nyt


7. Fallulah: 'The Black Cat Neighbourhood'
I mørket dansede alle katte til Fallulahs fjedrende popsange, for pigen med de rumænske rødder havde melodierne og stemmen til holde sammen på rytmeskift, håndklap, tamburiner, strygere og en enkelt isoleret ukulele. (Sim-L)

ANMELDELSEPigerne dominerer den danske popscene

8. Niels Skousen: 'Lyt til din Coach'
Så elegant og raffineret kan samtiden konstateres og kritiseres, hvis man har veteranens erfaring og evner. Skousen som en dvælende dansk vismand a la Leonard Cohen, der taler og brummer sig poetisk bidende ud af celiebritykulturens dårekiste. (EJ)

ANMELDELSERockveteran konstaterer råd i andedammen

9. De eneste to: 'De eneste to'
Modsætninger mødes, og (bitter)sød musik opstår. Peter Sommers krasbørstige anarki og Simon Kvamms melodiøse perfektionisme blev et sejt match i nogle sange, der med deres egen charmerende skramlen talte den glatte bevidstløshed midt imod. (EJ)

ANMELDELSEKvamm og Sommer leverer et råt sidespring

10. Sleep Party People: 'Sleep Party People'
Gemt bag en kaninmaske trådte mystiske Brian Batzer ind på musikscenen og gav os dragende godnatsange af lige dele vemod og naivitet. Småpsykedelisk og skrattende smukt komponeret på keyboards og computer i hans lejlighed. I timen lige før nattemørket giver slip. (Sim-L)

ANMELDELSEEnmandsprojekt tager godnatsangen til et helt nyt niveau