Hvad hverken krig, fred, forurening eller stigende priser på bajere formåede, lykkedes for Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard, da de overtog landet.

Nemlig at vække den danske protestsang, som havde sovet rusen ud i små tre årtier siden storhedstiden i halvfjerdserne.

Dengang da bands som Røde Mor, Jomfru Ane Band, Skousen & Ingeman, Benny Holst, Arne Würgler og den unge C.V. Jørgensen trak den hjemlige rockscene mod venstre med direkte politiske sange. En epoke, som efterlod sit publikum mættet af holdninger og sultne efter en mindre dogmatisk musik.

Efter den overdosis af politisk rock, skulle der meget til, før nogen turde putte bare en lillebitte mening ind i en sang uden at pakke den ind i så meget humor, at meningen oftest blev væk i gevandter af ord og toner.

Det ligner en krig, og det’ spild af politi/
Det’ dødeligt giftigt, min urtete/
Og det’ noget de kan li’ i det danske parti/
Helt fucked up på sne... Wow, sagde jeg det?

Ja, det både sagde og sang Natasja (Saad) i ’Gi’ mig Danmark tilbage’, hvorfra citatet i overskriften også stammer.

Desværre udkom hendes ellers så livfulde opsang til borgerligheden og ikke mindst lukningen af Ungdomshuset og hashmarkedet på Christiania først efter sangerindens alt for tidlige død i en trafikulykke i Jamaica i 2007.

LÆS ANMELDELSENatasjas cd er et smukt eftermæle

Ikke desto mindre gav hendes sang luft til protesterne mod regeringen (og oppositionens apatiske medløb), og på tragikomisk vis skulle der en død sangerinde til for at give modstanden en stemme og en sang.

Et fakta, der måske sagde lige så meget om forholdene i dansk politik som Natasjas opråb til græsrødderne?

Gjorde det ikke det, var Dansk Folkeparti ikke sene til at kaste en våd karklud i fjæset på modstanderne, da partiet året efter tyvstjal Natasjas titel og gjorde den til slogan for en kampagne mod – imaginært – brug af tørklæder i danske retssale.

LÆS OGSÅMesserschmidts EU-plakat er en genistreg

En smart udtænkt provokation med paralleller til det amerikanske præsidentvalg i 1984, hvor republikaneren Ronald Reagan forsøgte at bruge Bruce Springsteens ’Born In The USA’ til sin fordel, og i 2008, hvor partifællen John McCain inddrog John Mellencamps ’Little Pink Houses’ i sin kampagne.

Provokationen fra Dansk Folkeparti tog dog ikke luften ud af de voksende protester mod regeringen og støttepartiet på musikscenen. I 2009 flåede Nephew enhver ironisk distance væk og gik til angreb på borgerligheden med albummet ’Danmark Denmark’ og sange som ’Danmark Man Dark’:

»Som man så ka’ vælge at få fixet på privathospital/ Man har jo selv et ansvar, og hvis man ikk’ har råd/ Er det ens egen skyld«.

LÆS ANMELDELSENephew begår moderne mesterværk

I år genåbnede Love Shop så og smed sangen ’Dit eget selvmord’ efter den vaklende opposition i landet ’himmelblå’:

»Vi har ventet alt for længe med at gå/ du begik dit eget selvmord himmelblå (...) det her er ikke længere vores land«.

Til gengæld har danskerne taget den danske sang til sig igen og givet den politisk bid.