Tør man gå planken ud, risikerer man at falde dybt og slå sig både gul og blå.

Det er kort fortalt historien i de ti sange, som tilsammen udgør svenske Lykke Lis andet udspil, ’Wounded Rhymes’.

Et overraskende mørkt popalbum to år efter ’Youth Novels’. Den dengang 22-årige stockholmer tog hele verden på sengen med et debutalbum, hvor opfindsomhed, minimalisme, skæv charme og utraditionelle kærlighedssange tog hele verden på sengen og tog dem med storm.

LÆS OGSÅPigerne dominerer den danske popscene

Men der er mildest talt sket noget siden sidst. Ordet ’youth’ går igen på det første nye nummer ’Youth Knows No Pain’. Næsten som en kommentar til ungdommens tabte uskyld. For ’Wounded Rhymes’ er et selvportræt af en ung kvinde, der er blevet voksen på den hårde måde.

60'er-pop med overraskende moderne kant
’Wounded Rhymes’ er en popplade med absolut moderne kant, men den finder i overraskende grad sin modernitet ved at grave dybt i kisten med retro-remedier. Igen sammen med producer Björn Yttling fra Peter, Bjorn & John har Lykke Li denne gang skabt en stilig og på én gang sleben og ru ramme, som trækker kraftigt på sen-60’ernes pop og rock.

Yttlings orgel Hammond-koger og bobler af r&b på åbningsnummeret ’Youth Knows No Pain’, der ublu tager afsæt i gode gamle dage med The Shangri-La’s, og på ’Sadness Is A Blessing’ er det Phil Spectors lyd, der bliver malket for alt, hvad den kan trække.

For et sted under denne usædvanlige svenske popplade rumsterer attituden og følelsen fra The Crystals ’He Hit Me (And It Felt Like A Kiss)’ af Gerry Coffin og Carole King, som Phil Spector producerede til pop-udødelighed.

LÆS OGSÅGuide: Koncerter du bare må have billet til

»Blue is my tune« synger Lykke Li på ’Unrequited Love’ (’Ugengældt kærlighed’), og hele albummet er en gejl og stejl klagesang. En femi-blues stadset op som mørk popmusik. Både i ord og musik emmer albummet af rå ærlighed. De tre første numre handler om, at det at turde elske er at turde tage en højrisiko.

På ’I Follow Rivers’ vader hun således direkte ud på det dybe i begærets mørke vand til det flotte omkvæd »Dark Doom Honey«. På ’Love Out Of Lust’ bliver tingene kaldt ved deres rette navn i en iscenesættelse, der lyder sløvet af mættet sensualitet. Groft sagt sat musikalsk i scene som ekkoet af et knald fra 60’erne.

Hvis det er en luder, han vil have, er det en luder, han skal få
Realitetschokket stikker et blåt øje ud på ’Unrequited Love’. Kærligheden er ikke gengældt, så på ’Get Some’ prøver hun den hårde strategi. Hvis det er en luder, han vil have, er det en luder, han skal få. At kaste sig selv i møget rummer sin egen straf og belønning.

Fra sang til sang fortsætter flirten med en farlig, erotisk besættelse. »Bringing trouble back in my bed« synger hun på ’Rich Kid Blues’, og musikken ægger og snor sig. Men den er skabt i efterdønningerne. Det er popmusik, og det er sex, men sårene er det eneste friske.

LÆS OGSÅGuldtrio fløjter sig i indiepoppens superliga

»Sadness is a blessing / sadness is a pearl / sadness is my boyfriend / Oh sadness I’m your girl«, synger hun. Helt bevidst om at den såredes eneste trøst er at få lov til at svælge i elendigheden. Og allerhelst for fuld Spector-skrue. Det er smækkert sat i scene af Yttling, og herfra får blidere toner lov til at dominere.

På ’I Know Places’ synger Lykke Li, som hvilede hun sin forslåede kind på en sky af vat og fortrydelse, mens en stille guitar klimprer hende frem til de ufarlige refugier, hun udmattet drømmer om.

Inden det helt mageløst smukke og helt ind til hudløsheden afskrabede afslutningsnummer ’Silent My Song’ har vi fået præsenteret dramaets fraværende mandlige hovedperson. ’Jerome’ hedder han. »J + LL« har hun som en teenager skriblet uden teksten. Hun drømmer stadig, at hun mærker ham støde, men det er kun en drøm.

Er her for at blive
Hvis man havde troet, at den lige så charmerende som helt specielt pigede Lykke Li var et tidstypisk snurrigt fænomen, bliver man belært af noget ganske andet på ’Wounded Rhymes’.

Den unge svensker har helt andre ambitioner og et helt andet mod. Det er snarere en ung PJ Harvey eller en Marianne Faithfull in spe, der spøger i disse seksuelt forslåede popsange. Dog selvfølgelig sat i scene med typisk svensk stilsans.

Lykke Li lægger ikke skjul på, at de to år på landevejen efter ’Youth Novels’ var to strabadserende år.

LÆS OGSÅIndierockere til prisuddeling: »Sig undskyld!«

Efter at have tjent sine sporer på landevejen har det åbenbart holdt hårdt med at trække sig selv op ved håret. Lykke Li med efternavnet Zachrisson måtte i midlertidigt i eksil i både New York og Californien, før hun fandt nøglen til sine nye sange.

Men nøglen fandt hun altså i skrammerne fra et intenst, kuldsejlet kærlighedsforhold. Mange ville nok have valgt at skynde sig at tænke på noget andet eller måske skrive en enkelt sang om ulykkelig kærlighed.

Men for en som Lykke Li er den slags held i uheld, lykke i ulykke.

Lykke Li skyder trodsigt skødet frem og slikker sårene efter at være blevet forelsket, besat og forladt som et stykke roadkill på kærlighedens landevej.