Der var engang, hvor Leif Wivelsted med fasthed i stemmen kunne præsentere ’Top 20’ på P3.

Nu er Medina, Adele, Sak Noel, Take That, Lady Gaga og Pink alle på toppen af hitlisten på én gang. Og det er vel at mærke, hvis man »kun« kigger på de i alt otte officielle hitlister, som kommer fra musikselskabernes brancheorganisation Ifpi.

Ikke tidssvarende
»Alene det, at vi laver så mange hitlister, viser, at det er blevet diffust«, siger daglig leder Michael Heitmann fra Nielsen Music, som indsamler oplysninger om musikforbrug til hitlisterne for Ifpi.

Og problemet er internationalt: Det er blevet svært at sige, hvilke musikere der er mest populære.

LÆS OGSÅSkægget eneboer sælger mere end Lady Gaga og Nik & Jay tilsammen

»At måle en kunstners popularitet på salget af album er ikke tidssvarende«, konstaterer Eric Garland, som er direktør for det amerikanske firma Big Champagne, der har specialiseret sig i at dokumentere kunstneres popularitet i den digitale tidsalder.

»Albumsalg giver ikke et reelt indblik i markedets dynamik«, siger Eric Garland til Washington Post.

Nye former for data
De mange hitlister afspejler, at der i dag er mange veje til vores trommehinder.

Ud over traditionelt cd-salg downloader danskerne omtrent 175.000 numre mod betaling om ugen. Derudover downloader vi ugentligt omtrent 1,1 millioner numre via abonnementstjenester som TDC Play, hvor man har et samlet abonnement.

Hertil kommer, at danskerne streamer omtrent 1,4 millioner numre om ugen fra tjenester som norske Wimp.

Derfor har Ifpi suppleret de traditionelle salgslister med en Streaming Top-20 samt de såkaldte BIT-hitlister, der afspejler downloads på abonnementstjenester. Endelig er der også en airplay-hitliste, en hitliste for opsamlingsalbum og en hitliste for ringetoner.

»På trods af at der er mange lister, afspejler de for eksempel ikke, hvem der er mest populære på YouTube, eller hvem som skaber mest begejstring på de sociale medier som Facebook. Herhjemme har vi ingen hitliste, som indfanger det hele, men det er klart, at vi i fremtiden vil arbejde på at inkludere nye former for data«, forklarer Thomas Borre, som er kommunikationskonsulent for Ifpi.

Nåede albumtoppen uden hit
I uge 25 toppede amerikanske Bon Iver den danske albumhitliste med et selvbetitlet album inden for en genre, som er blevet betegnet som alternative folk – typisk udført af unge mænd, som ved hjælp af ’rigtige instrumenter’ giver udtryk for hjertesorg iført skæg og skovmandsskjorte.

Pladen var indspillet i et hjemmebygget studie, blev udgivet på et såkaldt uafhængigt pladeselskab og anmelderne var begejstrede. Politikens Kim Skotte konstaterede, at det ikke var »en popplade«.

Pladen indeholdt da heller ikke et eneste decideret hit, som man kunne finde på toppen af track- eller streaminglisten. Man kan næppe komme længere væk fra de store dyre popproduktioner a la Michael Jackson, som engang totalt dominerede albumhitlisterne.

LÆS OGSÅBon Ivers andet album oser af god stemning

Søren K. Thompson er direktør for det lille musikselskab Playground Music, som distribuerer Bon Iver i Danmark. Han er stolt af førstepladsen, men medgiver, at den kun dækkede over et salg på omtrent 2.500 solgte plader, samt at Bon Iver er langt fra at være landskendte.

»Det er charmerende for musikelskere, men forfærdeligt for de store selskaber. Når plader nu spredes, ved at folk kommunikerer på nettet, kan en fantastisk plade, som er produceret for to kasser øl, blive en succes. Før kunne de store selskaber lave en kalkule, som viste, at hvis de hyrede en dyr producer og lavede en tv-kampagne til 500.000 kroner, ville investeringen tjene sig hjem. I dag er der ingen formler«, siger Søren K. Thompson.

Ægte popularitet?
En anden forklaring på Bon Ivers førsteplads er, at den blev efterspurgt af dem, som stadig køber album.

»Mit bud er, at Bon Iver i højere grad appellerer til folk, som er vokset op med albumformatet. Hele album bliver først og fremmest købt af dem«, siger Thomas Borre fra Ifpi.

Men hvad er det så, de unge vil have?

»Hvis jeg skal pege på én hitliste, så er det Streaming Top-20. Du kan ikke sælge 14 numre til dem, hvis de kun synes, at de fire er gode. De har heller ikke samme behov for fysisk at eje et album eller at have mp3-filerne liggende på deres computer«, siger Thomas Borre.

LÆS OGSÅRadiostationer skruer op for dansk musik

Når musikindustrien famler efter et mål for »ægte popularitet«, handler det ikke blot om konkurrence og pral. Siden år 2000 er salget af indspillet musik i Danmark mere end halveret. Det betyder, at musikindustrien leder efter nye indtægter.

Artistens manager har brug for bedre og mere præcise mål for popularitet, når de skal overbevise sponsorer og reklamefolk om at skyde penge i musikken.

Koncertarrangøren har brug for et bud på, hvor mange tilskuere artisten kan trække, og pladeselskabsdirektøren har brug for at vide, hvor mange penge man kan satse på markedsføring.