Den fine skikkelse med det store, røde hår trækker sig tilbage fra scenekanten i varehuset i Manchester.

Björk, uforudsigelig sangerinde fra Island og ukronet dronning af alternativ pop, har hele aftenen faret rundt på scenen til elektroniske beats og storladne arrangementer ind og ud blandt 24 fagre islandske korsangerinder i guldfarvede og glimmerblå kutter.

Det er en koncert, men det er mere end det.
'Moon'-applikation.
'iPad-album'
Det er også en premiere på resultatet af mere end tre års arbejde, hvor Björk har taget den nyeste teknologi i brug for at presse hele universets logik ned i det ambitiøse albumprojekt, ’Biophilia’ – kærlighed til naturen.

Nu står hun alene i centrum for alles opmærksomhed. Publikum rasler tyst i mørket, mens hun gør klar til aftenens sidste nummer, Solstice. En sang, der består af Björks vokal akkompagneret af fire kæmpependuler, der hænger fra hver sin massive træbjælke.

Pendulerne sætter i sving med forskelligt anslag, og når de passerer bjælken i midten, slås en harpelignende tone an, hvis leje styres af sirlig mekanik.

Musikken opstår i et samspil mellem software og tyngekraft. Mellem elektronik og natur.

Sådan er det i alle aspekter af ’Biophilia’. Naturen optræder i form af en række hjemmebyggede instrumenter som træpendulet, i sangenes tekster om månens cyklus eller om kærlighed til en virus samt i logik og design i den tilhørende software.

Elektronikken raser igennem projektet som beats, applikationer, lydbilleder og visuelle effekter, der i høj grad knytter sig til Apples flade iPad-computer. I så høj grad, at der ofte refereres til ’Biophilia’ som et decideret ’iPad-album’.

Mere og mere kunstig
Omfavnelsen af den organiske verden lyder som et nybrud for Björk, der ganske vist igen og igen er blevet sammenlignet med både vulkaner og gejsere, men som ret beset aldrig har været en økoflipper, der søgte tilbage til naturen. Tværtimod.

I punkmiljøet omkring bandet The Sugarcubes, og da hun i begyndelsen af 1990’erne debuterede med sin alternative, elektroniske pop, rejste hun verden rundt med en strittende skråt op-finger til hippiernes akustiske musik, til hippietiden i det hele taget.

Hendes forældres generation syntes, at rigtig musik skulle spilles på rigtige instrumenter, men Björk gjorde oprør og omfavnede i stedet lyden af fremtiden i den digitale verden.

LÆS OGSÅBjörk får pris for sit 'enestående bidrag' til musikken

Ser man på portrættet af sangerinden på coveret til de tre første soloalbum fra 1990’erne er det slående, hvordan hun bliver stadig mere kunstig og stiliseret at se på, fra islandsk sweater og pjusket page på ’Debut’ til en nærmest todimensionel animeret geisha på ’Homogenic’.

Nu skal naturen og det organiske inviteres indenfor igen og forenes med den elektroniske verden. Den beslutning har rod i, at hun er blevet ældre. At tiden, vi lever i, er moden til det. Og noget med en sygdom, der lagde sig som en tåge i hjernen og kunne have kostet hende stemmen, forklarer Björk, da jeg møder hende i London to dage efter koncerten i Manchester.

Intime tourplaner
I betragtning af, at det er verdens eneste islandske superstjerne, der træder ind i hotellets tomme, dagligstueagtige foyer iført plateauespadriller og lysebrun jakke, foregår det underligt lydløst.

Vi glor. Fordi det er hende, vi har siddet og ventet på, og fordi hendes rødlige, afrolignende paryk gør hendes hoved dobbelt så stort, og ser hun virkelig sådan ud i civil? Hun glor tilbage med sortsminkede øjne, afventende, indtil min journalistkollega og jeg skyndsomt rejser os og hilser på.

Björk giver en kold, spinkel hånd og ser meget alvorlig ud: Der er noget, hun vil sige. Før vi bliver lukket ind til et interview på tomandshånd i hotellets suite, skal hendes assistent vise os de endnu ikke offentliggjorte applikationer til iPad, der følger med hver af hendes nye sange. Det er vigtigt:

»For jeg har oplevet, når jeg har talt med journalister, at de har lidt svært ved at forstå, hvad det handler om, hvis ikke de selv har prøvet det inden«.

Det tror jeg på. Der er ret meget at holde styr på, hvad angår ’Biophilia’. Ud over at være et regulært album med nye sange, er der som nævnt software til iPad, en omrejsende musikskole i spændingsfeltet mellem fysik, biologi og musik samt en usædvanlig koncertturne.
'Virus'-applikation.
Turneen vil blot besøge to-tre byer om året, men Björk vil til gengæld spille flere koncerter hvert sted og maksimalt lukke 2.000 gæster ind. For sangerinder af Björks kaliber, der snildt kan fylde pladsen foran Orange Scene, er det optrædener af den intime slags.

Især applikationerne har åbenbart været svære at formidle, hvilket næppe er blevet bedre af den tre sider lange, lettere forvirrende og selvmodsigende pressemeddelelse, der er sendt ud til medierne.

»Ja, pressemeddelelsen ... Vi har arbejdet i tre år, og når du så begynder at beskrive det i ord og sætte det på papir, så lyder det 50 gange mere kompliceret, end det er«, indskyder Björk.

Så lad os udrede trådene og begynde ved kimen til ’Biophilia’.

De krøllede hjerners projekt
Vi skal inden for døren til Björks hus i Puerto Rico, og vi skal tilbage til 2008, tidsalderen før iPadens komme.

Björk var færdig med at turnere med albummet ’Volta’ og sad i Caribien sammen med lydingeniøren Damian Taylor for at komponere nye sange. Hun var fri fra alle kontrakter og aftaler med diverse pladeselskaber, men samtidig hæmmet af svamp i halsen. Situationen bød at vende rutiner og normer på hovedet.

Hun byggede blandt andet selv en række instrumenter sat sammen med gaffatape og elastikker, herunder et orgel købt på eBay. Instrumenterne blev hooket op med den medbragte elektronik og herefter kontrolleret ved hjælp af touch screens eller en fjernbetjening til Nintendo-spil.

Ifølge Björks assistent blev en del af sangene komponeret, netop som om selve sangskrivningen var et computerspil.

Da Apples iPad ramte verden i 2010, købte Björk en med det samme og forelskede sig på stedet i en række af de musikrelaterede værktøjer, der kan bruges på den flade computer.

Den fingerspidsfølsomme skærm gav pludselig mulighed for at lukke hendes musik op for tilhøreren. Som den elektroniske musiks pendant til at tage en akustisk guitar med til fest for at spille en Beatles-sang har hun selv forklaret.

Tag for eksempel applikationen Soundrop. Et helt simpelt iPad-program, hvor små bolde falder ned i et mørkt rum. Med fingerspidsen tegner man streger i rummet, og når boldene rammer stregerne, opstår der en lyd. Resultatet kan være alt fra en simpel trommestruktur til en lille symfoni, og Björk elskede det. Den verden skulle med på ’Biophilia’.
iPad-Menu.
Udvikleren af Soundrop er en ung fyr fra Arizona, som næsten lige havde forladt gymnasiet, da Björk kontaktede ham for at invitere ham til Island sammen med en række andre udviklere.

Efter tre dages ideudvikling på en restaurant i Reykjavik sagde alle programmørerne ja til at skabe elektronisk tilbehør til hver eneste af de nye sange. Et fælles projekt for nogle af verdens mest krøllede hjerner.

Genforening
Resultatet sidder jeg nu i bløde britiske puder og afprøver på iPad sammen med Björks assistent.

Vi åbner applikationen til sangen ’Moon’. En perlerække af små måner symboliserer de forskellige toner i melodien, og med fingeren kan man ændre tonen ved at gøre månen mere eller mindre fuld. Som et lille klaver, der kun kan spille tonerne fra sangen, men til gengæld kan variere nummeret i det uendelige.

Månens cyklus flettes sammen med moderne software på en iPad. Naturen møder teknologien.

Björk Guðmundsdóttir, som hun egentlig hedder, sidder i en lænestol i hotellets dunkle suite og ligner flere generationer samlet i én lille person. Det lidt blege ansigt med små, fine alderstegn omkring øjnene får hende til at ligne en kvinde på 45 år. Hvilket hun også er.

Den rosa, slåbroklignende kjole og især parykken, der stritter vildt som en voldsomt fejlslagen permanent, minder lidt om en ældre dames look. Og så er der stemmen, der lyder som en hæs lille piges, kraftfuld og uskyldig. Og sindssygt karakteristisk. Ingen lyder helt som Björk.

Også på grund af accenten. Selv om hun er gift med den amerikanske kunstner Matthew Barney og efterhånden har boet i London og USA lige så længe, som hun har boet i Island, er hendes engelsk stadig præget af de karakteristiske rullende r’er og de syngende endelser, der løfter sig et par toner på sidste stavelse.
'Crystalline'-applikation.
Du siger, at du med ’Biophilia’ gerne vil forene naturen og teknologien. Hvad mener du med det?

»Jeg kan besvare det her spørgsmål på så mange måder, min hjerne er sådan pjuh, pjuh, pjuh ...«, siger hun og slår ud med hænderne for at vise alle de forskellige retninger, hendes tankebaner bevæger sig i.

Hun er stille lidt og rynker næsen i koncentration.

»Jeg har altid haft en fornemmelse af, at natur og teknologi hænger sammen. Det er lidt som med ild. Da mennesket opdagede ilden, var det da natur eller teknologi? Og sådan fortsætter det«.

»Egentlig var det først i industritiden, at de to ting blev adskilt, fordi industritiden var meget primitiv med store, grove fabrikker, der tog ting fra naturen for at fungere. Nu er de industrielle ting blevet højteknologiske, og de er så meget mere sofistikerede, at de godt kan arbejde sammen med naturen. Som solenergi og vindenergi for eksempel. Teknologien er virkelig blevet forbedret siden det 19. århundrede – well, det behøver jeg ikke fortælle dig – men nu er det på tide at forene de to ting igen«.

Tekniknørden og naturhippien
Björk har i tidligere interview beskrevet sit unge jeg som lidt af en nørd, der elskede skak og matematik. Handler ’Biophilia’ i virkeligheden om, at den teknikelskende nørd har sluttet fred med den naturelskende hippie, vil jeg vide.

Det skal hun tænke lidt over. Hun kigger op i loftet.

»Jeg var virkelig punk dengang, og jeg kunne ikke holde hippierne ud – selvfølgelig, for de var generationen før mig. Men jeg får mere og mere respekt for dem, jo ældre jeg bliver. Alt er endt med at blive en kliché som Woodstock, men hippierne udrettede også fantastiske ting, for eksempel inden for uddannelsessystemet med ’Sesame Street’ og den slags. Og noget, der har påvirket det nye album meget, er de film, der blev lavet i halvfjerdserne. Radikale, yderligtgående film fra Japan eller Eksjugoslavien eller Sydamerika.«

LÆS OGSÅBjørk-støtte til Tibet skaber ravage i Kina

»De er så rå og naturlige, de er virkelig nogle perler. Så jeg tror faktisk, det var en ret cool periode, det kom bare ikke op til overfladen. Så det, du siger med at kombinere hippien og nørden ... Jeg tror, at mange af de ting, som hippierne sagde, var rigtige. Vi er nødt til at arbejde med naturen«.

Og sådan tænkte du ikke for 15-20 år siden?

»Når du er i dine tyvere og tredivere, så tænker du ikke så meget over filosofi, og hvordan tingene burde fungere. Jeg blev skubbet ud i det på grund af det, der skete med naturen i Island«.

Björk hentyder til en slåskamp, hvor hun selv har kæmpet i forreste række på naturens vegne. For et år siden gik hun side om side med islandske borgere ind i en kampagne mod regeringens plan om at sælge et islandsk energifirma til Canada.

Det var stærkt provokerende for ønationen, at staten ville sælge ud af den boblende islandske undergrund. Sagen er endnu ikke afgjort.

»Vi stod ved en korsvej. Vi kunne bygge aluminiumsfabrikker op og lave Island om til Frankfurt – eller vi kunne stoppe det. Alle i Island gik utroligt meget op i det, ikke kun miljøentusiaster og hippier. Så du er nødt til at tage stilling og beslutte dig for, hvad det er, du ønsker. Det hører med til at blive ældre«.

De store orkestres tid
Da Björk var 15 år gammel og indledte sin rebelske punkperiode, smækkede hun også med døren til den musikskole, hvor hun indtil da troligt var mødt op to gange om ugen gennem ti år af sit liv. Sådan har hun i hvert fald tidligere fortalt historien: At hun smækkede med døren.

I dag er hun mere forsigtig med at rase mod sit musikalske arnested.

»Jeg tror, den historie har vokset sig stor på internettet. Nogle gange overdriver jeg, og det er bare min humor, men på skrift ser det meget mere dramatisk ud. Mere sensationelt. Jeg havde en rigtig god oplevelse i min musikskole, jeg følte bare, at det kunne forbedres«, siger hun.

Det er derfor, ’Biophilia’ også rummer et uddannelsesaspekt, en musikskole efter Björks hoved. Hvor børnene leger og komponerer frem for at øve skalaer. Jo mere hun fortæller om Biophilia-skolen, des mere lyder det alligevel som om, der blev smækket lidt med døren, dengang unge Björk droppede den traditionelle musikundervisning.
Abstrakt  nodesystem.
»Jeg følte mig som en fiasko i musikskolen, for jeg ville ikke øve mig fem timer hver dag i 20 år på et instrument. Det er ikke godt. Jeg har talt med mange mennesker, der har gået på musikskole, og måske 90 procent af dem siger, at de følte sig som fiaskoer«, siger hun.

Traditionelle musikskoler er designet til det 19. århundrede, fortsætter hun, hvor der var store symfoniorkestre i alle byer, og hvor »du ikke havde noget stereoanlæg eller noget«. Dengang var det frugtbart for musiklivet, at musikskolernes primære opgave var at skole musikere til orkestrene.

Væddeløbshesten vil undervise
I dag er det anderledes. I dag skal man hellere få mulighed for at udfolde sig, komponere og kreere, mener hun.

»Men jeg ser ikke ned på det, jeg lytter meget til klassisk musik, og jeg elsker kunstnere af den kaliber. Jeg tror bare ikke, det er det eneste. Der er så mange mennesker, der er dygtige til at skrive musik uden nødvendigvis at være dygtige til at spille. Så hvis du fanger børns forestillingsevne i den alder – mellem fem og syv – og de får lov til at lave deres egen musik, så kan de selvfølgelig stadig godt vælge at blive koncertpianist, men de kan også vælge at skrive deres egen musik. Så har de alle muligheder«, konkluderer hun.

Konkret betyder musikskolen, at når Björk besøger en by med ’Biophilia’, vil en gruppe børn få lov til at komponere og lege med musikken ved hjælp af applikationerne.

Projektet blev testet i Manchester, som var første og hidtil eneste stop på Biophilia-turneen. Her varede skoleforløbet en uge og kulminerede med, at Björk kom på besøg, og børnene opførte en sang, de havde skrevet.

Næste runde bliver i hjemlandet, når Björk besøger festivalen ’Iceland Airwaves’ med Biophilia-universet.

Også her skal der være et skoleforløb, men det skal først afholdes efter koncerterne, ikke sideløbende, så sangerinden selv kan være mere til stede i klasselokalet, siger hun.

»For når jeg spiller koncerter, bliver jeg meget en sangerinde. Jeg er nødt til at træne, varme op, spise rigtigt, ikke tale for meget. Jeg bliver som en væddeløbshest. Næste gang vil jeg gerne hænge ud med børnene og ikke samtidig skulle tænke, oh, jeg har et show i morgen, jeg kan ikke tale«.

Da tågen endelig lettede
Tiden er gået, men inden jeg rejser mig for at gå, beder jeg Björk om ganske kort at fortælle mig om ideen bag hendes look på scenen i Manchester: En stålblå og kobberfarvet kjole med et skulpturelt og overdimensioneret skulderparti og en paryk, der var endnu større, endnu rødere og endnu mere afrolignende end den, hun har på her i hotelsuiten.

Det ender med at vælte tidsplanen for de næste interview i rækken. For med Björk findes der ingen korte svar.

»Det begyndte med, at alting i projektet havde forbindelse til kobber«, indleder hun overraskende.
Tunnelspil.
Hun remser kobberinstrumenter og bøger med relation til kobber op, som har inspireret til ’Biophilia’. Jeg tænker, at hun er faret vild i sit eget svar, da hun sætter trumf på:

»Og så har jeg kæmpet i tre år med candida i min hals. Candida er kobber«.

Sygdommen candida er en slags svamp, der ganske rigtigt kan skyldes et for højt kobberindhold i kroppen. Og som var begyndt at true Björk på hendes vigtigste aktiv: stemmen.

Kobberets betydning
Hun fik en behandling, der hjalp, men der var bivirkninger. Hendes hår forandrede sig.

»Langsomt blev mit hår lettere, og min hjerne føltes bare lettere. Og så kom parykken ind i billedet«.

»Altså, mit hår blev selvfølgelig ikke så skørt, men jeg besluttede mig for at overdrive og optræde med det der hoved, hvor al candidaen er forsvundet, sådan sjuuuh, den fornemmelse, og overdrive det på en teatralsk måde. Jeg ved ikke, om du kender nogen, der har haft candida, men det er lidt som en tåge, det er en hjernetåge, sådan bliver det beskrevet. Og så forsvinder det, og du er bare sådan ...«.

Björk spærrer øjnene helt op, lægger håndfladerne med spredte fingre på hovedbunden og løfter dem langsomt, udad og opad. Tågen letter.

LÆS OGSÅBjörk hylder Abba

»Undskyld, det er et langt svar«, indskyder hun. Og fortsætter:

»Så hele showets look er stålblåt og kobber. På grund af transformationen. Kobbersulfur er mørkt stålblåt, og så bliver det lavet om til kobberfarven. Så mit udseende handler om det samme som mange af teksterne. Du ved, det periodiske system? Du har hårde ting, der bliver gas, og så bliver det til væske. Det handler kort sagt om transformation«, slår hun fast.

»Det er den korte version«.

Politikens rejse til Manchester og London blev betalt af Universal