Annonce
Annonce
Annonce
Musik 11. okt. 2011 KL. 19.38

Mesterkomponist leger smukt videre med den kølige dupstep

Den engelske wonderboy James Blake trækker sig ud af klubbernes højtalere og ind i de små høretelefoner på sit seneste album.

Anmeldelse James Blake

Politiken synes
Politiken synes
Titel Enough Thunder
Produceret af James Blake
Pladeselskab Universal
Spilletid 26 min.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Man kan ikke anklage den unge engelske elektroniske komponist og pianist James Blake for at sove sig til succesen.

Sidste år flyttede han rundt på vindretningen i Londons klubundergrund med tre ep'er, der var med til at formulere begrebet post-dubstep.

LÆS OGSÅ 'Wonderboy' varmer op til scenen med urtete

Tidligere i år udgav han sin selvbetitlede albumdebut, hvor han overraskende slap sin egen (manipulerede) stemme løs i soulknitrende lydlandskaber og sænkede Feists sårbare 'Limit to Your Love' ned i en strømhvirvel af bas.

Dunkle kompositioner
Og nu er han her sørme igen. Med endnu en ep af dunkle kompositioner, et samarbejde med naturcrooneren Bon Iver og en coverversion mere.

LÆS OGSÅ Engelsk wonderboy spiller tre gange i Danmark - på et år

På de nye sange, som den stærke åbner 'Once We All Agree', fortsætter Blakes leg med kølig dubstep og knækkede soulfraser, men trækker lyden i en dæmpet retning, der mere passer til lydmeditation i høretelefoner end klubbernes højtalersystemer.

Organisk kunstighed

Og samarbejdet med Bon Iver - der er kommet i stand via mails med lydfiler hen over Atlanten - virker indlysende. Bon Ivers autotunede harmonier møder Blakes dynamisk pauser, og sammen former de en slags organisk kunstighed.

LÆS OGSÅEngelsk electronica-poet spillede fremtidens popmusik

Klaverakkorderne lyder håndspillet, men bliver klippet op og mødt af lyden af syntetiske trommer. Stemmerne brænder indtrængende, men syder samtidig af efterbehandling.

Bleg udgave af inderlig trang

James Blakes leg med Joni Mitchells 'A Case of You' mangler til gengæld alt dét, der ellers gør Blake til en så unik musiker. Bassen er væk og med den de musikalske mutationer, der kunne genoplade Mitchells sårbahed.

LÆS OGSÅUngt geni leger stilleleg med journalist

I stedet giver Blake en bleg udgave af inderlig trang, der ville have været så meget mere påtrængende, hvis Antony & The Jonhsons havde gjort det - i stedet for Blakes svage imitation af netop Antony.

Generelt får Blake dog med 'Enought Thunder' fremvist og udvidet alle sin udtryk. Og for en gang skyld sat en enkelt fod forkert i sin ellers imponerende hastige fremmarch.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken