Annonce
Annonce
Annonce
Musik 9. dec. 2011 KL. 11.02

Danske Iceage hyldes i England

De danske punklømler får fortsat store roser i udlandet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rundt om i verden er alle musikredaktioner med hang til at lave lister (det vil sige alle) i gang med at gøre status over årets gang i prangende hits og hurtigt glemte tørvetriller.

Hvad fik nakkehårene til at rejse sig i begejstring og hvad fik dem til at stå ret af rædsel? Efter et år med enorm succes i især det amerikanske får de unge danske punklømler i Iceage – nummer 4 på Politikens liste over årets danske udgivelser – nu også skrivende ovationer i England.

LÆS OGSÅ To danske bands er med i kampen om nordisk musikpris

Avisen The Guardian har klemt deres debut, 'New Brigade', ind på det yderste mandat af deres liste over de 50 bedste albummer, mens musikanmelderne på BBC på 'Top 25 albums of 2011' er noget gladere og placerer Iceage på en fornem 10.-plads.

Lige efter bl.a. Bon Iver og Beyoncé, men foran Katy B og Björk. Et ganske imponerende selskab for fire danske skoledrenge, der med frygtløs energi har revitaliseret punken.

LÆS OGSÅDansk punkband forsvarer sig: »Vi er hverken racister eller nazister«