Hun stod på toppen af sin karriere.

Med svimlende salgstal og titusindvis af tilskuere til hver koncert. Noget, der kan gøre enhver pladeselskabsboss blød i knæene i disse trange tider. Men så forsvandt stemmen.

I oktober aflyste sangerinden Adele Laurie Blue Adkins fra den ene dag til den anden resten af sin planlagte tour. Først blev den 23-årige englænder tavs, og i november blev hun opereret på stemmebåndet i USA, hvor hun med laserstråler fik ordnet de tilbagevendende blødninger på stemmebåndet.

Eller som Adele på sin typisk jordnære facon skrev på sin blog:

»Hvis jeg fortsætter uden at få løst de her problemer, ender jeg med at være helt og aldeles fucked«.

Væk var hun så. Fra koncertsteder, magasiner og tv-show. Men ikke fra hitlisterne, hendes domæne i de seneste tolv måneder.

I aften vender Adele tilbage med en optræden ved det amerikanske grammyshow. Og chancerne er ret gode for, at hun lige snupper et par priser med hjem, nu hun er i Los Angeles. Hun er allerede dronning af showet med hele seks nomineringer, hvilket fint afspejler det ubegribelige år, hun har haft.

Indehaver af 2011
2011 var på mange måder kvindernes år i pop. De sang tidens hits og placerede de store øjeblikke i den fælles hukommelse.

Lady Gaga kravlede pompøst ud af et æg ved sidste års grammyshow, og Beyoncé præsenterede sin graviditet på scenen under en MTV-prisuddeling.

Mere kuriøst blev Rihanna smidt væk fra en engelsk kornmark, fordi hun havde for lidt tøj på (men Rihanna havde bare ikke meget tøj på i 2011), og, nå jo, Katy Perry lagde nye alen til sit tegneserieimage ved at spille Smølfine på film.

Selv om de alle sammen havde dundrende succes og er indstillet til et par Grammyer, og selv om Rihanna trods alt satte et par salgsrekorder, kom ingen af dem i nærheden af Adele. Hun ejede 2011.

LÆS MEREUnderspillede antihelte er Grammyens outsidere

Musik for øret
Overraskende nok i en tid, hvor det ofte kan betale sig at skabe opmærksomhed før musik. For Adele gør ikke meget væsen af sig i den forstand.

Med sine lidt uformelige striktrøjer og buttede former passer hun ikke rigtig ind i trendskrædderens mål til tidens sexede eller outrerede uniformer. Hun er ganske enkelt for almindelig. Det handler om musik, ikke image. Eller som hun selv sagde til magasinet Rolling Stone:

»Selv hvis jeg havde en god krop, tror jeg ikke, at jeg ville vise mine bryster eller røv til nogen. Jeg elsker at se Lady Gagas bryster og bagdel. Jeg elsker at se Katy Perrys bryster og bagdel. Elsker det. Men det er ikke dét, min musik handler om. Jeg laver ikke musik for øjnene, jeg laver musik for ørerne«.

Rekordholderen fra Tottenham
Superstjernen Adele holder grundigt fast i sig selv. Og sin mor.

Født i den nordlige Londonbydel Tottenham og forladt i en tidlig alder af en far, der hellere vil være på flasken end i familien, er Adele vokset op i en flyttekasse. Hendes mor tog job, hvor de var, og Adele nåede at skifte skole ti gange, inden hun endte på det kreative kraftcenter The Brit School, hvor blandt andre også Amy Winehouse og Katy B har gået.

LÆS OGSÅRedaktører: Winehouse var den mest interessante soul-diva

De mange omvæltninger skabte et nært forhold til moderen, der senere flyttede med ind i Adeles store Londonlejlighed, da den første millionsælger kom med debutalbummet ’19’. Som opfølgeren ’21’ opkaldt efter Adeles alder på udgivelsestidspunktet.

Hendes mor var også grunden til, at Adele havnede på musiklinjen på The Brit School.

Hun introducerede Adele til både Alicia Keys’ ’Songs in A Minor’ og hele arsenalet af kraftpræstationer fra den netop afdøde Etta James. Ny og gammel soulmusik, der har formet Adeles egen sangskrivning. Sammen med de forliste kærlighedsforhold, der kan vække genkendelsens smerte hos de fleste.

En ven lagde et par af Adeles sange ud på nettet, og pludselig begyndte pladeselskaberne at røre på sig.

Det blev det uafhængige XL, der fik en kontrakt med Adele. De udgiver ganske eksklusivt omkring seks plader årlig, rangerende fra Radiohead til Sigur Rós, hvilket på sin vis understreger det forbløffende ved Adeles enorme succes. Eller er en del af forklaringen. Hos XL har hun fået frie kunstneriske tøjler og følges samtidig ekstra opmærksomt fra pladeselskabets side.

I tørre tal
Resultaterne taler for sig selv.

Verden over har Adele solgt mere end 14 millioner udgaver af ’21’. Heriblandt som den første solgt over 1 million på iTunes.

LÆS ANMELDELSEOverlast af stille ballader sænker skuden (Adele: '21')

I hjemlandet er hun den første til at sælge over 3 millioner album inden for et år, mens ’21’ har ligget mere end 45 uger i top-5 på den amerikanske Billboardliste – og dermed været en væsentlig årsag til, at det samlede amerikanske pladesalg er steget for første gang siden 2004.

Hendes singler ’Rolling Deep in the Deep’ og ’Set Fire to the Rain’ har siddet som tæger på hitlisternes top, og ’21’ sælger stadig 100.000 om ugen i USA, hvilket har givet den førstepladsen på Billboard 200 19 uger i streg. I næste uge tangerer den ’Bodyguard’-soundtrackets rekord fra 1993.

LÆS OGSÅAdele tangerer Queen- og Oasis-rekord

Herhjemme har hun ligget nummer 1 i 11 uger og har solgt godt 100.000 eksemplarer af ’21’.

Musikhistorie i tørre tal.

En butter pige og et klaver
Det hele kunne sikkert have været så meget anderledes, hvis Adeles udprægede sceneskræk nu havde lammet hende, da hun i 2008 optrådte på det amerikanske tv-program ’Saturday Night Life’ samme aften som Sarah Palin.

Hendes debut, ’19’, slumrede salgsmæssigt, men Adele brændte igennem på skærmen, mens hele Amerika så på. Et par timer senere var hendes album hentet af over 10.000, og da hun dagen efter landede i London, lå ’19’ på førstepladsen over downloadede album.

LÆS ANMELDELSEUng debutant er Englands nye soulhåb (Adele: '19')

Helt uden sine afgørende øjeblikke er Adele altså ikke.

Hun er bare anderledes end de andre divaer. Hun er blevet rost for at være et naturligt modstykke til Lady Gagas fræsende futurisme og Rihannas seksuelle festfyrværkeri. Adele er bare stemmen og et knust hjerte. Ingen pyroteknik eller overvældende scenografi.

For præcis et år siden skulle der bare et klaver og en buttet pige med opsat hår til. Adele fik med sin indfølte version af ’Someone Like You’ ved The Brit Awards Show hele verden til at knibe en tåre. Som kritikeren Randall Roberts påpegede i L.A. Times:

»Alt ståhej i verden kan ikke konkurrere med en præcist holdt tone – især hvis den parafraseres af Adele som det rasende, sårbare råb: ’Vi kunne have haft det hele!«.

Den kedelige pige
Adele larmer ikke. Hendes succes er som kornmod, de tavse lynglimt, der trækker horisontens linjer op i sensommeren. Et underspillet tordenvejr.

Al hendes almindelighed og fraværet af kulørte lamper har også fået kritiske røster frem. Hun er set som indvarslingen af mindre underholdende tider i popmusik, en kedelig normalitet, og er blevet kaldt ’The New Boring’ af The Guardians Peter Robinson.

Og sat over for et af tidens nye, stærkt iscenesatte kvindenavne, den amerikanske sangerinde Lana Del Rey, virker Adele da også som en forlegen undskyldning for sig selv.

Men Randall Roberts har måske fat i den lange ende.

Lana Del Rey har falsk overlæbe og et kalkuleret kunstnernavn i sit forførende univers af femme fatale-dyb stemme og forbudte længsler fra et mere uskyldigt Amerika. Filmet i flimrende 8-mm. En leg med tidslommer og identitet hinsides autenticitet.

Men da Del Rey tidligere i år optrådte på ’Saturday Night Life’ faldt hun igennem som sangerinde og blev hængt ud på nettet som en fiasko. Lige modsat Adele. Og da Lana Del Rey debuterede med albummet ’Born To Die’, strøg det godt nok ind på 2.-pladsen af den amerikanske hitliste.

LÆS ANMELDELSEEndnu en popengel møder dagens lys (Lana del Rey: 'Born to Die')

Men Adele lå stadig nummer 1. Både før og nu et par uger efter.

I aften bryder hun fire måneders påtvunget tavshed. Og lader igen sangstemmen tale. Og kun den.

Kilder: The Guardian, The Sunday Times, Rolling Stone, L.A. Times m.fl.