Annonce
Annonce
Annonce
Musik

Vennerne: Provinsens rocknroll-afviger har et »hjerte af guld«

Raveonettes' jubilæumsgæster tegner et portræt af Sune Wagner for Ibyen.dk.

Gem til liste

Sune Rose Wagner

Født: 24. juli 1973, Sønderborg

Sanger, guitarist, producer og sangskriver

Tilknyttede bands: Psyched Up Janis, Tremolo Beer Gut, Sort Sol (bassist på Snakecharmer turneen), og The Raveonettes

Er blandt andet producer på Dig & Migs kommende album.

Kilde: Dansk Rock Leksikon, Politikens Håndbøger

For 10 år siden brød The Raveonettes lydmuren med debutalbummet 'Whip it On', som lagde fundamentet for stor international succes og anerkendelse.

Duoen Sune Wagner og Sharin Foo har siden været anmelderdarlings i både ud- og indland og har med deres støjede rock'n'roll inspireret adskillige bands til at gå ind i øvelokalerne og derefter ud over rampen for at kreere 1-2-3-4 rock'n'roll med pedalen i bund.

Jubilæum.  I maj er det ti år siden, at The Raveonettes udgav albummet 'Whip It On'. Foto: Søren Solkær Starbird

Frontmanden Sune Wagner voksede op i Sønderborg. Herefter har musikken bragt ham ud i den store verden. Det er på mange måder den klassiske fortælling om den kreative dreng i provinsklassen, der må søge væk for at få afløb for de kreative drømme.

Kom ud af provinsen
Steen.  Sort Sol forsangeren Steen Jørgensen (Foto: Mie Brinkmann)»Det gælder jo for enhver sund knægt fra provinsen med en guitar om halsen - og den hænger godt nok smukt på ham, den guitar - at der kun er en vej. Og det er væk! Man må til storbyen og vise, hvor skabet skal stå. Det har han da om nogen gjort«, skriver Steen Jørgensen, forsanger i Sort Sol, til Ibyen.dk.

Sune Wagners vej fra Sønderjylland til Raveonettes gik forbi det danske band Sort Sol, hvor han i en kortere periode spillede bas.

Med projektet The Raveonettes lagde Sune Wagner ifølge frontkvinde Sharin Foo op til at komme ud over Danmarks grænser.

»Jeg tror egentlig, at man kan vende den om og sige, at Sune og jeg havde fokus andetsteds og ikke gav Danmark og danskerne mange chancer for at lære os at kende, før vi var ude over stepperne«, skriver Sharin Foo til Ibyen.dk.

Blev opdaget af Rolling Stone
Bandet blev 'opdaget' af det amerikanske musikmagasin Rolling Stones' anmelder David Fricke ved den aarhusianske Spot festival i 2002.

Dermed blev bandet hurtigt store på den internationale scene efter pladekontrakten blev underskrevet med Columbia Records, og de to musikere flyttede til USA.

Sharin.  Det andet medlem af The Raveonettes, Sharin Foo. (Foto: Peter Hove Olesen) »Vi var utrolig motiverede for at komme ud og prøve kræfter med det store udland, og vi følte også, at vores musik var meget alternativ og nichepræget . Derfor ville det være svært at få en god karriere i Danmark med vores støjrock«, forklarer Sharin Foo.

LÆS OGSÅRaveonettes' femte er smuk som ind i helvede

Siden har bandet været en stor inspirationskilde for andre musikere, heriblandt danske Trentemøller.

Anders Trentemøller, der oftest blot kendes ved sit efternavn, er ligesom Sune Wagner vokset op i provinsen.

»Ud over en fantastisk musikskole var der ikke rigtig nogle tilbud der, hvor jeg voksede op. Andet end at man kunne spille fodbold, køre knallert eller få bank i weekenden af soldaterne fra kasernen«, skriver Anders Trentemøller til Ibyen.dk.

Musikken er vejen væk
Derfor har han også et bud på, hvorfor Sune Wagner drog videre for at forfølge musikdrømmen.

Anders.  Trentemøller optræder også til jubilæumkoncerten. (Foto: Joachim Adrian) »Musikken blev min vej væk fra byen, og en måde at komme igennem teenageårene på. Jeg tror sgu, det er sundt at kede sig lidt nogle gange! På den måde bliver du simpelthen nødt til selv at gøre en indsats, hvis der skal ske noget, og det kunne jeg forestille mig har drevet både Sune og jeg«, skriver han videre.

LÆS MERESkotsk rock-helt gæster Raveonettes' jubilæum

The Raveonettes har også inspireret de skotske rockhelte i bandet Glasvegas. Her nævner forsanger James Allen bandet som en stor inspirationskilde. Over for Ibyen.dk er han mere kontant i sin beskrivelse af den sønderjyske rock'n'roller:

James.  Forsangeren for skotske Glasvegas, James Allen (Foto: Linda Johansen) »Ok, here we go. Sune er unik, ydmyg, sindssygt talentfuld, vanvittigt romantisk og en sexet rock'n'roll-afviger med et rent hjerte af guld«

Du kan opleve The Raveonettes sammen med Steen Jørgensen, James Allen og Anders Trentemøller i Koncerthuset 4.maj, 2012.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb