Aserbajdsjans regering inviterede danskeren Bjørn Erichsen, tidligere tv-direktør i DR og i European Broadcasting Union (EBU), til at være dens rådgiver om Melodi Grand Prix i Baku, Eurovision Song Contest 2012, som EBU arrangerer.

Erichsen var parat til jobbet, men endte med at sige nej tak, fordi EBU var imod, fortæller han.

Dermed åbner han for en principiel diskussion forud for melodigrandprix: Om myndighederne i værtslandet bør boykottes, eller der skal samarbejdes med dem op til sangdysten, der afholdes i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, 22.-26. maj.

»Aserbajdsjan er medlem af EBU. Spanien blev optaget under Franco, Hviderusland er medlem, og Libyen har været det tilbage fra Gaddafis tid. Det er EBU’s generelle politik, at det er bedre at påvirke dem indefra som medlemmer end at holde dem ude«, siger Erichsen.

I dialog
Har den politik haft succes nogen steder?

»Vi gjorde for eksempel et stort arbejde i Ukraine med at forbedre vilkårene for landets radio og tv under Ukraines værtskab i 2004 lige efter den orange revolution. Men så kom der et tilbageslag for pressefriheden, efter at Viktor Janukovitj blev præsident i 2010«.

LÆS OGSÅ 21-årig gademusikant vandt Melodi Grand Prix

Amnesty International har skarpt kritiseret EBU’s holdning til sangdysten i Baku. Er der grund til det?

»EBU har valgt at arbejde på de indre linjer, men har haft mange alvorlige møder med Aserbajdsjans regering, hvor EBU har påpeget kritisable forhold«, siger Erichsen.

Max Tucker, chef for Amnestys Aserbajdsjankampagne, er ikke enig: »Det er vigtigt at gå i dialog med regeringen. EBU hævder at arbejde for demokrati og pressefrihed, men nedtoner den forfærdelige menneskeretssituation i Aserbajdsjan. Dermed signalerer EBU, at regimet kan trampe videre på ytringsfriheden«.

Alene inden for den seneste måned er seks journalister arresteret, og seks fredelige demonstranter er blevet gennembanket.

Tænder rampelyset
Jørgen Franck, Bjørn Erichsens efterfølger i EBU, siger: »Amnesty har ganske rigtigt bedt os om at lægge mere pres på Aserbajdsjan, men vi tager os ikke af menneskeretsspørgsmål generelt, kun for vore medlemmer, radio- og tv-stationer«.

Franck understreger, at »EBU også sætter rampelys på problemerne i Aserbajdsjan, som andre kan bruge til pres for forbedringer. Eurovisions betydning går langt ud over almindelig underholdning som noget, der bringer europæere sammen. Men vi gør værtslandene klart, at negative hændelser har konsekvenser«.

Har EBU udvirket forbedringer i Aserbajdsjan?

»Det vil vi ikke påberåbe os, men vi har tændt det rampelys, foruden hvilket der ikke ville være den intensive debat om landet som nu. Så jeg tror, at Eurovision kan bringe forbedringer til værtslandet«.

Bøsseparader og pressefrihed
Erichsen siger, at før melodigrandprixet i Moskva i 2009, gjorde EBU det klart for russerne, at de kunne vente en stor fanskare af homoseksuelle, der ser Eurovision Song Contest som et samlingspunkt.

»Omkring halvdelen af tilrejsende fans er traditionelt homoseksuelle. Vi understregede, at de skulle være lige så velkomne som alle andre, og at lokale homoseksuelle nok ville demonstrere«.

LÆS OGSÅ Fans jubler: Melodi Grand Prix har fået et internationalt præg

Tre dage før sangdysten gik politistyrker på ordre fra daværende borgmester Jurij Lusjkov løs på en lille gruppe demonstrerende homoseksuelle i Moskva.

»Da satte russerne megen goodwill over styr«, siger Bjørn Erichsen.

Hvad ville du have gjort som rådgiver for Aserbajdsjan?

»Jeg ville have gjort mit bedste for at få dem til at forstå, at de må belave sig på bøsseparader og sikre pressefrihed. Lille Bjørn kunne nok ikke flytte meget, men jeg havde kontakter til mere liberale i regeringen, der ønskede mig som rådgiver«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken