Annonce
Annonce
Annonce
Musik 16. apr. 2012 KL. 13.09

Axl Rose buhet ud for at blive væk fra prisfest

Guns N’ Roses-sangeren nægter at lade sig indlemme i Rock And Roll Hall Of Fame.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ved indlemmelsesceremonien til Rock And Roll Hall Of Fame, som fandt sted 14. april, blev den fraværende Guns N' Roses-forsanger Axl Rose buhet, hver eneste gang hans navn blev nævnt, fortæller NME.

Axl Rose valgte i starten af sidste uge at takke nej til sin indlemmelse i Rock And Roll Hall Of Fame, da han eftersignede ikke følte sig velkommen eller respekteret af sine tidligere bandmedlemmer, Slash, Duff McKagan, Steven Adler og Matt Sorum, som alle indtog scenen i Cleveland, Ohio, for at modtage deres pris.

LÆS OGSÅAxl Rose skaber tre koncertskandaler på en uge

Der lød en buhen fra de omkring 6000 publikummer tidligt i ceremonien, da Green Day-sanger Billy Joe Armstrong spurgte 'hvem mangler?', da Guns N' Roses indtog scenen for at modtage deres pris.

»De fleste sangere er skøre, og det kan jeg stå inde for«, forsatte Armstrong, men roste dog den manglende forsanger:

»Han er en af de bedste frontmænd, som nogensinde har holdt en mikrofon. Nogle gange er man bare nødt til at se tilbage på kapitlerne i ens liv for at kunne komme videre«.

Takkede nej på Facebook
Rose er den første kunstner til officielt at afvise sin indlemmelse, hvor kunstnere er udvalgt af et panel på 600 industrieksperter, siden de resterende medlemmer fra punkbandet Sex Pistols, indlemmet i 2006, nægtede at deltage ved deres indlemmelsesceremoni.

Rose udsendte et offentligt brev på sin Facebook-profil, hvor han 'respektfuldt' takkede nej til sin indlemmelse som et medlem af Guns N' Roses.

LÆS OGSÅGuns N' Roses lyder som Meat Loaf uden humor

Rose var dog ikke den eneste, som manglede ved den 27. udgave af den årlige begivenhed.

Rod Stewart valgte også at trække sig fra genforeningen med The Faces, da han lå syg med influenza. Simply Reds forsanger, Mick Hucknell, indtog scenen i Stewarts fravær og optrådte sammen med bandet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken