Annonce
Annonce
Annonce
Musik 15. maj. 2012 KL. 14.14

Oddset-pigen synger ny EM-sang

Er Oddsets blikfang bedre end Nik & Jay? Bedøm selv.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Oddset har besluttet sig for at udfordre Nik & Jay på EM-sangfronten, og til at gøre det har de antaget den unge model og oddset-pige Kathrine Junge.

Hun synger bidraget 'Go Danmark', der fra i dag kan hentes gratis på Danske Spils hjemmeside. Nummeret er en blanding af dansabel og ufarlig pop og så tilsat speak af Jens Jørgen Brinch fra de humoristiske oddset-reklamer.

WWWDanske Spil (eksternt link)

I producerstolen sidder Saqib, som har arbejdet med blandt andre Medina, Malk de Koijn og Outlandish.

Desuden er en video på vej og Oddset lover en heftig video oven i hatten, der efter sigende skulle indeholde Danmarks største Dannebrog, 30 cheerleaders og Richard Møller Nielsen.

Til gengæld har Kathrine Junge ikke den luksus at blive bakket op af hele landsholdet ligesom Nik & Jay.

LÆS ANMELDELSENik & Jays landsholdssang er alt for tilbagelænet

Kath, som hun også kalder sig, er ud over at være sanger også model, og så er hun på det danske landshold i cheerleading og var med til at vinde Danmark en 8.-plads ved det nylige VM.

Sangen udgives i samarbejde med pladeselskabet Sony Music.

FACEBOOKBliv ven med Politiken