Annonce
Annonce
Annonce
Musik 7. jun. 2012 KL. 19.56

Ældet Morrissey lufter pensionsplaner

»Jeg er ældet en del på det seneste«, erklærer den britiske sanger i interview.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Meget tyder på, at der ikke er mange flere rullende r'er og kokette sving med mikrofonen i den britiske sanger Morrissey.

I et interview med hjemmesiden Juice Online bliver Morrissey spurgt, om han fortsat - som han tidligere har meldt ud - planlægger at gå på pension som 55-årig.

»Ja. Jeg er en anelse chokeret over, at jeg er fortsat så langt, som jeg er«, svarer den 53-årige sanger.

Hans karriere som sanger blev indledt med dannelse af den stilsættende rockgruppe The Smiths i 1982, og de tre årtier i musikbranchen kan mærkes, fortæller han.

»Jeg har været i gang i tredive år, og jeg er ældet en del på det seneste, hvilket piner mig en smule, som det sikkert gør sig gældende for de fleste. Kroppen ændrer form, og der er ikke noget, du kan gøre ved det«, siger han.

David Beckham er en idiot
I forhold til pensionsplanerne tilføjer han dog også, at han ønsker at tage »en time af gangen«.

»Vi er sikkert alligevel blevet sprængt i luften af den syriske regering lige om lidt, så det betyder næppe ret meget i det store billede«, joker han.

LÆS ANMELDELSE Summen af The Smiths er mesterlig

Som sædvanlig blev der også lejlighed til at levere et par bredsider mod populærkultur og musikbranchen som sådan.

»Jeg er en af den slags kunstnere, som medierne ikke ved, hvad de skal stille op med. Jeg har aldrig omfavnet en status som rockstjerne, og jeg har ikke lyst til det. At blive kaldt en berømthed i disse dage svarer til at blive kaldt en idiot. David Beckham er det perfekte eksempel«, siger Morrissey.

Musikverdenen er besat af penge
Den tidligere forsanger i The Smiths har altid haft det underligt med, at folk holder af ham, fortæller han. Men samtidig trøster det ham, at det kan lade sig gøre i en stadig mere ligegyldig musikbranche, siger han:

»Der er et stort publium af musikelskere, som gerne vil behandles intelligent, så jeg bliver i det mindste værdsat. Som vi alle ved, er musikverdenen blevet meningsløs og idiotisk og besat med prissystemet«, slår han fast til Juice Online.

FACEBOOKBliv ven med Politiken