Annonce
Annonce
Annonce
Musik 16. jun. 2012 KL. 12.09

When Saints Go Machine leverede international klasse på nørdernes diskotek

Det danske band leverede en effektiv bombe på Europas mest strømførende festival for elektronisk musik.

Anmeldelse When Saints Go Machine

Politiken synes
Politiken synes
Dato Torsdag
Sted SónarHall. Sónar i Barcelona.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sónarfestivalen: Derfor er den vigtig

»Når man spiller elektronisk musik, er det en enorm anerkendelse overhovedet at være med på Sónar. Vores største navn i genren, Trentemøller, måtte spille uden for det officielle program de første gange, han var her. Og da han så endelig kom på plakaten, blev det hans helt store gennembrudsår. Det samme kan ske for When Saints Go Machine«, vurderer Lewis Preston Colston, product manager på det danske pladeselskab Playground og flittig gæst på Sónar.

»Det er man nødt til i min branche. Festivalen er også ekstremt vigtig for det tyske selskab K7, som repræsenterer When Saints Go Machine internationalt og får meget lettere ved det internationalt nu. Og så er det altid bare en nydelse at være her, fordi festivalen er en æstetisk nydelse i sin blanding af kunst og musik«, mener Lewis Preston Colston.

Den 19. udgave af Sónarfestivalen i Barcelona begyndte i torsdags og slutter i dag.

Henne om hjørnet, nede i kælderen skulle slaget slås.

Ved siden af skattekammeret af moderne kunst på museet Macba og under naboen, CCCB, hvor man i øjeblikket kan se britiske Martin Parrs på en gang sataniske og poetiske fotografier af den moderne masseturisme, som strømmer rundt i gaderne omkring de to museer hver dag, stillede danske When Saints Go Machine op til en koncert, bandet havde »drømt om i årevis«.

Sansebombardement
Sådan udtrykte sanger Nikolaj Manuel Vonsild det, da han, bevæbnet med en Fanta på dåse, stod på scenen og kæmpede med den nervøsitet og glæde, der sitrede i kroppen på ham.

Heldigvis var han og bandet mere end godt i gang med en maskinel nedsmeltning nede i kælderen. Hvor et stort kontingent af danskere fik sparket liv i koncerten med – helt sandfærdige – tilråb som »du er pissedejlig« til sangeren. Og hvor de lokale spaniere hurtigt fik taget musikken til sig og sat skub i latinske dansebevægelser i den fyldte sal.

LÆS OGSÅWhen Saints Go Machine løb med P3 Prisen

Målt i omfang og publikum er det ikke så stort at være det afsluttende ’hovednavn’ på den første aften af Barcelonas sansebombardement af en festival for elektronisk musik, moderne kunst og multimedier.

Der var vel 500-600 i SónarHall, som kælderen kaldes. Men når de rigtige mennesker er glade, er det ligegyldigt, hvor mange af dem der er.

En nydelse er det at følge When Saints Go Machine banke liv i lyden på Sónar.

Blændende musikere
Den indledende ’Konkylie’ former sig som netop det med sin valsetakt og sine mystiske spring i toner. En fin introduktion til et underligt, komisk univers.

I anden sang, ’Parix’, slår Silas Moldenhawers ekstremt velspillede trommer effektive huller i teknikken, og et groove kigger ind. »Talking talking in my sleep/ Dancing dancing on my tongue«, synger Vonsild henført. Og sådan føles det.

Snart danses der ikke kun på tunger, men i hele kælderen. ’Mannequin’ forbinder fint det stemningsladede med det dansable og ’Church And Law’ med sine gyngende basgange på synthesizeren satte gang i den fest, der naturligvis måtte kulminere med de diskofile ’Kelly’ og ’Fail Forever’.

LÆS OGSÅFremadstormende engle-talenter overvinder 'den svære toer'

Så var der bal på nørdernes diskotek og When Saints Go Machine havde på overbevisende måde vist, at de blændende musikere under de mange turneer i udlandet har fået styr på virkemidlerne og nu formår at forbinde det drømmeagtige med det dynamiske i et kort sæt på en times tid.

Et særegent band med en charmerende sanger i international klasse og ægte spilleglæde.

FACEBOOKBliv ven med Politiken