Den nasale lyd vrængede ud af en lydmonitor på scenen i Aalborg. Selv om musikken ikke var for høj, gjorde det alligevel ondt i bassist Thomas Fogs ører.

Han trak baglæns. Væk fra de ubehagelige mellemtoner, som fik countrymusikken i den billige monitor til at lyde forvrænget.

»Musikken var ikke for høj, men alligevel gjorde det ondt i ørerne, fordi det lød dårligt i monitoren. Min opfattelse er, at hvis man kan lide det, man hører, får man ikke høreskader«, siger 51-årige Thomas Fog, der i dag spiller i Dodo & The Dodos.

LÆS OGSÅDanske musikere nægter at bruge ørepropper

Den opfattelse er han ikke ene om.

Knap 30 procent af musikerne i en undersøgelse, Politiken Research har lavet om musikeres arbejdsliv, mener, at risikoen for høreskader er mindre, hvis musikken lyder godt. Også selv om lydstyrken er nøjagtig den samme.

»God lyd giver en følelse af velvære, som ikke gør én så træt i ørerne«, siger en af musikerne i undersøgelsen.

Ingen håndfaste beviser
Vender man sig mod lægevidenskaben, er det dog svært at finde håndfaste beviser for en sammenhæng mellem dårlig lyd og flere høreskader.

»Forskningsmæssigt er der ikke rigtig noget, der peger i den retning. Det er den samlede lydenergi, der betyder noget for, om man får høreskader eller ej«, siger Ture Andersen, overlæge med speciale i hørelse ved Odense Universitetshospital.

LÆS OGSÅNy forskning: Høje toner giver hævede bryn

Han bakkes op af læge og ph.d.-studerende fra klinisk institut på SDU Jesper Hvass Schmidt, der i sin ph.d.-afhandling har undersøgt klassiske orkestermusikeres lydbelastning i løbet af deres arbejdsliv. Høreskader hænger sammen med, hvor høj lyden er, og hvor længe man bliver udsat for den, siger han.

»Et godt eksempel er, at violinisterne i min undersøgelse fik mere høretab på venstre øre, fordi de holder violinen mod venstre skulder. Det højre øre hører vel den samme gode eller dårlige lyd, men venstre øre skades altså mere, fordi det er udsat for en højere lyd«.

Hørelsen rummer stadig mysterier
Et flertal af musikerne i undersøgelsen, 47 procent, tror heller ikke på, at de to ting har noget med hinanden at gøre.

Sin undersøgelse til trods er Jesper Hvass Schmidt dog ikke helt afvisende over for den tredjedel af musikerne, som mener, at den gode lyd skader mindre – en opfattelse han også er stødt på hos flere musikere. For der er stadig meget omkring hørelsen, videnskaben ikke har fundet endeligt svar på endnu. På nogle punkter kan der være noget om snakken.

Nirvana gav mindre tinnitus
Han har eksempelvis udført en undersøgelse, hvor 10 forsøgspersoner blev udsat for to slags lyd på 100 decibel i 10 minutter.

Den første lyd var populærmusik, eksempelvis Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’.

Den anden lyd var lavet ud fra samme nummer og indeholdt samme toner og frekvenser. Men sammensætningen af lydene var byttet om, så 1990’er-hittet nu fremstod som susende støj.

LÆS OGSÅKlassisk musik giver også tinnitus

»Støjen var identisk med musikken, men der var en tendens til, at vi kunne måle et lille midlertidigt høretab efter støjen, som ikke var lige så udbredt efter musikken. Samtidig opfattede visse forsøgspersoner oplevelsen af tinnitus værre bagefter støjen«, siger han.

Lyd lagres i hukommelsen
»Det har meget at gøre med den subjektive opfattelse af lyd. Hvis man ikke kan lide lyden, er man mere tilbøjelig til eksempelvis at lægge mærke til en ringen for ørerne«, siger Jesper Hvass Schmidt.

Det psykologiske har kæmpestor betydning, medgiver cand.mag. i audiologopædi Susanne Nemholt.

»Vi er i grænseområdet mellem det medicinske og det psykologiske.

Tænk på, hvad et stykke musik kan gøre ved ens følelser; det kan få dig til at græde og grine. Det er klart, at lyde, der opleves behagelige, vil genere dig mindre end lyde, der føles ubehagelige. Oplevelser med lyd lagrer sig i vores hukommelse, og hvis noget musik har svinget godt, vil man være mindre tilbøjelig til at tro, at det er derfra, ens høreskade stammer«.