Det var sidst på fodboldsæsonen i 2006. Allan Villadsen gik rundt og bukkede sig mellem de røde stole i Parken. Samlede det ene fedtede ølkrus op efter det andet og puttede dem ned i en sort sæk. Så videre til næste række.

Hans kolleger var alle østeuropæere, der hverken kunne dansk eller engelsk, så Allan Villadsen havde skruet godt op for P3, der holdt ham med selskab.

Pludselig gjaldede nummeret 'Silly Boy' ud i efterårsluften på stadion. Det var den nye single fra The Blue Van, det danske rockband, som Allan Villadsen er bassist i, og nummeret var blevet udnævnt til Ugens Uundgåelige på P3. Resten af dagen blev sangen derfor spillet én gang i timen. Og Allan Villadsen samlede krus op.

»På den ene side var jeg lykkelig over at blive spillet i radioen. Men på den anden side gjorde det ikke ligefrem det faktum, at jeg skulle lave det arbejde fra 7 om morgenen til 15 om eftermiddagen, mindre nederen«, griner Allan Villadsen.

Supplerende indtægt
'Silly Boy' var starten på The Blue Vans gennembrud i Danmark. Inden da havde bandet imidlertid udgivet to album på et amerikansk pladeselskab, turneret i USA og opnået succes i Japan.

Alligevel har Allan Villadsen i hele sin musikerkarriere suppleret indtægterne fra musikken med forefaldende arbejde i et vikarbureau. Ryddet op på byggepladser den ene dag, smurt sandwicher en anden og gjort rent en tredje.

LÆS OGSÅ Musikere: God musik skader ørerne mindre

Selv i dag, efter at bandet i over seks år har surfet på den danske retrorockbølge, spillet på Roskilde Festival og haft nummeret 'There Goes My Love' spillet i den første tv-reklame i USA for Apples iPad, arbejder Allan Villadsen stadig 13-18 timer om ugen på et lager, hvor han pakker kasser. Og det er der sådan set ikke noget mærkeligt i.

44 procent arbejder ved siden af
Politiken Research har i samarbejde med Dansk Musikerforbund foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 453 danske musikere og musikundervisere. Undersøgelsen viser, at 44 procent af de adspurgte har andet lønnet arbejde ved siden af musikken.

Omkring hver tredje af dem med arbejde, som ikke har det fjerneste at gøre med musik - for eksempel som handikaphjælper, varmemester, rengøringspersonale eller postarbejder.

Det er vilkårene
»Folk vil være overrasket over, hvor få penge der er i musik i de her år. Der er 10-15 store navne, som det kører for. Men de fleste af de kunstnere, vi kender fra medierne, der betragtes som store navne, har ikke en særlig stor indtjening og er i perioder nødt til at kaste sig over noget andet for at få det hele til at løbe rundt. Det er vilkårene«, siger Lene Brostrøm, formand for Artistforbundet, hvor hovedparten af medlemmer er musikere.

Branchen er i knæ
Også i Dansk Musikerforbund genkender man billedet af musikeren, der arbejder - hver fjerde over 13 timer om ugen - ved siden af musikergerningen. Erik Damgaard, der er bestyrelsesmedlem i DMF med ansvar for arbejdsmarkedsvilkår, mener, at tendensen sandsynligvis er blevet mere udtalt under lavkonjunkturen de seneste år.

»Undersøgelsen er udført på et tidspunkt, hvor hele selskabsmusikerområdet er i knæ. For spillestedsmusikere går det også rigtig dårligt, fordi der er få regionale spillesteder og festivaler, hvor der måske er 20 danske bands, der spiller. Markedet går altid op og ned, og derfor skaffer vi vore indtægter på andre måder. Sådan er det at være musiker«, siger han.

Erik Damgaard er selv rockbassist fra dengang, »alle rockmusikere kørte taxaer i København«. I dag kaster musikerne sig bare over mange flere fag blandt andet på grund af dagpengesystemet, der kræver, at musikerne søger de ledige job, der er, siger han.

Musikernes situation spejler sig i flere kunstneriske fag, og tidligere undersøgelser har vist, at forfattere og skuespillere i betydeligt omfang supplerer deres indtægter med andet arbejde. Men musikerne adskiller sig alligevel, mener Erik Damgaard.

»I gamle dage var folk rejsende tømrere og musikere. Det er en tradition i faget, i hvert fald for rytmiske musikere, at vi går ud og finder jobbet. Og derude finder man traditionelt også andet at lave«.

Problemer med dagpenge
Når det ikke lykkes, har musikeren til gengæld et problem, siger Erik Damgaard. Det kan nemlig være svært for musikere at få udbetalt dagpenge.

Musikere bliver i systemets øjne betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende, fordi de fleste trækker udgifter fra i skat. Og er man det, kan man ikke få supplerende dagpenge, medmindre man nedlægger sin virksomhed - og altså sælger sit udstyr, såsom instrumenter.

LÆS OGSÅDanske musikere nægter at bruge ørepropper

»Lovgivningen og a-kasse-systemet kan ikke forstå denne slags fag. Det giver et utal af problemer«, siger Erik Damgaard.

Usikkerheden hører med
Undersøgelsen viser samtidig, at 7 ud af 10 af musikerne mener, at økonomisk usikkerhed 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er et problem for dem. En af dem er Allan Villadsen.

»Der er en evig bekymring, fordi man ikke ved, hvad næste måneds indtægt er. Den har specielt været der, når vi ikke har haft indtægter i perioder. Hvis vi skal en måned af sted på turne, hvilket der ikke er de store penge i, så mister jeg jo en måneds arbejdsindtægt. Og hvordan får jeg så betalt huslejen eller telefonregningen?«, siger Allan Villadsen.

Samtidig har han også accepteret, at det er en del af omkostningen, når man vil være professionel musiker.

»Usikkerheden har altid været der for musikere. Musikertilværelsen er lidt som et daglejerjob, hvor man tager arbejde fra dag til dag. Den nyuddannede revisor kommer ud og får et fast arbejde, og måske bliver han fyret, men så får han et nyt - sådan er hans arbejdsliv bygget op. Sådan bliver det nok aldrig for musikeren«.