Annonce
Annonce
Annonce
Musik 25. sep. 2012 KL. 19.18

Politiet til kritisk sanger: Hold din kæft og syng

Fiona Apple langer fra scenen ud efter politiet i Texas og har fået et nakkedrag i retur.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Grænsebyen Sierra Blanca ligger langt ude på landet i Texas og bebos af omkring 500 sjæle.

Her besluttede grænsepolitiet i sidste uge sig for at undersøge, hvad den amerikanske pianist og singersongwriter Fiona Apple egentlig har med i bussen på turne.

Og der var jackpot:

Politiet fandt knap tre gram hash og en tilsvarende mængde pot i turbussen. Og den 35-årige sanger slog på stedet fast, at den stærke tobak var hendes.

Skælder ud på fængselsbetjente
Forseelsen indbragte Fiona Apple en overnatning i det lokale Hudspeth County Jail, inden hun blev løsladt mod kaution.

Hun var sur, da hun blev sat fri. På youtube kan man finde flere optagelser fra Apples koncert i fredags i Houston, Texas, og høre hende fortælle om sine oplevelser i fængslet i Hudspeth.

ANMELDELSE Fiona Apple vender tilbage i storform (fem hjerter)

I en lang og lidt mærkelig monolog beskylder hun blandt andet fire fængselsbetjente for at have opført sig grænseoverskridende dårligt og for, at de gjorde ting, der »formentlig var ulovlige«.

Nu skal du høre, skat: Jeg er allerede mere berømt end dig, jeg har ikke brug for din hjælp. Men det ser ud til, at du har brug for min. For få uger siden var der ingen, der gad høre, hvad du har på hjerte. Nu, hvor du har været i fængsel, ser hele din karriere ud til at være genstartet. Men bare rolig, sweetie, min hjælp er gratis

Rusty Fleming, talsmand for politiet i Hudspeth, Texas

Undervejs i monologen får hun slået fast, at hun skrev alt, betjentene gjorde og sagde, ned, og at hun truer med at gøre betjentene »fucking famous« ved at fortælle om, hvordan de opførte sig.

»Hold kæft og syng«
Den tirade har medført, at sheriffen i Hudspeth har taget til genmæle.

»Bare hold kæft og syng«, lyder den konfliktsøgende replik fra Rusty Fleming, talsmand for det lokale politi i Hudspeth.

Han tilbyder at give Fiona Apple nummeret på statsadvokaten, hvis hun ønsker at indgive en officiel klage.

Hvad angår Apples trussel om at gøre Hudspeth-betjentene berømte, svarer Rusty Fleming følgende:

»Nu skal du høre, skat: Jeg er allerede mere berømt end dig, jeg har ikke brug for din hjælp. Men det ser ud til, at du har brug for min. For få uger siden var der ingen, der gad høre, hvad du har på hjerte. Nu, hvor du har været i fængsel, ser hele din karriere ud til at være genstartet. Men bare rolig, sweetie, min hjælp er gratis«, lyder det fra Rusty Fleming ifølge the Hollywood Reporter.

Adskillige kunstnere stoppet i Sierra Blanca
Fiona Apple er aktuel med sit blot fjerde studiealbum på 16 år og er på en længerevarende USA-turné.

Hendes seneste, kritikerroste album har den kropumulige titel 'The Idler Wheel is Wiser Than the Driver of the Screw and Whipping Cords Will Serve You More Than Ropes Will Ever Do'.

Hvad angår Sierra Blanca, Texas, skulle man mene, at Fiona Apple var advaret.

Tidligere er Willie Nelson, Snoop Dogg og Armie Hammer blevet knaldet for besiddelse af hash og pot i samme grænseby.