I frustration over, at musikundervisningen halter så mange steder i folkeskolen, at man risikerer at tabe ikke bare den klassiske musikuddannelse på gulvet, men også borgernes forståelse for musik, har fem privatpersoner dannet Musiktænketanken.

Tænketanken har fået godt to millioner kroner fra Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond til at kortlægge, hvad samfundet bruger på musikundervisning og til hvad.

Mangelfuld undervisning
»Vi mener, at det er nødvendigt at gøre noget, for at den grundlæggende fundamentale musikbaggrund hos borgerne bliver styrket. Og her er folkeskolen helt central. Vi vil gerne se på, hvad der bliver brugt af midler på de mennesker, der skal uddanne vores børn«, siger direktør for Copenhagen Opera Festival og tidligere chefdirigent for Danmarks Radios Pigekor Mikael Bojesen, der er næstformand i Musiktænketanken.

LÆS OGSÅMusikken spiller ikke længere

Han henviser til en undersøgelse fra Danmarks Pædagogisk Universitet i 2010, der viste, at musikundervisningen på halvdelen af landets folkeskoler var mangelfuld – der manglede musiklærere med de nødvendige kvalifikationer.

Derfor vil Musiktænketanken nu skabe et overblik over musikuddannelsen på alle niveauer fra folkeskole via gymnasier til seminarier, universiteter og konservatorier. Undersøgelsen ventes at være færdig om halvandet år.

»Når vi har den, vil vi komme med nogle vejledninger til, hvordan vi kan bruge pengene mere fordelagtigt. For lykkes det ikke at få folk til lytte til og udøve musik, bruger vi pengene forkert«, siger Mikael Bojesen.

Bedre samarbejde
I den proces er folkeskolen helt afgørende, fordi det er her, mange borgeres forhold til musik grundlægges. Og dermed er det også afgørende, hvordan musiklærere uddannes på seminarierne og andre uddannelsesinstitutioner, og hvordan de samarbejder.

LÆS OGSÅMusikundervisningen har fået kniven i skolerne

»Vores udgangspunkt er, at alle mennesker har krav på at få del i musikken. Og det eneste sted, man når alle, er i folkeskolen. Og ligesom man ikke lærer at holde af bøger uden at lære at læse, er det også nødvendigt at lære noget om musik for at holde af den. Herunder klassisk musik, der er en væsentlig del af vores kulturarv. Musik er ikke bare et rekreativt fag«, siger Mikael Bojesen.

»Det her er ikke en undersøgelse, hvor vi bagefter skal ud og råbe på en masse ekstra penge. Vi tror ikke, at der kommer flere penge, men vi tror, at pengene kan bruges bedre end i dag. Vi synes blandt andet, det er fjollet, at der ikke er bedre samarbejde mellem seminarier og musikkonservatorier«, siger Mikael Bojesen.

Musiktænketanken har mødt stor interesse i de tre ansvarlige ministerier, Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet, oplyser Mikael Bojesen.