Spidse læderstøvler og en skarp sideskilning.

Det var Cæcilie Triers standarduniform, da hun var barn. Ligesom Michael Jackson. Om natten sov hun under et dynebetræk, der var prydet af den amerikanske superstjerne i fuld figur og tøj besat med lak og nitter.

Og selv om hun begyndte at gå til violin allerede som treårig, var hendes fascination af Michael Jackson altid med hende – både i baghovedet, og når hun spillede på den violin, der senere blev skiftet ud med en cello.

LÆS OGSÅCæcilie Trier anbefaler sexet kærestemusik på jazzfestivalen

For det var kærlighed ved første lyt, da Cæcilie Triers onkel og tante, der tilsammen udgjorde duoen Troels Trier og Rebecca Brüel, til deres releasefest for albummet ’Bøf med løg’ forærede deres lille niece et kassettebånd med Michael Jackson.

Cæcilie Trier var fem, og albummet hed ’Bad’, og det blev startskuddet til et livslangt fanforhold til den nu afdøde verdensstjerne.

»For mig var min tante og onkel noget af det mest eksotiske og rockstjernekulørte, der fandtes, så det, at de gav mig det hér kassettebånd med den smukke, følsomme Michael Jackson i et rigtigt bøllelæderoutfit og masser af soul-glow i håret, var stort«:

»Det var det vildeste for mig at opdage hans musik fyldt med reallyde fra motorcykler, dyttende biler og ekstatiske publikummer, der sukker«, forklarer Trier, der således opdagede Jackson i en lidt uheldig periode.

»Ret giftigt«
»Det var jo på ’Bad’, at han begyndte at blive rigtig slem, og det kunne jeg godt lide. Men det var helt klart ikke comme il faut at høre Michael Jackson på det tidspunkt, for det var deromkring, han begyndte at blive anklaget for at sove med børn. Men det er først nu, når jeg lytter til ’Bad’ i dag, at jeg kan høre, hvor meget han egentlig stønner. Det er ret giftigt at lytte til«, siger Cæcilie Trier, der blandt andet har ladet sig inspirere af sit barndomsidol under tilblivelsen af ep’en ’Variations’, som udgives under aliasset CTM, der er Triers soloprojekt.

På ’Variations’ eksperimenterer Trier selv med nogle af de reallyde, hun lod sig betage af, da hun som barn lyttede til ’Bad’ igen og igen.

Som på åbningsnummeret ’Elsa Palma’, hvor skingre politisirener hviner i baggrunden.

Eller på titelnummeret, hvor lyden af en rude, der knuses, pludselig korrumperer sangen. Lige præcis dén er ifølge Cæcilie Trier en usminket hentydning til Michael Jackson.

»Det er en ret konkret reference til ’Jam’, som åbner ’Dangerous’-albummet, som jeg altid har været fascineret af. Han har en helt vild rudelyd, som jeg ikke aner, hvordan han har lavet«, forklarer Cæcilie Trier, der sammen med sin producer Aske Zidore lyttede til mange forskellige lyde af knust glas i et lydarkiv, før de fandt den rette.

En anden stemme
Men selv om CTM med Triers egne ord er det mest poppede, hun hidtil har rørt ved rent musikalsk, er hun godt klar over, at det ikke er nogen Michael Jackson-lydende ep, hun har lavet.

Referencerne ligger mere i detaljen. I de førnævnte reallyde, men også til dels i hendes måde at synge på.

For selv om de fleste med hørelsen intakt, og uden i øvrigt at anstrenge sig synderligt, kan høre forskel på Triers dybe, klangfulde alt og Michael Jacksons ikoniske primalhvin, er der elementer i hans måde at synge på, som Trier mener, hun kan drage nytte af i sin egen musik.

LÆS OGSÅCellistisk kvintet spændte teltdugen ud

»Michael Jackson og Prince er gode eksempler på, at man kan synge aggressivt, erotisk, følsomt og patetisk på samme tid uden at blive for pyntesyg. Det er ikke noget, jeg forsøger at efterligne selv, for det kan jeg ikke. Men jeg er fascineret af, at man kan overloade sin stemme med følelser på den måde«, siger Cæcilie Trier, der har forsøgt sig med enkelte »halsbrækkende« R&B-fraseringer på ’Variations’, selv om hun understreger, at hun ikke kan synge dem helt så hurtigt, som det egentlig var meningen.

Men teknikken har været et inspirerende legetøj for Trier, der normalt slår sine folder i den mere dunkle del af rocken som cellist i Choir of Young Believers, primær drivkraft i Chimes & Bells og vokalist i Valby Vokalgruppe.

Taget den helt ud
Men hvor det at spille musik normalt er en meget social ting for Trier med mange kollektive beslutninger og sangskrivningsprocesser, der foregår i plenum, mener Trier selv, at det at arbejde på egen hånd har givet hende det fornødne mod til at gå nye veje rent musikalsk og netop dyrke den popmusik, der har stået hendes hjerte nær, siden Jackson moonwalkede sig ind på hendes femårige lystavle.

LÆS OGSÅDanmarks nye sangerindekuld sætter hinanden stævne

»Når man går længe med tingene selv uden at skulle tænke i afsender, så sker der nogle andre ting. Hvis jeg næste dag skulle have været ud at spille de her sange for bandet, havde jeg sikkert syntes, det var pinligt. Det er sådan noget, man får second thoughts af. Men i stedet for at trække i land har jeg taget den helt ud. Og i sidste ende synes jeg faktisk, at nogle af de ting, jeg til at begynde med syntes var ’for meget’, er endt med at blive fremhævet«.