Annonce
Annonce
Annonce
Musik

Videnskaben har talt: Pop er stadig bare pop

Trods musikalske trends er der ikke sket meget i de seneste 55 års popmusik.

Gem til liste

Hvis Elvis Presley steg op af graven i dag, ville han ikke have problemer med at gå på scenen og med roterende hofter - gangnam style - kaste sig ud i sin fortolkning af tidens største hits.

For de aktuelle hit, der strømmer ud af radioerne, er på ingen måde voldsomt anderledes end musikken var, da Elvis Presley slog igennem midt i halvtredserne. Det viser verdens første videnskabelige undersøgelse af udviklingen i det, vi kan kalde populærmusik.

Alt ved det gamle
»Der er ingen grund til at tro, at Elvis ville fare vild i nutidens musikalske landskab. Han ville måske nok synes, at det er lidt højt, men ellers er alt ved det gamle«, som undersøgelsens hovedmand, den 33-årige spanske forsker Joan Serrà, siger.

Ud i et meget lille kontor i en betonbygning i en forstad til Barcelona toner originalversionen af ’The Great Pretender’ med The Platters fra 1955. Efter et minuts lytning springer computeren frem til 1987, og Freddie Mercurys flamboyante fortolkning fylder rummet.

LÆS OGSÅPladeselskaber sprøjter gen-gen-udgivelser ud

»Jeg spiller altid de to versioner af sangen, når jeg er ude at holde foredrag for folk. De fleste kan gætte, at det er Freddie Mercurys udgave, der er den nyeste. Men de kan ikke forklare, hvorfor de tror det. De siger ofte, at »der var mere ekko« på den gamle optagelse. Med ekko mener de klang, og den er i forbløffende grad forsvundet ud af moderne musik«, siger kontorets indehaver, Joan Serrà.

Ensartethed var nøglen
Sammen med fire kolleger fra instituttet for forskning i kunstig intelligens på Universitat Autònoma i en forstad til Barcelona har han vakt international opsigt med sin undersøgelse af strukturen i melodier og tekst i moderne musik år for år fra 1955 til 2010.

Undersøgelsen viser, at der ikke er sket det store med komponisternes måde at opbygge sange på eller med valget af toner.

Producenterne vil have et hit og får derfor komponisterne til at gentage en succesformel

Joan Serrà

»Bortset fra at klangene er blevet ’fladere’ og lydstyrken højere, er der ikke meget, som har forandret sig i de sidste 60 år. I begyndelsen var det frustrerende at sidde med en undersøgelse, som viste, at musikken var vældig konventionel - de samme mønstre gentog sig igen og igen. Men så gik det op for os, at vi netop i kraft af ensartetheden havde fat i noget. Komponister har som udgangspunkt to muligheder. De kan give os det, vores hjerne forventer - genkendelsen - eller de kan prøve at tage os nye steder hen med overraskelser. De fleste vælger at satse på genkendeligheden«, fastslår Joan Serrà.

Hvad siger det om vores hjerner som musikforbrugere?

»At vi ikke kan lide at blive overrasket. Vi er utrolig konservative som lyttere«.

Sangenes labyrint
For at finde frem til Joan Serràs kontor skal man gennem en labyrint af kafkaske dimensioner. Gennem et sindrigt system af lange gange, trapper, bygninger, veje og broer finder man frem til hans kontor.

Selve universitetet ligner en af de computerudskrevne grafer over udviklingen i melodiernes mønstre, der hænger på Joan Serràs opslagstavle. Hvis han havde printet målingerne af alle sangene i undersøgelsen ud, kunne han tapetsere hele det enorme universitet.

464.411 sange fra den vestlige verdens jukeboks i genrerne pop, rock, hiphop, folk og funk indgår i materialet. Musikken fandt Joan Serrà og kollegerne, der tæller en matematiker og en fysiker, på The Million Song Dataset, en musikdatabase med forskning som formål, drevet af blandt andre Columbia University.

»Først definerede vi de grundlæggende elementer, vi ville undersøge - tonerne og deres placering, klang og lydstyrke. Så konstruerede vi et vokabularium, så vi kunne holde resultaterne op mod hinanden«, forklarer Joan Serrà om forskernes metode.

LÆS OGSÅNy forskning: Høje toner giver hævede bryn

At høre en halv million sange igen og igen for at finde et videnskabeligt grundlag ville tage år for det menneskelige øre. Så i stedet er det computere, der har ’hørt’ musikken. Computerne har målt sangenes udvikling og skabt grundlaget for at sammenligne med andre.

Ifølge Joan Serrà minder metoden meget om Shazam, en smartphone-app, der kan ’genkende’ sange fra radio eller internet.

»Vores metoder er selvfølgelig bare større og mere omfattende. Men i fremtiden vil der komme teknologi, som gør det lettere for folk at undersøge og vurdere musik. På den måde kan man sige, at computeren er fremtidens musikanmelder«, siger Joan Serrà.

Startede som hyggeprojekt
Hvad der startede som et hyggeprojekt i weekenden tog fart, da sammenfaldene begyndte at stå klart for Joan Serrà. En glæde for forskningsprojektet, men måske en skuffelse for musikelskere.

»Det kommer an på, hvordan man ser på det. Vores studier inviterer til to helt enkle hypoteser: Den ene er, at musikken er blevet mindre kompleks, og at der bruges stadig færre ressourcer som instrumenter og toner til at skabe den. Det vil man vel betegne som et dårligt tegn. Den anden hypotese er, at komponisterne er blevet bedre til at rationalisere deres ressourcer. De er blevet bedre til at skabe et hit med færre elementer til rådighed. Hvilket syn man anlægger på undersøgelsen, skal jeg ikke bestemme. Men personligt foretrækker jeg musik af ældre dato i forhold til det, der udkommer nu«, siger den 33-årige Joan Serrà.

LÆS OGSÅMusikere: God musik skader ørerne mindre

Lige siden han var dreng, har to interesser præget hans arbejdsliv og fritid: maskiner og musik. I nævnte rækkefølge. Joan Serrà er glødende optaget af, hvad computere kan. Og i mange weekender har han stået på scener rundt omkring i Spanien og spillet guitar i et professionelt coverband med speciale i rock.

»Man skal huske, at vores undersøgelse ikke tager højde for enkelte genrer. Hvis man delte musikken op på den måde, ville man måske kunne se en anderledes udvikling. Det kunne for eksempel være interessant at studere, hvordan The Rolling Stones har udviklet deres musik. Men i sådan en test ville man i sagens natur ikke have så meget at sammenligne med, så den statistiske styrke ville være svagere«.

Alligevel - hvad tror du, en måling af Rolling Stones, der har lavet musik i 50 år, ville vise?

»Jeg har ingen anelse. Men personligt hælder jeg til det synspunkt, at mange kunstnere er bedre på deres sene udgivelser end på de første«.



Fladtrådt lambada
Endnu en melodi smyger sig ud af computeren i det lille kontor. Kaomas verdensomspændende invitation til at danse ’Lambada’ fra 1989, som dog kort efter hakkes til pindebrænde af Jennifer Lopez’ opdatering fra sidste år - ’On the Floor, Tonight Lambada’.

»Vi genkender melodien med det samme. Men klangen er fuldstændig anderledes end originalens. Den nye version er mere homogen, men også flad. Der er ingen overgang mellem tonerne hos Jennifer Lopez, kun en elektronisk bas. Det er en meget typisk understregning af forskellen på dengang og nu«, siger Joan Serrà.

Engang var musik en nødvendighed, en ven for os. I dag er den snarere som en hund - en ledsager, vi dårligt nok lægger mærke til

Joan Serrà

Den nye undersøgelse viser, at det eneste årti, hvor komponisterne turde skeje lidt mere ud og sætte tonerne anderledes sammen, var tresserne. Næppe overraskende for folk, der mener, at alt var lidt vildere i den dekade. Og Joan Serrà er enig i, at lyttere og musikere var længere ude på beatet i hippiernes storhedstid.

»Når det kommer til klangen i musikken, er der ingen tvivl. Det kan sikkert forklares med, at komponisterne turde eksperimentere mere, og at der var et publikum, som gerne ville overraskes. I dag virker det, som om man er mere styret af producenter og pladebranche, som vil have ting på en bestemt måde«, siger Joan Serrà.

Pengene former musikken
Når musikken er blevet mere sammenpresset og ensartet, har det ifølge forskerholdet fra Barcelona ikke noget at gøre med, at de fleste mennesker i dag hører musik som lydfiler i eksempelvis en iPhone. Det er ikke de lydmæssige konsekvenser af den teknologiske udvikling, de har målt på.

»Om noget burde den nye teknologi gøre mulighederne for variation meget større - alt, hvad man kan tænke sig, er jo bare et tryk på en knap væk. Årsagen skal snarere findes i kommercielle strategier og penge. Producenterne vil have et hit og får derfor komponisterne til at gentage en succesformel«, som Joan Serrà udtrykker det.

Hvilke konsekvenser tror du, jeres undersøgelse vil få?

»Jeg tror ikke, musikbranchen interesserer sig for de her resultater. Sikkert heller ikke almindelige mennesker. Engang var musik en nødvendighed, en ven for os. I dag er den snarere som en hund - en ledsager, vi dårligt nok lægger mærke til. Det er ikke en tragedie for dem, at der ikke er stor udvikling. Heller ikke for mig - jeg kan lide at gentage ting. Jeg har altid spillet covernumre med mit band«, griner han.

LÆS OGSÅAnmelderne roser J-Lo's bagdel, men ikke hendes musik

Så vi får den musik, vi fortjener?

»I hvert fald den musik, vi ønsker at have. Og musik har jo også andre funktioner end de rent musikalske, om jeg så må sige. Musik har også et socialt aspekt. For 300 år siden var der sikkert mange, som kunne lide komponisten Wagner. Men der var ingen, som ville finde på klæde sig som ham eller have samme frisure. Sådan gør mange i dag. Så noget i musikhistorien har da flyttet sig«.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb