1. András Schiff. J.S. Bach: Das wohltemperierte Clavier. ECM New Series

András Schiff ser alle regnbuens farver, når han spiller Bach på sit flygel.

Umiddelbart er det enkelheden, der er det største på denne nyfortolkning. Friheden opdager man gradvis, mens man lytter sig ind gennem musikkens åbninger i årets stærkeste udgivelse. tm

2. Göteborg Symfoniorkester og Gustavo Dudamel. Bruckner, Sibelius, Nielsen. Deutsche Grammophon

Tidens mest hypede dirigent, Gustavo ’The Dude’ Dudamel, giver Carl Nielsen en rundtur med tempostokken.

Med blændende orkesterspil, der får ham til at lyde mere som Stravinsky end den nordiske sangkomponist, vi husker ham som i dag. Hf

3. Isabelle Faust. J.S. Bach: Sonatas & Partitas BWV 1001-3. Harmonia Mundi

Det bliver ikke mere kerneagtigt og centralt end Bachs musik for soloinstrumenter, og er man violinist, er solosonaterne og partitaerne verdens centrum.

Dette er den anden af berlineren Isabelle Fausts udgivelser i en serie, som allerede nu danner præcedens som referenceindspilning. tm

4. Rafal Blechacz. Debussy og Szymanowski. Deutsche Grammophon

Af Debussy får man ’Pour le piano’s kølige neoklassik i en triumf af en indspilning. ’Estampes’ byder på sensuel, sval elegance.

Alligevel er det klaverværker af polakken Szymanowski, der slår benene væk under én. 26 år gammel skriver Blechacz sig ind blandt de store pianister. tm

5. Orchestra de la Suisse Romande og Marek Janowski. Bruckner: Symfoni nr. 9. PentaTone Classics

Som på dirigenten Marek Janowskis tidligere Brucknerindspilninger har fortolkningen en særlig rummelighed, der lader lytteren træde ind mellem tonerne.

Nærmest som var de søjler i et kirkerum. Luftig afspændthed og stram struktur holder en perfekt balance. tm

6. Freiburger Barockorchester. J.S. Bach: Ouvertüren. Harmonia Mundi

Dette er en ultimativ indspilning af Bachs samlede orkestersuiter.

På coveret kaldes de for »ouverturer«, for det kaldte Bach dem selv, men det skal man ikke lade sig narre af. De er bare grundige med det videnskabelige, tyskerne nede i Freiburg. tm

7. Mikhail Simonyan og London Symphony Orchestra. Barber og Katjaturjan: Violinkoncerter. Deutsche Grammophon

Samuel Barbers koncert er sød som sukkerkringle.

Men i hænderne på den fænomenale unge violinist Mikhail Simonyan bliver den romantiske følsomhed åndedragsagtigt let. Solisten er en oplevelse i sig selv, og dirigenten Kristjan Järvi bidrager med vibrerende energi. tm

8. Royal Liverpool Philharmonic Orchestra og Vasilij Petrenko. Rakhmaninov: Symfoni nr. 3. EMI Classics

I Rakhmaninovs store 3. Symfoni føler man symfonigenrens sidste varme solnedgangsstråler, mens den unge russiske topdirigent giver musikken et forrygende episk-dramatisk swoop.

Det lyder som storladen, fuldfed musik til en film, man ikke har set endnu. tm

9. Alexei Lubimov. Debussy: Préludes. ECM New Series

Debussys to bind af ’Præludier’ forløses af den russiske klaverexcentriker med en klarhed og et perspektiv, der fungerer lige så genialt som de bløde nuancer, Lubimov lægger over orkesterværker som ’Præludium til en fauns eftermiddag’. tm

ANMELDELSEMusikkens svar på Monet var enfant terriblen bag filmmusik og jazz

10. Gabrieli Consort and Players. Mendelssohn: Elijah. Signum

Dirigenten Paul McCreesh gør Mendelssohns oratorium til operakunst med vilde temposkift og smældende messing.

100 bølgende strygere og 300 energiske korsangere giver volumen, mens barokke klangidealer sørger for at holde stilen slank og aldrig svulstig. Hf

ANMELDELSEEnglesang og jubelkor leverer romantisk jul for fuld hals

11. New York Filharmonikerne og Alan Gilbert. Carl Nielsen: Symfoni nr. 2 og 3. Dacapo

På den første cd i en ny serie blæser det blærede, pumpede og muskuløse orkesterspil alt kringlet og kantet hos Carl Nielsen bort.

Der er så meget knald på dirigenten Alan Gilberts amerikanske Nielsenprojekt, at man bare tænker hold da op! tm

ANMELDELSEStiv taktstok og håret tilbage: Newyorker-dirigent kaster kærlighed på Carl Nielsen

12. Peter Herresthal og Stavangers Symfoniorkester. Per Nørgård: Helle Nacht, Borderlines. BIS

80-års fødselaren Nørgårds to fantastiske violinkoncerter rammer lige i mellemgulvet første gang.

Instrumenterne klinger fra flere samtidige lag og minder om, at intet i livet er helt enkelt – som kunstmusik med en overrumplende fornemmelse af dybde og perspektiv. Hf

13. West-Eastern Divan Orchestra og Daniel Barenboim. Beethovens symfonier. Decca
Barenboims boks med Beethovens ni symfonier er en overlegen demonstration af et livs erfaring.

De fem cd’er fås også både enkeltvis og som del af den store ’Beethoven for All. The de luxe-edition’ sammen med Beethovens klaversonater og -koncerter. tm

ANMELDELSEFra overlegen til overgearet: Her er tre nye Beethoven-album

14. Cecilia Bartoli. The Mission. Decca

Bartoli sætter noderne i med sømpistol. Den tidlige italienske barokkomponist Agostino Steffani er en fin opdagelse med duetter og arier, der bygger bro mellem Monteverdi og Händel.

I Barocchisti lægger orkestermusikere til. tm

ANMELDELSESuperdiva affyrer nye skud med operaens sømpistol

15. La Cetra Barockorchester. Mozart Ouvertures. Deutsche Grammophon

Musikerne i det lille schweiziske orkester spiller Mozarts kendte og ukendte ouverturer forrygende godt under barokspecialisten Andrea Marcon.

Pågående, sprødt og trimmet. Selv de statelige melodier fra ungdomsårene fascinerer med rå kraft. Hf

ANMELDELSETre plader giver Mozart en ny dramatisk overfrakke

16. Magdalena Kozená og Berliner Filharmonikerne. Love and Longing. Deutsche Grammophon

Den erfarne tjekkiske mezzosopran med den betagende stemme løfter selv relativt små sange på sit modersmål op til højder, hvor det virkelig blæser, og fortolker smertelige lieder af Mahler om savn med misundelsesværdig modenhed. Hf

17. Nightingale String Quartet. Rued Langgaard String Quartets vol. 1. Dacapo

Får man normalt for meget af det svulstige i outsideren Langgaards symfonier, kan danske Nightingales slanke linje i kvartetterne anbefales.

De fire kvinder i den unge strygekvartet leverer simpelthen de banebrydende tonemalerier med nerve og nærvær som aldrig før. Hf

18. Mitsuko Uchida og The Cleveland Orchestra. Mozart: Klaverkoncerter nr. 9 og 21. Decca

På alle sine nyere Mozart-cd’er er pianisten Mitsuko Uchida både solist og dirigent.

Hun er kammermusikalsk på vagt i ’Elvira Madigan’-koncerten, og selv en simpel, lille trille kan få sin overraskende dybdevirkning og sit helt eget private farvespil. tm

19. Jorge Luis Prats. Live in Zaragoza. Decca

Med en varm koncert fra Spanien sidste år slår den glemte cubanske pianist Jorge Luis Prats formatet fast.

Dette er stor, gammeldags klaverkunst, som den blev praktiseret, før puritanismen sneg sin ind i koncertsalene. Granados’ og Villa-Lobos emmer af sanselighed. tm

20. Renée Fleming og Det Franske Nationalorkester. Poèmes. Decca

En halv time i dramatisk selskab med Messiaens ni spirituelle hyldestsange til sin hustru lyder måske højpandet, men de kan nydes tilbagelænet.

Stjernesopranen Fleming er dramatisk og vægtig, og franskmændene spiller alle de avancerede klange, som om det var hverdagskost. Hf

ANMELDELSEKlassisk superdiva satser stort på nyt album