Annonce
Annonce
Musik

Musikredaktøren: Fremtiden for klassisk musik er lys

Klassisk musik sælges som luksusbokssæt eller streames på nettet.

Gem til liste

Musikerne har aldrig været dygtigere, og mængden af klassiske album er intet mindre end enorm.

Her på denne side kan man se, hvad vi musikanmeldere på Politiken synes, er det bedste, vi har haft i ørene i 2012, og der har været mere end rigeligt at vælge imellem.

SE TOP 20 Musikanmeldernes klassiske favoritter 2012

Rigtig mange plader er blevet sorteret fra uden overhovedet at blive omtalt i avisen. De, der har klaret den til top-20, har alle fået enten fem eller seks hjerter.

Spørgsmålet er, hvordan musikken anskaffes i fremtiden, og her ser scenariet sådan ud: Enten køber du din klassiske musik som lækre og dyre bokssæt. Eller du streamer den for ikke ret mange penge på nettet.

Wagners 'Ring' er landet med et bump
Markedet er i forandring, og musiktjenester som WiMP og Spotify tilbyder stadig mere righoldige samlinger af klassisk og opera til abonnementspriser, der er absolut overkommelige.

I den fysiske cd-verden slår de store plademærker igen med overdådigt udstyrede bokssæt, hvor musikken er suppleret med et væld af ekstramateriale: dvd, foto, interview og baggrundsmateriale fra historiske indspilningssessions.

Man kan simpelthen ikke slå substans og kvalitet

Enorme klodser som for eksempel Wagners ’Ring’ er allerede landet med et bump og har blokeret den fysiske postkasse hos musikredaktøren som optakt til 200-året for Wagner og Verdi næste år.

Når det er sagt, er det til gengæld ikke alle de unge, smarte og stylede solister, som de store pladeselskaber satser mange penge på, der klarer at komme med på en kvalitetsorienteret liste som denne.

Svært at vælge mellem det bedste
Mellemstore plademærker med fokus på optimering af valget af musikere og på de helt rigtige kombinationer af musikere og repertoire er ofte nok så interessante, når det er selve fortolkningen, man er interesseret i.

Og hvad er så bedst? Bach eller Bruckner? Mozart eller Debussy?

Det er umuligt at svare på, og man kan med god ret anfægte rækkefølgen i dette udvalg. Men at kvaliteten hos komponister som Bach er uomtvistelig, uanset hvorhen modelunerne i den klassiske musikbranche så måtte bevæge sig, viser dette års klassiske top-20 meget klart.

De oplevelser, der venter hos mestre som gamle Johann Sebastian, er ikke til at udradere. De overlever alt. Det vil de også gøre fremover. Man kan simpelthen ikke slå substans og kvalitet, uanset hvor popsmart man så prøver at være.

PolitikenPlus
  • Berlusconi ? the musical Oplev Ina-Miriam Rosenbaum som Silvio Berlusconi i Rhea Lemans 'Berlusconi ? the musical' på Nørrebro Teater.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 225 kr. Køb
  • Diaboluskoret ?Måske en Martsnat? er en årstidssuite med ny musik for kor og jazzkvartet.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Kay Bojesens værksted ?Linjen skal smile,? sagde Kay Bojesen. ?Der skal være liv, blod og hjerte i de ting, man slipper, og man skal kunne lide at holde dem i hånden. Menneskelige skal de være, varme og levende.?

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 175 kr. Køb
  • Alexa Bruun Rasmussen Det skal handle om kunst, når tredje generation fra familiedynastiet bag de berømte auktioner i Bredgade optræder i Mogens Dahl Koncertsal. Og naturligvis også musik og sang.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rundvisning på Aarhus Ø Kom med på en eksklusiv rundvisning på ?AarhusØ? ved stadsarkitekt Stehen Willacy.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 240 kr. Køb