Annonce
Annonce
Annonce
Musik

'Frodo' spiller persisk disco i København

Skuespilleren Elijah Wood giver den som dj, når festkonceptet Actionhygge genopstår.

Gem til liste

Det kan blive en retrooplevelse af de mere specielle, når undergrundsnetværket Actionhygge genopstår lørdag aften og nat.

Det blev stiftet tilbage i 2007 som en udløber af Distortion, men er aldrig blevet til noget fast ved musikken. Et par mindeværdige fester står dog på cv'et: Julefest med fællesspisning i Kødbyen, rave i en kælder i Ørestad og fest i den hal, der blev brugt som detention for demonstranter under COP15.

LÆS ARITKELFestfolk rykker i klimafængsel

Om Actionhygge

Actionhygge: Mørkets Fyrster

Foregår 22.februar kl. 22-04 i Bygning 5, Prags Boulevard 43, Amager. Indgang: 70kr. (begrænset kapacitet–intet forsalg)

Raverbussen kører shuttle mellem festen og Christianshavn Torv i løbet aftenen.

Mere om festeventen på Facebook

Nu skal der igen blus under partykedlen. Lørdag er temaet 'mørkets fyrster', og igen vil Actionhygge forsøge at genskabe stemningen af tidligere tiders undergrundsfester, hvor alle kan opføre sig som VIPs, drikke billige bajere og danse på råt betongulv. Det sker i det tidligere industrikompleks på Prags Boulevard 43, hvor en række kreative ellers har atelierer, arrangerer udstillinger, koncerter og hvad de nu ellers føler for.

LÆS FRA ARKIVNyt netværk skal booste København

Frodo spiller persisk disco
Aftenens trækplaster bliver den amerikanske skuespiller Elijah Wood, der kommer og spiller med sin DJ-duo Wooden Wisdom, hvor den anden halvdel består af Turquoise Wisdom. Ringenes Herre-stjernen er ikke booket for sin kendisfaktor, men for sin musikalske kvaliteter, lyder det fra Nis Sigurdsson fra Actionhygge:

»Det er de færreste, der ved det, men Elijah Wood er faktisk en rigtig fed DJ. Han har et pladeselskab i London, og selv spiller han persiske og tyrkiske disco-beatsfra 70’erne og 80’erne. Vi har ikke booket ham, fordi han er Frodo, men fordi han er et solidt musikalsk navn«.

LÆS OGSÅFrodo er ikke helt tosset som seriemorder

Ud over, nå ja: Frodo, kommer irske DJ Fitz og de lokale dj's Djuna Barnes, Christian D'Or, Waqar og Sven Francisco og sørger for at holde de to dansegulve i gang. Derudover kan gæster forlyste sig med pulled pork-sandwich, i en bus-bar og en tur i sauna.

Folkene bag Actionhygge svæger, at det bliver startskuddet til jævnlige Actionhygge-fester året rundt.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb