Annonce
Annonce
Musik

Styrelse jagter enkeltpersoner for Eurovision-ansvar

Bestyrelsen i Wonderful Copenhagen kan drages til ansvar for økonomisk morads bag Eurovision, mener Erhvervsstyrelsen.

Fakta

Eurovision Song Contest

Eurovision Song Contest kostede i alt 310 millioner kroner.

Heraf kom de 215 millioner fra skatteyderne.

Danmarks Radio brugte 131 millioner kroner.

Københavns Kommune brugte 23 millioner.

Region Hovedstaden betalte 61 millioner.

Region Hovedstadens og kommunens budgetoverskridelse var på 167 procent.

»Hvis jeg havde siddet i bestyrelsen, havde jeg været bekymret over at få sådan en skrivelse«, siger juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

Håndfladerne må være svedige hos flere medlemmer i den bestyrelse i Wonderful Copenhagen, der i 2014 sagde ja til at udlåne millionbeløb til afvikling Eurovision i B&W Hallerne i København.

Erhvervsstyrelsen vil drage de enkelte medlemmer i den daværende bestyrelse i Wonderful Copenhagen personligt til ansvar for de ekstralån, der blev ydet til at dække det voksende underskud. Det fremgår af en såkaldt agterskrivelse fra styrelsen, som Wonderful Copenhagen onsdag lagde på sin hjemmeside.

LÆS MEREWonderful Copenhagen får ansvaret for Eurovision-rod

En agterskrivelse er langtfra en endelig afgørelse, men er en klar melding, siger professor Lars Bo Langsted, der har speciale i bestyrelsesansvar.

»Men i sidste ende vil det formentlig være domstolene, der skal afgøre det. Det kan jo være, at de (bestyrelsesmedlemmerne, red.) synes, at de ikke er erstatningsansvarlige«, siger han.

Intet er endnu afgjort

Eurovision-showet i maj 2014 endte med at koste 112 millioner kroner – over tre gange så meget som planlagt. Den offentligt finansierede erhvervsdrivende fond Wonderful Copenhagen var medarrangør og oprettede datterselskabet Projektselskabet ESC 2014 for at klargøre B&W Hallerne til Eurovision.

Det er positivt, at man ser ud til at gøre et ansvar gældende - især fordi det er offentlige penge, det handler om

Lise Lyck, leder, Center for Turisme og Kultur, CBS

Det er på baggrund af beslutninger på to bestyrelsesmøder, at Erhvervsstyrelsen er kommet frem til den foreløbige afgørelse. 20. juni 2014 besluttede bestyrelsen i Wonderful Copenhagen at låne 16,7 millioner kroner til Projektselskabet. To måneder senere, 18. august 2014, besluttede bestyrelsen at dække 12 millioner kroner af et samlet underskud på 58 millioner kroner, under forudsætning af at Region Hovedstaden dækkede resten. Det gjorde regionen for skatteydernes penge.

Hovedparten af den daværende bestyrelse i Wonderful Copenhagen trak sig i 2015 oven på skandalen, men risikerer altså at blive stillet til ansvar alligevel. Hvor meget de hver især kan risikere at skulle betale, meddeler skrivelsen intet om.

LÆS OGSÅWonderful Copenhagens direktør går af efter Eurovision-skandale

»Der er ikke med denne agterskrivelse taget stilling til den nærmere opgørelse af de individuelle erstatningskrav for ledelsesmedlemmerne, herunder muligheden for konkret at nedsætte erstatningen. Styrelsen vil tage stilling hertil i den endelige afgørelse. Det endelige erstatningskrav kan derfor ændre sig, hvis der kommer nye oplysninger i sagen«, står der i skrivelsen.

Den daværende bestyrelsesformand, Michael Metz Mørch, kan ifølge skrivelsen også blive afkrævet erstatning. Han afviser over for Ritzau at kommentere sagen, der er sendt i høring i de næste fire uger. To andre daværende bestyrelsesmedlemmer, reklamedirektør Christian Have og direktør Allan Agerholm, ønsker heller ikke at kommentere sagen over for Politiken. Sidstnævnte stemte sammen med to andre nej til et af lånene og vil ifølge Erhvervsstyrelsens skrivelse derfor heller ikke blive gjort ansvarlig.

Desuden står der i skrivelsen, at da der er tale om et betydeligt beløb, »og da dispositionerne ikke er truffet med det formål at begunstige ledelsesmedlemmerne personligt«, bør det overvejes at nedsætte erstatningen.

Godt med en ansvarsplacering

Sagen om melodigrandprixet har sat dansk oplevelsesøkonomi i miskredit, siger Lise Lyck, der er centerleder på Center for Turisme og Kultur på CBS, Copenhagen Business School.

Derfor er det glædeligt, at der nu ser ud til at blive placeret et ansvar, siger hun:

»Det er positivt, at man ser ud til at gøre et ansvar gældende – især fordi det er offentlige penge, det handler om«.

»Det her viser, at man skal tage begge dele af ordet oplevelsesøkonomi alvorligt. Det kan ikke gå, at man bare forfalder til oplevelser og tankespil, når man vil afholde store events. Man er nødt til at have en ansvarlig økonomi med«, siger hun.

Redaktionen anbefaler

Er der grundlag for, at Wonderful Copenhagen-ansatte kan stilles til ansvar i Eurovision-sagen?

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce