Annonce
Annonce
Musik

Musikbranchens forhold til YouTube isner

Den Google-ejede platform skal betale flere penge til musikbranchen. Danske politikere er gået ind i sagen.

Annonce

Hvor går du hen, når du vil streame musik?

Lovligt, altså?

På tjenester som Spotify og TDC Play kan du betale et månedligt abonnement og få Dylan, Dickow og Danseorkesteret reklamefrit. Går du på YouTube.com, kan du lytte til den samme musik, gratis med en få sekunder lang reklameintro fra Fakta og et tilbud på merlot som eneste forhindring.

For lytterne er de forskellige platforme nogenlunde ens. For dem, der lever af at lave musikken, er de det langtfra.

Den europæiske musikindustri blæser til kamp. Fjenden er det Google-ejede underholdningsunivers YouTube. Eller rettere: de regler i den europæiske lovgivning, der betyder, at YouTube kan kalde sig et passivt, teknisk mellemled, drevet af fildelinger fra sine brugere, og dermed er fritaget for at betale kunstnere for den musik, der afspilles på deres platform.

Musikbranchens oplevelse med YouTube er, at de tilbyder en take it or leave it-aftale

Véronique Desbrosses, Gesac-direktør

Reglerne, debatten drejer sig om, kaldes ’safe harbour’ og blev indført i 2001 for at undgå at bremse nye netvirksomheder i datidens spirende webverden. Rationalet bag lød, at hvis to forbrydere sidder i hver sin ende af et bredbånd og planlægger noget ulovligt, skal webplatformen, de kommunikerer igennem, ikke kunne holdes til ansvar for deres ugerninger.

I dag, siger flere i musikbranchen, gemmer tjenester som YouTube og SoundCloud sig bag reglerne på unfair vis. De mener, at YouTube er meget mere end et teknisk mellemled eller søgemaskine, når YouTube prioriterer indhold og guider folk rundt blandt de millioner af musikvideoer, numre og koncerter, der er tilgængelige på siden. Derfor burde de betale ordentligt for det, siger branchen.

Musikindustriens organisationer samler skyts, der skal bruges til at overbevise politikere hjemme og i Bruxelles om, at reglerne bør ændres.

LÆS OGSÅYouTube lurepasser, mens musikbranchen streamer sig til vækst

Senest har Gesac, der repræsenterer over en million rettighedshavere i Europa, fået konsulentfirmaet Roland Berger til at regne på, hvor meget musikindustrien bidrager til YouTubes omsætning i Europa.

Rapporten anslår, at 66 pct. af de indtægter, YouTube indkasserer, er direkte knyttet til det kunstneriske indhold, der omfatter alt fra musik til film og avisartikler. Ifølge YouTubes egne opgørelser er musik det, der trækker flest klik på siden.

»Streaming er et nyt hovedmarked for rettighedshaverne, og derfor er vi nødt til at sikre fair licensaftaler«, siger Gesac-direktør Véronique Desbrosses.

På Rytmisk Musikkonservatorium i København forsker ph.d. Rasmus Rex Pedersen i streaming. Og selv om estimaterne i konsulentrapporten fra Roland Berger ikke alle er lige gennemskuelige, virker tallene ifølge ham »ikke helt i skoven«:

»Det er klart, at branchen opfatter det som en kæmpe udfordring at tjene penge på YouTube, fordi YouTube sidder så massivt på en kæmpe stor andel af særligt de yngre forbrugere og samtidig betaler langt mindre end de andre tjenester«.

Grafik:  Jens Bjerrum Mørch

Vennefjender

Fejden kan virke paradoksal, når man tænker på, at langt det meste af den musik, der ligger på YouTube, bliver lagt op af artister, pladeselskaber og producenterne selv. Sådan har det været siden YouTubes start i 2005, og på den måde har musikbranchen selv hjulpet YouTube med at vokse sig kolossal, fordi artister og selskaber bliver ved med at fodre tjenesten med videoer og numre, vel vidende at lønnen er minimal eller ikke-eksisterende.

Med over 1 milliard brugere på verdensplan er YouTube i dag en helt central markedsføringsplatform for både etablerede og nye kunstnere, der kan få deres musikalske gennembrud ved at lægge deres musik op – spørg bare Lorde, Drake, Justin Bieber eller Danmarks egen Mø.

LÆS OGSÅVi ser YouTube og musikvideoer

Når musikbranchen først råber op nu, siger Daniel Nordgård, der forsker i musikstreaming på Agder Universitet i Norge, handler det om, at der er politisk momentum i et EU, der vil kigge ophavsret og Google i sømmene. Men det er også, fordi nyere tjenester som Spotify og Tidal har vist sig at lykkes med forretningsmodeller, hvor både de og musikbranchen tjener penge. Musikbranchen har fået mere og vil have mere, siger han.

»Flere og flere vil betale for de licenserede tjenester som Spotify, og det er branchen glad for. Men omvendt er man stadig langt fra de indtægter, man havde før årtusindeskiftet, og derfor sætter man fokus på YouTube«, siger Daniel Nordgård.

Reklame eller ...

Musikbranchens svaghed er, at de er mere afhængige af YouTube, end YouTube – der har meget andet indhold end musik – er afhængig af musikken, forklarer Rasmus Rex Pedersen. I gamle dage fungerede en radioafspilning eller en video på MTV som en reklame for det album, selve produktet, forbrugeren ville gå ned i en butik for at købe. Det skel mellem reklame og produkt er fuldstændig udvisket i dag, siger han.

»Nogle forbrugere fortsætter jo bare med at forbruge på YouTube, og så er det et ’produkt’. Og en udfordring for musikbranchens indtjening«, siger han.

»Men mange gange er det en video, der bliver delt, og hvor YouTube aktivt bliver brugt af pladeselskaberne som en aktiv del af markedsføringen, fordi der er et kæmpe publikum. Derfor er det ikke bare YouTube, der ville gå glip af store summer, hvis musikken forsvandt. Det går også den anden vej«, siger forskeren.

STREAMINGAdele efter nej til streaming: Jeg bruger det heller ikke selv

Og det afhængighedsforhold er der rigtignok, siger kommunikationschef Lasse Lindholm i IFPI, der er brancheorganisation for musikselskaber som Sony, Warner og Universal i Danmark.

Hvorfor lader I ikke bare være med at give YouTube jeres indhold?

»Sagen er jo, at musikere og pladeselskaber gerne vil være der, fordi det er en fantastisk stor platform«, siger han.

Samme svar lyder fra Koda, der repræsenterer 43.000 rettighedshavere.

Hvert år der går, uden at Google får forhandlet licensaftaler på plads, tjener Google millioner

Daniel Nordgård, lektor

»Vi vil gerne samarbejde, men vi synes, det er rimeligt, at reglerne bliver skruet sådan sammen, at økonomien bliver bæredygtig for alle og ikke bare Google«, siger direktør i Koda, Anders Lassen.

Ifølge flere vil et boykot af YouTube med stor sandsynlighed også ende som et selvmål. I dag kan rettighedshavere allerede bede YouTube om at fjerne en video, men erfaringerne er ofte, at indhold kan dukke op igen, fordi andre brugere lægger en piratudgave op på siden.

»Sådan et marked vil en musikbranche, der har brugt de sidste 10-15 år på at komme pirateri til livs, meget nødigt åbne dørene for«, siger Rasmus Rex Pedersen.

Tavse Google

Politiken har forsøgt at få et interview med Google for at få deres syn på sagen. Politiken har også fremsendt Gesac-rapporten og de anslåede pengestrømme, YouTube vurderes at tjene takket være musikbranchen. Men Google har afvist at lade sig interviewe af Politiken.

I en mail oplyser Googles nordiske kommunikationschef, Gustaf Brusewitz, som han har gjort til andre medier, at »YouTube stiller en global platform til rådighed for alle – fra vloggere til politikere, fra globale brands til små virksomheder og selvfølgelig også musikere – som gør det muligt at nå ud til mennesker i hele verden«. Kommunikationschefen skriver også, at man »har aftaler på plads med hundredvis af uafhængige og store pladeselskaber rundt om i verden«, som man i »de senere år« sammenlagt har betalt »mere end 3 milliarder dollars«.

Ifølge tal fra IFPI International genererede betalingstjenester som Spotify sidste år 9 mia. kr. til branchen, mens tjenester med brugerupload som YouTube og SoundCloud lagde 3 mia. kr., selv om de har mere end 6 gange så mange brugere.

»Musikbranchens oplevelse med YouTube er, at de tilbyder en take it or leave it-aftale. Der er ingen reel forhandling«, siger Gesac-direktør Véronique Desbrosses.

Efter at Koda indgik en licensaftale med YouTube i 2013, viste Kodas opgørelser, at 500.000 visninger på YouTube i Danmark giver under 1.000 kroner i hånden til dem, der står bag musikken. På et halvt år fik kun 17 Koda-medlemmer ifølge Koda over 1.000 kroner udbetalt fra YouTube.

LÆS OGSÅAdele efter nej til streaming: Jeg bruger det heller ikke selv

For Daniel Nordgård, der skriver på en afhandling om Googles rolle i en ny digital virkelighed, er Googles strategi klar:

»For hvert år der går, uden at Google får forhandlet licensaftaler på plads, tjener man millioner af kroner«, siger han.

Eftersom EU-kommissionen allerede har meddelt, at man er opmærksom på sagen, regner David Nordgård med, at der vil komme nye regler på området. Hvis ikke, siger Rasmus Rex Pedersen, bliver det ikke »musikkens undergang«:

»Musikindustrien er meget andet end et marked for den indspillede musik. Jeg kan sagtens se pointen i at tilrette modellen, men det er ikke et spørgsmål om branchens overlevelse«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Musikere går i kamp mod YouTube

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce