»Lets have some fun/ the beat is sick/ I wanna take a ride on your disco stick«.
(Lady Gaga: Love Game)

Umiddelbart er det et underligt paradoks. Jo vildere de optræder, og jo heftigere rygtestrømmen kører i slipstrømmen af deres korte skørter, jo stærkere kontrol synes poppens dronninger at have over sig selv, deres karrierer og omgivelser.

Skulle vi, de sensationslystne landsbytosser i den globale landsby, tro bare en brøkdel af den lavine af rygter, der konstant fosser ud fra vulkaner som Madonna og hendes musikalske steddatter, Lady Gaga, ville disse kvinder have en tilværelse så vild, at end ikke Dionysos ville kunne humpe bare nogenlunde med i sin evige rus.

Konstant drønende rundt i et fuldkommen ukontrollerbart ræs på lyserøde skyer af candyfloss, kokain, champagne og sex, sex, sex. Dyrket med deres organer af både kvindelig og mandlig form med partnere af alle køn, racer og arter.

»Ja, jeg har både mandlige og kvindelige genitalier, men jeg betragter mig selv som kvinde. Det er bare en lille penis, og den påvirker ikke mit liv ret meget«, er Lady Gaga citeret for at have sagt til en af internettets flittigt producerende sladdermaskiner, Starrtrash blogspot.

Om sangerinden virkelig har sagt sådan i en kommentar til de fotos, der skulle vise »omridset af en penis« mellem hendes ben, er næppe sandsynligt, men dybest set også flintrende ligegyldigt.

For både rygtet om, »at hun havde en stor pik, og det burde hun ik’« for nu at citere Drengene fra Angora og bekræftelsen fra Lady Gaga selv, er under alle omstændigheder blot det brændstof, der skal til for at holde hendes trone over poppens pangfarvede rige flyvende.

Kynisk og kulørt regent
For sangerinden besidder – penis eller ej – den lille forskel, der skal til for at blive den største.

En knaldhård, kynisk og kulørt popverden, hvor små prinsesser som Amy og Britney nemt kan komme galt af sted og drøne rundt i dødsdromen, før de får set faciliteterne an og vænnet sig til mediernes nådesløse blitzkrieg, kræver en knaldhård, kynisk og kulørt regent.

Dermed velkommen til Lady Gaga, det 23-årige fænomen fra New York, der nærmest har fået hele verden til at glemme angiveligt rensede og genopstandne, små prinsesser som Winehouse og Spears. Og fået selveste Madonna til anerkendende at slå korsets tegn foran sig og for en gangs skyld ikke i rumpen på en kollega og potentiel modstander.

»Jeg ser mig selv i hende. Da jeg så hende første gang, havde hun ikke mange penge til at producere sit show. Men hun havde huller i sine netstrømper, og der var fejl overalt. Det var noget rod, men jeg kunne se, at hun har den der it-faktor. Det er dejligt at opleve den slags på så tidligt et stadie«, lyder de anerkendende ord fra Madonna i Rolling Stone Magazine.
Alt tyder på, at Madonna har ret i sin betragtning. Lady Gaga har den it-faktor, der skal til for på baggrund af et enkelt album at blive kaldt »den nye Madonna« af eksempelvis en beundrende kollega som rapperen Kanye West.

På bare et år har albummet solgt over fire millioner eksemplarer, hvilket ikke bare er imponerende, men fuldkommen uhørt i en tid, hvor nekrologerne over både pladebranchen og cd’en bliver skrevet stort set daglig.

Villig til alt
Forklaringen på Lady Gagas succes, der også inkluderer masser af hits, turneer og indhøstede priser, er flertydig. Men årsagen skal findes i teenageårene for Stefani Joanne Angelina Germanotta, der i lighed med Madonna har italienske aner i sit amerikanske blod.

Teenageren ville gøre næsten alt for at slå igennem i de lurvede natklubber på Manhattans Lower East Side, der blev hendes udgangspunkt. I en dragt af hotpants med påsyede diskokugler og en lille bh hoppede hun rundt omkring flere dåser med brændende hårspray for at få opmærksomhed.

»Jeg var ret funky, da jeg startede, men ikke helt så skør. Da jeg blev ældre, blev showet mere overdrevet. Jeg dansede gogo foran 15 mennesker, der ikke anede, hvem jeg var. Jeg er en ret frygtløs person, men jeg kan godt få kuldegysninger over at tænke på, hvor naiv jeg var dengang«, siger hun i dag til planerne om at skabe røre omkring sig.

For stort set enhver pris. Inklusive at danse burleske, spise middage med radiochefer for at komme i æteren og optræde i udfordrende tøj overalt.

Mens hun kæmpede for gennembruddet, fik Lady Gaga tilsyneladende også overstået den periode med stofmisbrug, der synes at være en del af prisen for at blive til noget på popscenen.

Hun væltede rundt i selvmedlidenhed, kokain, sortsynet rock med britiske The Cure og mandlige kærester, mens hun drømte om at have sex med kvinder. Sådan som hun synger om i sangene ’Poker Face’ og ’So Happy I Could Die’.

Bowie og Queen
Før den baggrund kunne omsættes til en musikalsk formular med nærmest indbygget succes måtte Lady Gaga dog udvide sin i starten ret avancerede elektroniske musik. Og midlet var halvfjerdsernes sexede glam rock.

»Queen og Bowie var nøglen for mig. Når jeg optrådte på New Yorks rockklubber, syntes folkene fra pladeselskaber, at jeg var for teatralsk. Og når jeg omvendt gik til prøve på en musical, fik jeg altid at vide, at jeg var for poppet. Så jeg anede ikke, hvad jeg skulle satse på, før jeg opdagede Bowie og Queen. Deres sange kombinerede teater og pop, og det viste mig vejen frem«, som hun har udtrykt det i den britiske avis The Daily Mail.

Bevæbnet med denne nye musikalske formel rejste Lady Gaga til Los Angeles, hvor hun samlede sit helt eget hold, Haus of Gaga, der skulle designe hendes musikalske udtryk, sceneoptræden, tøjstil og frisure i detaljen. For at spille på modens trends har altid været omtrent lige så vigtigt som at indspille musik for Lady Gaga.

»Når jeg skriver musik, tænker jeg på det tøj, jeg skal have på, når jeg skal præsentere det på scenen. Det handler om at blande alt sammen – at være performer, at fremføre pop som kunst, mode. For mig handler det om at blande det hele sammen og blive til en virkelig fortælling, der bringer begrebet superfan tilbage. Jeg vil have et så stærkt image, at fans ønsker at spise, smage og slikke hver eneste del af os«, har hun sagt med reference til netop holdet på Haus of Gaga.

Tak til Gud og bøsserne
Da Lady Gaga udsendte debuten ’Fame’, stod det hurtigt klart, at kalkulationerne virkede. Især satsningen på at slå igennem hos det bøssepublikum, der også dyrker ikoniske drama queens som Madonna og Kylie Minogue, gav pote.

LÆS OGSÅGaga genudgiver monstersucces

Siden har Lady Gaga optrådt ved demonstrationer for homoseksuelles rettigheder og flere gange takket for priser med ordene: »Tak Gud og bøsserne for denne pris«.

Ganske vist hævder sangerinden, at hun nødig vil føre sig frem på bekostning af det homoseksuelle publikum for at »give mig selv mere kant og være underground«, men alt kan bruges i markedsføringen.

Den har været lige så effektiv som det musikalske tyveri hos en talentfuld sangerinde, der med stor effektivitet har nappet fra samtlige sine inspirationskilder og sammensat en musikalsk menu af pop med appel til dansegulvet. Og til de freaks, der er så vigtige, hvis man vil blive til noget i poppen, og det vil Lady Gaga.

»Mit publikum er en hær af outsidere. Mine venner har sagt til mig: »GaGa, dine fans er alle utilpassede. Det er de børn i skolen, alle gør nar af«.

Sandt nok, måske. Men det er den hær, Lady Gaga swinger taktstokken foran på march mod sine mål. Indtil videre med enorm succes.