Annonce
Annonce
Annonce
Musik 20. dec. 2009 KL. 10.06

2009 var et stort år for den originale rock

Både herhjemme og internationalt blev det den selvstændige musik, der sejrede.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Politikens rockredaktion har sammensat deres liste over de bedste udgivelser i 2009:

GUIDE Årets bedste danske udgivelser

GUIDE Årets bedste udenlandske udgivelser

Naturligvis er det umuligt at fange et helt års vildtvoksende og vidtforgrenet musik ind på disse få linjer og på et par lister med flere udeladelser end velplacerede hits, sådan som vi gør her.

GUIDEÅrets bedste danske udgivelser

Men det er jo også sjovt. Fordi øvelsen tvinger os – i vores tilfælde, Politikens rockredaktion med Simon Lund, Kim Skotte og undertegnede – til at se tilbage på året med en sjældent pudset og positiv anmelderbrille. For vi leder jo kun efter alt det gode.

GUIDEÅrets bedste udenlandske udgivelser

Som nu for eksempel Bob Dylans varme, overraskende og swingende ’Together Through Life’ og The Raveonettes knappe, skarpe og afvekslende ’In And Out Of Control’, fornemt produceret af Thomas Troelsen. To klare undladelsessynder, som efter redaktørens personlige mening er indlysende valg til dette års top ti.

LÆS ANMELDELSERaveonettes mere poppede - stadig sexede

Men sådan er det at træffe beslutninger i fællesskab og det vigtige er, at vi godt ved, at de findes. Sammen med alle de mange andre varige musikalske minder fra 2009, vi vil blive ved med at hive frem....fra lp-reolen, cd-skuffen, ipod’en, computeren eller, hvor man nu gemmer sin musik i disse tider.

Pladesalget fortsatte sit styrtdyk
For på et rigt og varieret musikår, hvor det, man i mangel på et bedre udtryk stadig kalder ’indierock’ – selv om betegnelsen ikke giver mening længere – dominerede, var den største nyhed selvfølgelig, at formaterne i den grad var lige så blandede som det musikalske udtryk. Og at pladesalget officielt fortsatte sit styrtdyk.

Om det betyder døden for hele ideen om at samle sine musikalske tanker på et samlet album, gider vi ikke rigtigt spekulere på i dag. Nu vil vi bare glæde os over, at der stadig findes bjerge af god musik, der bør ende under juletræerne om få dage i det format, man nu måtte foretrække.

Som nu for eksempel Nephews ’Danmark Denmark’, der i sjælden grad repræsenterede en stor udvikling for et band. I stedet for at gentage sig selv og fastholde den i forvejen etablerede position som Danmarks mest populære rockband, valgte Nephew at udfordre sig selv.

LÆS ANMELDELSENephew begår moderne mesterværk

Og resultatet blev et enestående, moderne rockalbum, der i udtryk og lyd er unik, selv i international målestok. En blivende klassiker og et moderne favntag med den danske folkesjæl.

Ligesom Grizzly Bear ’Veckatimest’, der som årets album her og mange andre steder, repræsenterer indierockens aktuelle triumftog – som i år ikke bare gav anmelderroser, men også optræden i de største tv-programmer, udsolgte koncerter og placeringer på hitlisterne kloden rundt.

'Original rock'
Hvilket fans af andre genrer ikke skal begræde, for i virkeligheden ville det være bedre at kalde ’indie’ for ’original rock’. For det er på grund af kant, originalitet og lejlighedsvis nytænkning, vi elsker den såkaldte ’indie’. Det findes jo mange andre steder.

Eksempelvis også hos Metallica, der for den tunge rock viste, hvordan man kan tage sine fans alvorligt ved at afvikle hele fem sommerkoncerter i Forum i København i stedet for at spise os af med et enkelt stadionbrag.

Lad os til sidst glæde os over, at den stærke udvikling i Danmark fortsatte i 2009. Det spirer og pibler med talent og nytænkning på rockscenen i disse år. Hvorfor Danmark har fortjent international opmærksomhed på musikken. En udvikling, der efter alt at dømme vil fortsætte for fuld styrke næste år.

Hav et rockende, fedt nytår!