Det er livsbekræftende. Det er fedt. Det er en personlig og stilsikker markering, der vil noget.

Ikke bare har den tyske basbaryton og klassiske mestersanger Thomas Quasthoff forceret et alvorligt handikap som thalidomidbarn og for længst erobret alverdens koncertscener. Han har sågar medvirket i operaproduktioner.

Med ’The Jazz Album’ slog han for et par år siden fast, at han også kan synge mere end kompetent mikrofonsang.

LÆS ANMELDELSEOgså en slags lieder

Albummet vandt selv hærdede jazzanmelderes bifald, og nu slår Quasthoff så overskuddet og formatet fast. Det personlige såvel som det sanglige. Trods det, at manden kun måler 134 centimeter i højden, fortolker han popklassikeren ’Short People’ på sit nye album, der snarere end jazz strengt taget rummer rock, soul, pop og rhythm’n’blues.

Formfuldendt amerikansk
Stemmen har fremragende fat om Randy Newmans gamle, sygt muntre og dybt ironiske sang:

»Små mennesker har ingen at elske«, siger teksten med omkvædet »Vi vil ikke ha’ nogen små mennesker her!«.

Det ironiske bliver dybt selvironisk.

Enhver vil være uenig.

Og det stopper ikke der.

Med en nobelhed, der ikke står i vejen, har Quasthoff leveret jazzede improvisationer. Han har en formfuldendt amerikansk udtale og præsterer skøn croonerstil på Percy Mayfields ’Lost Mind’.

Bakket op af træfsikre studiemusikere lader han stilarterne brede sig som ringe i vandet. Videre til ’Ain’t No Sunshine’ og funky Stevie Wonder med ’Have a Talk with God’. Den og et par sange til løfter cd’en til fem glade hjerter.

Tom Jones ville være misundelig
Det lydermåske underligt for den, der ikke kender Thomas Quasthoff, men trods hans fysiske handikap råder han over en genuint maskulin stemme. Og så har man ikke sagt for meget.

Her er testosteronfyldt basbund, og når han diskret kæler for de nedre regioner på ’Please Send Me Someone to Love’, skal man vist være en hård kvinde for ikke at blive lidt blød af det. Selv en ung Tom Jones ville jo blive misundelig!

Musikerne på cd’en shuffler af sted på et nummer som ’The Seventh Son’, og det er både diskret og blæret, sådan som Thomas Quasthoff skifter stil og skifter stil og skifter stil igen.

Det ene øjeblik er han let og lækkert tilbagelænet. Det andet øjeblik er han countryagtig på Newmans ’Rider in the Rain’.

Med kor og hammondhejs og en sikkert produceret studielyd mangler der kun lige en knivspids ægte bandidentitet. ’Tell it Like it Is’ er et projekt med folk bragt sammen til at bakke Quasthoff op.

Men de gør jobbet godt, og på ’Kissing My Love’ savner man ikke noget. Det er smukt, som de får tingene til at fungere, og manden i midten leverer varen, så glem bare medlidenheden.

Små mennesker kan være de største, og denne lille mand er i hvert fald mere end velkommen her!

Thomas Quasthoff: 'Tell it Like it is'


Lys-hvid stemme
Mens det er stærkt smilfremkaldende at lade sig overraske af den stilsikkerhed, der lyser fra ’Tell it Like it Is’, og den evne til improvisation og krydsen frem og tilbage mellem genrerne, Quasthoff nok en gang flasher, så er den svenske opera- og liedsanger Anne Sofie von Otter i selskab med en af tidens betydeligste jazzpianister ikke på samme måde i stand til at forlade de kendte klassiske vaner.

Brad Mehldaus format er betragteligt, og hans egne kærlighedssange, skrevet til von Otter, er interessante. Her får man højt hvælvede engelske vokaler serveret som en art nyimpressionistiske lieder over Mehldaus repetitive akkompagnementer.

Han er en fremragende ledsager ved flyglet, som man får en stærk lyst til at opleve i et klassisk liedrepertoire!

LÆS OGSÅBrad Mehldau går til poppen på nyt album

Hans sanges debussyske, ’Greensleeves’-folkelige tone klæder von Otters lettede, lys-hvide stemme. Men her er ikke skyggen af improvisation, så man kan for så vidt ikke tale om jazz.

Cd nummer 2 med sange af Michel Legrand, Joni Mitchell, Richard Rodgers, Lennon & McCartney og Bernstein er faktisk bedre. Léo Ferrés indledende ’Avec le temps’ holder en rørende balance mellem vemod og aristokratisk chansonkunst. Damen kan godt synge chansoner, og Mehldau er forbilledlig.

Fans af von Otter vil nyde en ny side af hende, mens jazzelskere kan finde cd’er med Brad Mehldau, de vil holde mere af.

Anne Sofie von Otter og Brad Mehldau: Love Songs